(Nyt på tværs 2 - 2019)
Kurdisk familie i Sjælsmark: Vi skal være gode naboer
Da Ahmad og Kobra Omidi blev døbt på Bornholm for snart tre år siden, var det en fælles familiebeslutning, der blev bakket op af familiemedlemmer i Danmark, der havde truffet samme valg. Men mens alle andre i den kurdiske familie i dag har opholdstilladelse, har Ahmad og Kobra Omidi fået afslag på asyl. I dag bor familien på Udrejsecenter Sjælsmark ved Hørsholm sammen med børnene Atena (8) og Aydin (18 måneder). Det er en kontrakt uden udløbsdato.
(Nyt på tværs 2 - 2019)
Asylkor giver Hoshang Rostami mening i hverdagen på udrejsecenter
Skønsang er det vel ikke. Flerstemmigt synger de heller ikke endnu. Men synge rent kan Asylkoret fra Udrejsecenter Kærshovedgård, og det er tydeligt, at de unge musikalske kurdere og iranere, der alle har mødt kristendommen for første gang i Danmark, synger og spiller fra hjertet. Det gør indtryk.
Det er nok de færreste, der forbinder det midtjyske udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast med sang og livsglæde. I snart tre år har centret dannet rammen om en udsigtsløs hverdag for de i dag omkring 300 beboere, hvoraf størstedelen er unge enlige mænd, der har fået afslag på asyl, men som af forskellige grunde ikke kan eller tør rejse tilbage til hjemlandet. Ikke overraskende er der længe mellem positiv medieomtale. Men de seneste måneder har noget ændret sig, fortæller Hoshang Rostami.
Iraner var medlem af husmenighed i Teheran
(Nyt på tværs 1 - 2018)
Hossein Iliya Yami har meget på hjerte. Da den 26-årige tidligere taxachauffør kom til Danmark i november 2015, havde han været medlem af en husmenighed i Iran i fem år. Men det var først i Danmark, hvor han blev døbt i Herning for snart to år siden, at han åbent kunne praktisere sin tro. I dag venter han stadig på svar på sin ansøgning om asyl og bruger tiden til at lære mere om den tro og fortælle andre iranere om kristendommen på youtube. En februardag sidder han i en kirke i København og fortæller om sin livsrejse fra islam til den kristne tro.
Afslag på asyl til konverteret iraner
(Nyt på tværs 1- 2015)
Mere end fire år er der gået, siden Alireza Taherkhani Siyadehi søgte politisk asyl i Danmark. I forbindelse med det omstridte iranske præsidentvalg i 2009 deltog han i protestdemonstrationer arrangeret af oppositionen og måtte efterfølgende flygte ud af landet. Siden har den 32-årige iranske tekniker boet på skiftende asylcentre i Jylland og på Sjælland. For to år siden blev han døbt i en folkekirke i København. Hvis de danske myndigheder sendte ham tilbage til Iran, ville han døbes forinden. For en tidligere muslim var den kristne dåb ikke en mulighed i hjemlandet.
Afviste asylsøgere på midtjysk udrejsecenter har ikke mistet håbet
(Nyt på tværs 2 - 2016)
Drømmen om asyl og opholdstilladelse i Danmark blafrer i den lune sommervind mellem de stadig halvtomme bygninger på Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger idyllisk omgivet af nyudsprungen skov oggræssende sortbrogede køer få kilometer fra Ikast. Ifølge udlændingemyndighederne forventes beboerne kun at opholde sig her i kortere tid, inden de kan udsendes. Men de unge iranere, der tager imod på gårdspladsen, har ikke opgivet håbet. Blandt de knap 40 afviste asylsøgere, der foreløbig er overflyttet til det tidligere åbne fængsel, er en større gruppe nykristne iranere, der er blevet døbt i Danmark. De drømmer om en fremtid i et land, hvor de kan praktisere deres nyfundne kristne tro uden frygt for repressalier.
Døbt efter to måneder i Danmark: Vi kunne ikke vente længere
(Nyt på tværs 3 - 2016)
Da Mona Seyghalahi i oktober sidste år søgte asyl i Danmark, blev hun spurgt om sin religion. Den 28-årige ingeniør fra Teheran var ikke i tvivl. Selv om hun var opvokset i en muslimsk familie, vidste hun med sig selv, at hun ikke var muslim. Måske havde hun aldrig været det. Efter mange år med en hemmelig tro var hun kommet til et land, hvor hun vovede at sige det forbudte ord højt uden frygt for repressalier. Svaret kom prompte. ”Jeg er kristen,” sagde hun.
Fra Shiraz til Sjælsmark: Iransk ingeniør har boet 18 måneder på udrejsecenter
(Nyt på tværs 3 - 2016)
Den tunge gitterlåge glider langsomt op med en knirkende lyd, da det lykkes at få øjenkontakt med portvagten. På den anden side af det høje trådhegn tager den 38-årige iraner imod og viser vej til en af de lave gule barakker, der har været hans hjem siden april 2015. Saman Farnoud er uddannet ingeniør og har været politisk aktiv i hjemlandet. I 2013 flygtede han til Danmark fra storbyen Shiraz, men han fik afslag på asyl og bor nu på ubestemt tid på den tidligere kaserne i Sjælsmark ved Hørsholm, der fungerer som udrejsecenter for afviste asylansøgere. Han fortæller om sin lange rejse fra ateistisk politisk aktivist til kristen konvertit i ingenmandsland.
Iransk sanger mødte kristendommen i flygtningelejr ved Calais
(Nyt på tværs 3 - 2016)
Den 26-årige iraner hilser med et forsigtigt smil. Efter tre år på flugt fra hjemlandets præstestyre kan Sam Moradi knap huske, hvordan det er at leve uden frygt. Det hele startede tilbage i 2013, da han ved et tilfælde overværede et kristent møde og blev angivet af en tidligere ven. Flugten til Europa endte i den berygtede flygtningelejr "Junglen" i klitterne uden for den franske havneby Calais, hvor han tilbragte fire måneder i håb om at komme til England. Under den videre rejse blev han arresteret i Københavns Lufthavn. Efter tre måneder i blandt andet Vestre Fængsel fik han lov at søge asyl i Danmark. Om hans ansøgning vil blive behandlet her, ved han endnu ikke.
22-årig konverteret afghaner får genoptaget asylsag
(Nyt på tværs 2-2013)
For seks år siden sendte en afghansk far sin 16-årige søn til Iran efter en konflikt med en indflydelsesrig familie i nabolaget. Faren vidste, at han ikke kunne beskytte sin søn. Khadem Jawadi flygtede videre til Tyrkiet, Grækenland, Italien og Østrig, hvor han søgte asyl. Men han blev afvist og sendt tilbage til Grækenland. Herfra kom han igen til Østrig, og i 2010 endte han i Danmark, der også ville sende ham til Grækenland. Da Grækenland afslog at modtage ham, fik han lov at søge asyl - men fik afslag. Han har været fængslet i Grækenland, Østrig og Danmark. For få måneder siden undgik han i sidste øjeblik at blive tvangsudsendt til Afghanistan, da Flygtningenævnet indvilligede i at genoptage hans asylsag. Om kort tid afgør nævnet, om Khadem risikerer forfølgelse, hvis han som konvertit fra islam til kristendommen sendes tilbage til Afghanistan. For under sin lange rejse fik Khadem kontakt med en kirke i Østrig, og for snart tre år siden blev han døbt i Danmark. - Khadem fortæller:
Kirke støtter konverteret iransk asylansøger, der har fået afslag
(Nyt på tværs 1-2013)
Da Fereshteh Asadi sidste år blev døbt i en københavnsk folkekirke, vidste hun, at alle broer var brændt. I hjemlandet Iran risikerer konvertitter dødsstraf. Der var ingen vej tilbage. To måneder senere fik hun afslag på asyl i Flygtningenævnet med den begrundelse, at de iranske myndigheder næppe havde kendskab til hendes konvertering. Afslaget har siden været forelagt FN´s Menneskerettighedskomité, der er gået ind i sagen. Men indtil hun ved, om sagen genoptages, opholder den iranske kvinde sig på en hemmelig adresse.
Burmesisk præst er tidligere buddhist
(Nyt på tværs 3-2012)
Som 17-årig blev Ail Moses Nyein Chan overbevist om, at kristendommens Gud er stærkere end de guder og ånder, alle i landsbyen frygtede. Han brød radikalt med ungdomsårenes alkohol- og heroinmisbrug, færdiggjorde skolen og begyndte at læse teologi. I dag er den tidligere buddhist og animist præst i den burmesiske menighed Myanmar Christian Fellowship i Bramming, hvor 25-30 burmesiske kvoteflygtninge holder gudstjeneste i KFUMs lokaler.
Afslag på asyl til konverteret afghaner
(Nyt på tværs 2-2012)
Karim Gholam Habib har ikke set sin kone og tre børn i fem år. I 2007 flygtede den afghanske bygningsarbejder over grænsen til Iran, da familien opdagede, at han som muslim interesserede sig for den kristne tro og havde kontakt med kristne. I Afghanistan er konvertering fra islam forbundet med risiko for dødsstraf. Natten før et møde med en svoger, der krævede, at han redegjorde for sine religiøse sympatier, forlod Habib huset, mens børnene sov. Han fik aldrig sagt farvel.
IT-supporter fra Bahrain konverterede til den kristne tro for 31 år siden
(Nyt på tværs 2-2012)
Under et studieophold i Wales i 1981 konverterede Jameel Meshaima til den kristne tro og blev døbt i den lokale kirke. Den 51-årige IT-supporter fra Holstebro er født i en muslimsk familie i Bahrain i Den Persiske Golf, hvor faren var mullah. Som familiens ældste søn var Jameel opdraget til at følge i farens fodspor. Men sådan gik det ikke.
Kinesisk præstepar mødte kristendommen midt i livet
(Nyt på tværs 2-2012)
Når Dan og Peggy Ong skal forklare kristendommens budskab for nysgerrige kinesiske studerende i København, har de let ved at forstå de unges verdensbillede. For præsteparret i Chinese Church in Copenhagen (CCIC) er begge opvokset i kinesiske indvandrerfamilier i Singapore med en blanding af traditionel kinesisk folketro og buddhisme. Da de første gang mødte kristendommen, var de i trediverne, veletablerede og midt i lovende karrierer. For 12 år siden blev de døbt i en anglikansk kirke i Singapore. Det førte til et karriereskift midt i livet.
Afghanere mødte kristendommen på Vesterbro
Jacoub (28) og Mariam (23) kommer fra et land, hvor krig og væbnede konflikter siden 1970erne har drevet omkring en tredjedel af befolkningen på flugt. Over en million afghanere har mistet livet i det naturskønne centralasiatiske bjergland, der fortsat er skueplads for kampe mellem det islamistiske Taliban og fredsbevarende NATO-styrker. Da USA invaderede Afghanistan efter al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center i september 2001, var Jacoub 18 år. Som tusindvis af unge afghanere flygtede han til nabolandet Iran, hvor omkring 900.000 afghanske flygtninge fortsat opholder sig.
Kinesisk violinist blev døbt i uofficiel husmenighed
(Nyt på tværs 4-2010)
Jin Yu Ling har spillet klassisk kinesisk violin, siden hun var 8 år. Den professionelle karriere startede, da hun som 17-årig blev optaget på et prestigefyldt universitet i Kina. Siden fulgte et masterdiplom, ansættelse ved universitetet og en stilling som musikprofessor. I dag er den 46-årige kineser dansk gift og bor i Odense - og fra at være en indbringende karriere er den klassiske kinesiske musik nu henlagt til fritiden.
Konverteret: Mødet med en kristen menighed gav kinesere nyt livsindhold
(Nyt på tværs 2-2010)
En frivillig kirkelig sprogskole var Isabellas første møde med det danske sprog og kirken i Danmark. Her fik hun de første danske vokallyde på plads, lærte at sige ”Hvordan går det?” og fik sine første danske venner. Siden har den 39-årige tidligere buddhist og medfølgende hustru fra Hongkong arbejdet målbevidst for at lære sproget og finde meningsfulde opgaver i det land, hvor hendes mand arbejder som ingeniør i et internationalt firma. For mens arbejde og karriere tidligere optog næsten alle døgnets timer, har hun god tid i Danmark. Og siden parret sidste år valgte at blive kristne, har hun prioriteret tid til kirken og frivilligt arbejde.
Tidligere buddhist blev præstekone i international menighed i København
(Nyt på tværs 3-2010)
Lillian Leow Mui Choo voksede op som buddhist i en kinesisk indvandrerfamilie i Singapore. Som ung mødte hun kristendommen gennem jævnaldrende venner, blev døbt og rejste til Afrika som missionær. Siden 1994 har hun og hendes mand været præstepar i internationale migrantmenigheder i Danmark - først i pinsekirken og siden i International Christian Community (ICC), som parret startede i 2002. For to år siden blev hun ramt af en mindre hjerneblødning. I dag er livet mindre hektisk, opgaverne færre og taknemmeligheden stor.
Menigheden giver mig glæde og overskud i hverdagen
(Nyt på tværs 3-2010)
Hun har altid elsket Gud. Elmira Fouroozandeh er født i en muslimsk familie i den tidligere Sovjetstat Aserbajdsjan som den næstældste af fire søskende. Forældrene var ikke religiøse, men farmoren praktiserede islam. Det gjorde et stort indtryk på den lille pige, der skilte sig ud fra sine søskende ved allerede som barn at være religiøst søgende. Men først som 21-årig fandt hun svaret på sin indre længsel - ikke i farmorens religion, men i kristendommen. I dag er hun præstekone i den iranske kirke Church of Love i Odense, hvor flere hundrede iranere og afghanere er blevet døbt siden starten i 1997.
Albansk flygtning blev præst for svensk menighed i Malmø
(Nyt på tværs 1-2008)
Det er reglen snarere end undtagelsen, at muslimer overværer gudstjenesten i Hyllie Park Kyrkan i Malmø. Men sådan har det ikke altid været. Inden Ferro Mehmedovic i 2002 blev ansat som præst ved kirken, der ligger i et naturskønt område med udsigt til Øresundsbroen, var der ikke mange i den velhavende svenske forstadsmenighed, der forestillede sig, at muslimer kunne have lyst til at gå i kirke. I dag er menigheden kendt som et åbent fællesskab, hvor alle er velkomne uanset tro og overbevisning. For 16 år siden tog præsten selv den lange rejse fra islam til den kristne tro.
Sikh fandt nyt netværk gennem Kvaglund Kirke
(Nyt på tværs 3-2006)
Engang stod der Singh på døren. Det gør der ikke længere. Da den 53-årige indiskfødte pædagog Swarnjit Kaur for to år siden blev døbt i Kvaglund Kirke, holdt hun op med at bruge det navn, der fortalte, at hun er født sikh. Nu ville hun være kristen - og det måtte omgivelserne gerne vide.
Iransk frisør inviterer iranere i kirke i Silkeborg
(Nyt på tværs 2-2006)
- Jeg havde i mange år søgt efter noget mere. I Teheran gav en kristen veninde mig et Ny Testamente på engelsk. Det var lidt svært at forstå, men jeg blev ved at læse. For her fandt jeg det, jeg søgte: Guds kærlighed.
27-årig iraner er ved at genopbygge sit liv efter tre år på skiftende asylcentre
(Nyt på tværs 4-2004)
For et år siden blev den iranske asylansøger Daniel Montahanny landskendt, da han gennemførte 29 dages sultestrejke i en københavnsk folkekirke efter at have fået afslag på asyl. Flygtningenævnet fandt ikke, at Daniels konvertering fra islam til kristendommen i Iran og efterfølgende dåb i Danmark betød, at han risikerede forfølgelse i hjemlandet. Sultestrejken fik intensiv mediedækning og resulterede i, at Flygtningenævnet genoptog sagen. Den 2. december fik Daniel opholdstilladelse - officielt med den begrundelse, at sagen havde været omtalt i pressen.
Stor interesse for kristendommen blandt iranere i Danmark
(Nyt på tværs 3-2003)
Velkommen til AGAPE Sommerkonference, står der på farsi og engelsk på et diskret skilt ved indgangen, når man træder ind ad døren til Efterskolen Kildevæld ved Kolding. Inde i festsalen lader et meterhøjt hvidt kors på podiet ingen i tvivl om, at dette er en kristen konference. Undervejs fra banegården har den iranske chauffør, der har til opgave at afhente besøgende, fortalt, at undervisning i kristendom, gudstjenester, sang og vidnesbyrd er centrale omdrejningspunkter i det fem dage lange program. Han fortalte også, at over halvdelen af de godt 110 deltagere ikke er døbt i en kristen kirke. De er muslimer.
Afghansk flygtning integreret i folkekirkemenighed
(Nyt på tværs 2-2003)
Indtil for få måneder siden var han muslim. I dag er Siddieq integreret i en folkekirkemenighed i en dansk provinsby, læser i Bibelen regelmæssigt og betragter sine kristne venner som sin nye familie. Han kan ikke give nogen entydig forklaring på, hvorfor han valgte at blive døbt. Sådan skulle det bare være. Han ved, at hvis hans far hørte om dåben, ville han afbryde al kontakt med sønnen. For Siddieq er afghaner og opvokset i et religiøst hjem præget af Talibans konservative udgave af islam.
Kristen thailænder er frivillig medarbejder i Christianskirken i Århus
(Nyt på tværs 4-2002)
I Christianskirken i Århus glæder de sig over, at 27-årige Suratsawadee Phanthuvet Kosec fra Thailand var blandt de 6.499 udlændinge, der sidste år fik tilladelse til familiesammenføring med en dansk ægtefælle. For da Suratsawadee - eller Emma, som hun kalder sig i Danmark - blev gift med Daniel Kosec, der læser fysik ved Århus Universitet, begyndte parret at lede efter en kirke i Århus, hvor de kunne være med i et kristent fællesskab på engelsk. Valget faldt på de månedlige engelske gudstjenester i Christianskirken, hvor Emma i dag er frivillig medarbejder.
Interview med iransk præst og teologistuderende fra Odense
Når Massoud Fouroozandeh om nogle år bliver færdig som cand.theol. fra Århus Universitet, bliver han sandsynligvis den første danske teolog, der har gået i koranskole og som 13-årig stået på en talerstol og læst højt fra Koranen hver morgen for 3.000 skoleelever i Irans hovedstad Teheran.
Asylansøgere fra Aserbajdsjan døbt på Nørrebro
(Nyt på tværs 2-2002)
Før man får lov at komme ind registreringscentret Sandholmlejren, skal man redegøre for sit ærinde, aflevere sygesikringsbevis til den vagthavende og have udleveret et gæstekort. De gule tidligere kasernebygninger, der ligger i et naturskønt område i Nordsjælland, danner rammen om asylansøgeres første møde med Danmark, men de seneste år har politiet strammet kontrollen med beboere og besøgende. De fleste sendes hurtigt videre til andre centre, men asylansøgere fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen betragtes som potentielt kriminelle, der skal forblive under intensiv overvågning. - Her bag pigtrådshegn og tunge jernlåger har familien Ali-zade fra Aserbajdsjan tilbragt de sidste ti måneder.
Bosnisk flygtning døbt i Vestjylland
(Nyt på tværs 2-2002)
Da Semira kom til Danmark som flygtning i 1993, var hun registreret som bosnisk muslim. I dag er hun kristen. For fire år siden blev hun døbt i den lille vestjyske stationsby, hvor hun har boet siden 1995 sammen med datteren Mina, der i dag er 10 år. I december blev Semira gift med Esad, der blev døbt sidste efterår. Selv om de begge kommer fra sekulariserede muslimske familier i Bosnien, har de oplevet trusler og chikane fra landsmænd, efter at de er blevet døbt.
Kinesisk ingeniør fandt ny familie i kirken
(Nyt på tværs 2-2002)
Ordene vælter frem og nærmest snubler over hinanden, når 43-årige Ai Hua Yan fortæller om sit liv og den lange vej fra barndommen i Maos Kina til beslutningen om dåb i Tingbjerg kirke i Københavns nordvestkvarter for få måneder siden.
Iransk familie, der er konverteret til kristendommen, har fået afslag på asyl
(Nyt på tværs 4-2001)
På sofabordet ligger en tyk kuvert fuld af sagsakter. Habib har netop fået afslag på asyl i Flygtningenævnet. Han bladrer i det 9 sider lange afslag, skrevet på dansk, der slutter: "Der er ikke grundlag for at antage, at der vil være risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7."