IT-supporter fra Bahrain konverterede til den kristne tro for 31 år siden

(Nyt på tværs 2-2012)

Under et studieophold i Wales i 1981 konverterede Jameel Meshaima til den kristne tro og blev døbt i den lokale kirke. Den 51-årige IT-supporter fra Holstebro er født i en muslimsk familie i Bahrain i Den Persiske Golf, hvor faren var mullah. Som familiens ældste søn var Jameel opdraget til at følge i farens fodspor. Men sådan gik det ikke.

Jameel Meshaima er en lille smilende mand med et varmt glimt i de mørke øjne bag brilleglassene. Han taler med stor selvfølgelighed om sin kristne tro, for han har altid været åben om sin konvertering - både i hjemlandet Bahrain, hvor han boede frem til 1995, og i Danmark, hvor han arbejder som IT-supporter på VIA University College i Holstebro og også er en efterspurgt foredragsholder. Om søndagen går familien ofte i kirke sammen med datteren Yosefine på 14 år - den yngste og eneste hjemmeboende af de tre børn.

     - Jeg har aldrig fortrudt min beslutning om at følge Jesus. Det er et helt andet liv end før. Jeg blev døbt, fordi jeg var blevet overbevist om, at Jesus er vejen, sandheden og livet. Og fordi de lokale kristne sagde velkommen til mig i kirken!

   - Når jeg ser tilbage, vil jeg sige, at selv om jeg har haft problemer, har det været let for mig. I dag har jeg et godt forhold til min familie. Jeg elsker min familie meget højt. Vi respekterer hinanden. Min familie håber da stadig, at jeg en dag kommer tilbage til islam. Men det kan ikke lade sig gøre.  

Tilbage til familien

I den lille østat Bahrain ud for Saudi Arabiens kyst er islam statsreligion, og der er dødsstraf for konvertering. Alligevel vendte Jameel Meshaima i 1983 tilbage til sin familie, da han havde afsluttet en uddannelse som teknologiingeniør i Wales. Han boede sammen med familien de næste fem år, indtil han i 1988 blev gift med danske Gunhild, der underviste på den internationale Al-Raja skole. I 1995 flyttede parret til Danmark på grund af uroligheder i landet. Siden har Jameel været tilbage flere gange for at besøge sin familie.  

     - Min mor og mine syv søskende bor stadig i Bahrain. Min far døde i 2003. For tre år siden var jeg tilbage sammen med min datter. Det var en fantastisk oplevelse for os begge. Vi boede hos min mor i mit barndomshjem - et af de store familiehuse midt i byen.

     Han fortæller, at meget har ændret sig siden dengang for knap 30 år siden, da han som ung og nyuddannet vendte hjem med en officiel dåbsattest.  

     - Selvfølgelig startede vi et andet sted. I begyndelsen var det svært for min familie. Meget sværere for dem end for mig. Jeg vidste jo, at Jesus var med mig, siger han med et smil.  

     - Det var godt for min familie, at vi flyttede. Det gjorde det lettere for min far at bære skammen. I byen var han kendt som Abu Jameel - Jameels far. Det var en stor skam for ham at have en frafalden søn, selv om jeg prøvede at tage hensyn og undlade at provokere.

Relation til Gud

For Jameel Meshaima er det magtpåliggende ikke at generalisere. Konvertering har en pris. Men hver enkelt konvertit har sin egen historie.  

     - Meget afhænger af familiens uddannelsesniveau og position i samfundet. Min far var veluddannet. Alle mine søskende har en uddannelse. Ofte er det sværere for familier uden uddannelse at acceptere, at et familiemedlem har forladt islam. Måske kender de kun islam gennem den lokale mullahs udlægning.

     - Min familie slog aldrig hånden af mig. Ganske vist både sagde og skrev min far til mig, at jeg ikke længere var hans søn. Men jeg troede aldrig rigtig på, at han mente det. Og jeg havde ret. Jeg nåede at besøge ham en gang, efter at vi var rejst til Danmark. Det var godt for os. Da han døde, havde han bestemt, at alle hans otte børn skulle arve ham, både piger og drenge - og også mig, hans frafaldne søn.

     - Somme tider siger jeg, at jeg ikke har skiftet religion, for jeg opfatter kristendommen som en relation til Gud. Jeg har fået et personligt forhold til Jesus. Jesus døde for mine synder. Jeg ved, at jeg er Guds barn. Det er min identitet. Det er mig.

     - Derfor har jeg også brug for fællesskab med andre, der følger Jesus. Derfor går jeg i kirke. Om sommeren tager vi på tværkulturel sommerlejr, hvor vi får bibelundervisning og synger kristne sange hver dag i en uge. Det er fantastisk!  

Arabisk forår

Jameel Meshaima håber, at den seneste politiske udvikling i Mellemøsten med tiden vil skabe større respekt for religiøse mindretal, så konvertitter ikke behøver at frygte for deres liv. Men han understreger, at indførelse af demokrati er en lang og kompliceret proces, der kun lige er begyndt i Mellemøsten. Og der er mange ubekendte faktorer.    

     - Opblomstringen af de nye sociale medier betyder, at man i Mellemøsten ved, hvad der foregår ude i verden. Sidste år havde de unge fået nok. De ville have frihed og demokrati. Men befolkningen er ikke uddannet i demokrati og respekt for andres synspunkter. De skal først til at lære, at demokrati også betyder respekt for mindretal.  

     - Arabisk forår er et flot ord. Måske lidt for flot. Selvfølgelig er jeg glad for, at der sker noget. Jeg tror også, at det går mod lysere tider. Men måske varer det 50 år, før vi ser noget, der bare ligner demokrati, som vi forstår det i Vesten.

     - Et andet vigtigt spørgsmål er mediernes rolle. Hvilket billede af frihed tegnes i medierne? Udnytter de kristne medier deres muligheder godt nok? I den demokratiske proces, der foregår nu, er det medierne, der sætter dagsordenen. Men mediernes fokus flyttes hele tiden.

     Foreløbig ser Jameel Meshaima ikke mange tegn på, at det er blevet lettere for de kristne i Mellemøsten.

     - Selv i Egypten, hvor de kristne koptere udgør ti procent af befolkningen, er der store problemer. Hvad så med de lande, hvor der er langt færre kristne? Et demokratisk land kan ikke have en blasfemilov med dødsstraf for konvertering. Men demokrati skal komme indefra - det kan ikke påtvinges udefra. Det tager tid. Men lad os tro, håbe og bede.  

BMF