Integrationspris til eritreansk flygtning

Den 32-årige flygtning Abel Zemhret fra Eritrea har modtaget Tværkulturelt Centers integrationspris Årets Krus - Årets Knus 2016. Prisen gives til en kristen flygtning, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at blive integreret i det danske samfund. Prisen, der består af krus, en kurv og diplom, blev overrakt af tidligere overrabbiner Bent Melchior på Tværkulturelt Centers forårskonference i København med temaet Jeg var fremmed.

Ved prisoverrækkelsen understregede Bent Melchior, at selv om Abel Zemhret kun har været i Danmark i forholdsvis kort tid, har han vist, at han er et usædvanlig initiativrigt menneske, hvor handling fører til integration. Ikke alene overlevede han flugten over Middelhavet, der tog fem dage. Midt i alt har han bevaret troen på fremtiden og evnen til at skabe nyt – til glæde, gavn og inspiration for andre flygtninge.

Abel Zemhret studerede teologi og filosofi i hjemlandet Eritrea på Afrikas Horn, inden han for to år siden måtte flygte og endte i Danmark. Som asylsøger var han i praktik på Røde Kors´avis New Times, hvor han var med til at give andre asylsøgere en stemme. På asylcentret samlede han beboere, der ønskede at deltage i de månedlige engelsksprogede gudstjenester i Roskilde Domkirke, og fungerede som kontaktperson til andre kirkelige tilbud, ligesom han samlede sine landsmænd til bibellæsning på modersmålet tigrinya. Da han fik asyl for et år siden, blev han boligplaceret i Ringsted, hvor han går på sprogskole og deltager i praktikforløb, arbejder som frivillig i en kirkelig genbrugsbutik og har været med til at starte et eritreansk fodboldhold, der i dag sponsoreres af lokale firmaer. Han er desuden en efterspurgt oplægsholder og gæstelærer og har undervist såvel universitetsstuderende som konfirmander.

Abel Zemhret er kendt som et positivt, åbent og udadvendt menneske, der på kort tid er nået længere end de fleste i sin integration trods grænseoverskridende oplevelser i hjemlandet og en traumatisk flugt. Som en ressourcefuld repræsentant for en af de senest ankomne flygtningegrupper er han et eksempel for andre nyankomne.

Den kirkelige baggrund er den katolske kirke i Asmara, hvor han blev indviet som diakon. I Ringsted kommer han blandt andet i Sct. Bendts Kirke og har også kontakt til den eritreansk-ortodokse menighed i Mariakirken i København.

Kommende events

TEMADAG
Traumatiserede flygtninge og langtidsholdbare frivillige
Bethesda, København
5. oktober kl. 10-16

 

Middag på Tværs - Filippinsk aften

Buddinge Kirke, Søborg

25. oktober kl. 17:30

 

Inspirationskonference

Livets Gud: Finding hope and joy in a new country
Aarhus d. 8.-10. nov.

 

Søndagens tekster

Bibeltekster på arabisk,
farsi, tigrinya og engelsk

Migrantmenigheder

Vejledning: Hvordan organiserer man sig i DK?

JUL i mange lande

24 opskrifter og interviews


Forside

 

84 sider: 100 kr

Læs mere

Video

Frihed til at drømme

Interview med ung afvist asylansøger

Konverteret - og hvad så?

Nydanske konvertitter i folkekirkelige fællesskaber

 

Konvertithfte forside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

55 sider: 70 kr. 
Læs mere

 

Migranter synger

Migrantkor

i folkekirkens rum

 

Migranter.synger

Læs mere

Glem ikke gæstfriheden

Folkekirkens møde
med asylansøgere

 
Glem ikke gstfriheden Forside Download

Det gode samarbejde

Migrantmenigheder
og folkekirken

 Det gode samarbejde omslag

Læs mere

Med andre øjne

Migranters møde
med folkekirken

 

14021 TKC medandreojne

Læs mere

Kirke og migration

Principper-folder-reduceret10 principper Download

Tro, eksil og eksistens

Danmarks største samling af interviews med nydanskere fra 40 lande om liv og tro.
Selamawit-rettet lav 6646

Tværkulturelt Center på

facebook-logo

Medlemmer: 168 folkekirkesogne, kirkelige organisationer og migrantmenigheder m.fl.
Formand: Tidligere sognepræst Inge With Johannesen - Netværkskoordinator: Birthe Munck-Fairwood
Tværkulturel medarbejder: Ann Juul Kjestrup - Regnskabsfører: Ilse Due