Regnskabsfører søges

Vores trofaste og yderst kompetente regnskabsfører gennem 15 år har besluttet, at tiden er inde til at gå på pension, når hun til efteråret fylder 80 år.

Derfor søger Tværkulturelt Center en erfaren regnskabsfører 7-8 timer om ugen til kontor på Østerbro.

Arbejdsopgaver:

- Bogføring

- Udarbejdelse af årsregnskab

- Lønadministration (Visma) (1,8 fuldtidsstilling / 3-4 medarbejdere)

- Udarbejdelse af budgetforslag

- Betaling af regninger og udsendelse af fakturaer

- Konference- og mindre projektregnskaber

- Indberetning af gaver til SKAT

- Ansøgning om momskompensation

- Ansøgning/rapportering til Indsamlingsnævnet

- Opkrævning af medlemskontingent og sponsorater (cykelløb) m.m.

- Løbende kontakt til bank og ekstern revisor

- Løbende kontrolfunktioner  

- Ad hoc opgaver

Arbejdssted: Ryesgade 68, 2100 København Ø  

Løn: Efter aftale.

Tiltrædelse: September/oktober eller efter aftale.  

Flere oplysninger: Kontakt Tværkulturelt Center (regnskabsfører Ilse Due eller netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood) på tlf. 3536 6535 (fastnet) eller 3032 5254 (mobil).

Ansøgning sendes til Tværkulturelt Centers bestyrelse på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller med post til Tværkulturelt Center, Ryesgade 68, 2100 København Ø.

TVÆRKULTURELT CENTER er et folkekirkeligt netværk og ressourcecenter, der bygger bro mellem folkekirken, folkekirkelige organisationer, migrantmenigheder og nydanskere. Centret har eksisteret siden 1994 og er bredt folkekirkeligt forankret.

Med snart 30 års erfaring og en bred vifte af tilbud om projekter, konferencer/ temadage, sognebaserede aktiviteter, materialer og udgivelser ser vi det som vores hovedopgave at inspirere, oplyse, opmuntre, gerne overraske og til stadighed arbejde for større forståelse, faglig integritet og gode samarbejds­relationer på tværs af dansk og nydansk kirkeliv.