Åbenhed, lydhørhed og masser af tid til at tale sammensamtale. Det er irakisk families opskrift på et godt ægteskab.
(Nyt på tværs 3-2006)

Modgang har de haft rigeligt af – apotekerfamilien fra Bagdad, der sidste år flyttede ind i et ældre rødstenshus fra 1905 på en stille villavej i Hobro. De har prøvet at miste alt, være adskilt i mange måneder og skulle starte livet forfra i et fremmed land. Ibtihaj Alogaili (46) kom til Danmark alene for seks år siden på flugt fra Saddam Husseins regime. Efter 15 måneder blev hun genforenet med sin mand Naser Jamel (46) og parrets tre børn, der dengang var 4, 8 og 13 år. I dag har familien en travl dansk hverdag med to fuldtidsjobs - han som teknisk designer og hun som mejerimedarbejder. Om tre år kan de fejre sølvbryllup.

Der skal være overskud til andre i vores ægteskab, siger burmesisk familie
(Nyt på tværs 4-2006)

Midt i en travl hverdag med sprogskole, barn nummer to på vej og fuldtidsarbejde prioriterer Sang Nawl og Sarah Sung tid til kirke og foreningsliv. En gang om måneden tager de til dansk gudstjeneste i en baptistkirke, og hver anden uge mødes de med andre kristne burmesere i Chin Christian Fellowship, hvor Sang er formand. De kommer begge fra den kristne delstat Chin i Myanmar (tidligere Burma), hvor kirkerne er fulde hver søndag, og hvor de kristne er vant til at hjælpe hinanden i en barsk hverdag i skyggen af et af verdens mest brutale militærdiktaturer.