ÅRETS KRUS - ÅRETS KNUS

(Nyt på tværs 2 - 2019)

Dansk-burundisk sygeplejerske fra Brønderslev modtog integrationspris

"Sikke en styrke. Sikke en glæde ved livet. Du har vist et ukueligt håb for fremtiden, og du har generøst delt ud af dette håb til alle os andre. Vi er mange, der er dig dybt taknemmelig." Sådan skriver tidligere overrabbiner Bent Melchior i en personlig hilsen til årets prismodtager, den 34-årige sygeplejerske Mediatrice Bizindavyi Mushimiy, der kom til Danmark i 2008 som kvoteflygtning fra borgerkrigen i det østafrikanske land Burundi. Prisen blev overrakt af Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, på Tværkulturelt Centers konference i København i marts med temaet ”Større end os selv: Tro og fællesskab i en migrationstid.”

Det var en glad og smilende nordjysk sygeplejerske, der under varme klapsalver modtog Tværkulturelt Centers integrationspris Årets Krus - Årets Knus 2019 i Fredens Kirke i København i marts, hvor også fløjtenist Mai Kamstrup Olesen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium bidrog med en musikalsk hyldest. Prisen, der består af krus, en kurv og et diplom, gives til en kristen flygtning, som med sit eksempel på en særlig måde har bidraget positivt til sit nye land.  

     Ved prisoverrækkelsen begrundede tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm valget af årets prismodtager med, at Mediatrice Bizindavyi Mushimiy er et levende eksempel på en flygtningeskæbne, der er overgået rigtig mange fra det afrikanske kontinent. Men samtidig er den nordjyske sygeplejerske og mor til tre helt speciel. For imod alle odds har hun formået at opbygge et nyt liv med en imponerende vilje til ikke at lade fortiden få det sidste ord.

Gik 3.000 kilometer

I sin tale til Mediatrice Bizindavyi Mushimiy sagde Andreas Kamm blandt andet:

     - Du har vist, at du har et enestående drive. Den konflikt, der gjorde dig til flygtning, har dybe tragiske rødder i den europæiske kolonihistorie, der førte til forfærdelig forfølgelse af mennesker i dit land. Du mistede dine forældre og søskende. Som mange andre måtte du flygte en meget lang vej. Mere end 3.000 kilometer fra Burundi til Sydafrika. Grundlæggende havde du kun dine to ben som transportmiddel. Det var langt. Det var farligt. Du havde ingen penge. Du var alene. Du var kun 18 år. Du gik så at sige i mørke. Sådan må du have oplevet den lange vandring og senere mødet med Danmark – et land, du ikke kendte noget til.  

     - Men du gav ikke op. Ikke alene har du taget en uddannelse her og arbejder i dag som sygeplejerske. Du er på vej ind i lokalpolitik. Du har engageret dig i kirken. Midt i en travl hverdag har du tid og omsorg for andre. Du er en fantastisk rollemodel, ikke kun for andre flygtninge med sandelig også for unge, der er født og opvokset her i landet.

     Andreas Kamm sluttede med at udtrykke sin respekt for Mediatrice Bizindavyi Mushimiys kristne tro:

     - På store strækninger i dit liv har du været næsten alene. Men du har haft en ledsager, der har givet dig kræfter til at fortsætte, nemlig Gud. Som du har sagt et sted: Mange flygtninge føler, at Gud har glemt dem. Men Gud glemmer ingen. Det synes jeg er meget flot sagt.

Skrev breve til Gud

I dag har Mediatrice Bizindavyi Mushimiy en travl dansk hverdag som sygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Hun er medlem af den katolske kirke i Danmark og aktiv i Sankt Mariæ Kirke i Aalborg, hvor hun blandt andet har været med til at starte afrikanske aftener. Sideløbende har hun de seneste år engageret sig i lokalpolitik som kandidat til byrådet i Brønderslev, hvor hun også i en årrække var medlem af kirkens integrationsudvalg og fortsat støtter op om aktiviteter.

     Den dansk-burundiske sygeplejerske er både stolt og taknemmelig over at modtage en integrationspris.

     - Det gør noget ved mig at opleve, at nogen anerkender, at jeg med min særlige baggrund og livserfaring har noget at bidrage med. At en person, der kommer langt væk fra, kan noget. Anerkendelse betyder rigtig meget. Det gør mig både glad og ydmyg. Jeg vil gerne vise andre, at selv om man har mistet alt, er det muligt at starte forfra. Man må aldrig give op.

   - Det, jeg har oplevet, har gjort mig til den person, jeg er i dag. Når jeg ser tilbage på mit liv, har jeg været på en meget lang rejse. Men jeg har altid vidst, at Gud var der sammen med mig. Jeg voksede op i en katolsk familie som den yngste af ni søskende. Mine forældre lærte mig tidligt at bede og give plads til Gud i mit liv. Snak med Gud og lyt til dit hjertes øre, sagde min far. Hver søndag gik vi til messe i den katolske kirke. Alt det, jeg lærte dengang, blev som en opsparing, jeg har kunnet trække på senere i livet.

     - Det var de gode tider, hvor jeg var en helt almindelig lille pige i en helt almindelig familie. Da jeg var 10 år, startede borgerkrigen i mit land, og jeg mistede hele min familie. Det er en meget lang historie. Jeg havde en masse spørgsmål. Hvor var den kærlige Gud, jeg altid havde troet på? Jeg begyndte at skrive breve til Gud og oplevede meget stærkt, at Gud stadig var der og gav mig håb og styrke til at fortsætte med at leve. I dag er jeg ikke bitter. Jeg er taknemmelig for hver eneste dag og de opgaver, Gud giver mig. Takket være mine forældres kristne tro har jeg haft en stor opsparing. Den prøver jeg i dag at give videre til mine børn, siger Mediatrice Bizindavyi Mushimiy.

BMF     

Mediatrice Bizindavyi Mushimiy: 34 år og uddannet sygeplejerske. Født i Burundi. Gift med Richard Bizindavyi, der læser til energiingeniør. Sammen har de børnene Mercy på ni år, Malik på fem år og Zane på et år. Bor i Brønderslev og kommer i den katolske kirke i Aalborg.

Burundiere i Danmark:

Der bor 792 flygtninge og efterkommere fra Burundi i Danmark (jan. 2019).

Heraf er 436 danske statsborgere.