- i taknemmelighed
Juli 2021
Tidligere overrabbiner Bent Melchior, der døde den 28. juli i år, har siden 2009 overrakt Tværkulturelt Centers integrationspris Årets Krus - Årets Knus 10 gange til en herboende kristen flygtning, der har gjort en særlig indsats for at skabe et meningsfuldt liv i Danmark og bygge bro mellem danskere og nydanskere. Flere gange stillede han også op til interviews på konferencer arrangeret af Tværkulturelt Center, hvor tidligere prismodtagere fra Irak og Eritrea interviewede ham om hans personlige erfaringer som flygtning. Det blev til åbne, livgivende og bevægende samtaler om virkeligheden som flygtning, og om aldrig at give op. Og altid med varme og humor.
I Tværkulturelt Center er vi dybt taknemmelige for Bent Melchiors opbakning til vores arbejde og for de mange livskloge og opmuntrende ord, som han gav vores prismodtagere - altid med øje for den enkeltes personlige livshistorie, indsats og potentiale.
Prismodtagere:
2009: Merna Alhozy, flygtning fra Irak
2012: Christine Munezero, flygtning fra Burundi
2013: Joanita Lubega, datter af flygtninge fra Uganda
2014: Emile Djonga, flygtning fra DR Congo
2015: Emmanuel Taban, flygtning fra Sydsudan
2016: Abel Zehmret, flygtning fra Eritrea
2017: Nadege Uwamahoro, flygtning fra Rwanda
2018: Samir Bagi, flygtning fra Irak
2019: Mediatrice Bizindavyi Mushimiy, flygtning fra Burundi
2020: Ahmad Omidi, afvist kurdisk asylansøger fra Iran
2021: Kidane Amare, flygtning fra Etiopien/Tigre
_______________________________________________________________________________________
Uddrag af Bent Melchiors taler til herboende flygtninge ved overrækkelsen af Tværkulturelt Centers årlige integrationspris Årets Krus – Årets Knus
2021 – Til Kidane Amare, integrationsmedarbejder og leder af etiopisk menighed
"Det at tage ansvar for en menighed og give mennesker et sted, hvor de kan være sig selv og fastholde deres gamle kristne traditioner, er et meget vigtigt arbejde. Jeg har selv været flygtning og ved, hvor meget det betyder at have et sted, hvor man kan henvende sig til sin Gud og skaber, så det kommer fra hjertet, og slappe af i sin egen tradition med de ord og lyde, man er fortrolig med. Men det allervigtigste er, at du på imponerende vis har formået at bevare håbet - håbet om at kunne opbygge en fremtid, et liv her på jorden, som er godt for jer, godt for jeres naboer og godt for jeres næste. Derfor er du en rollemodel for andre. Til lykke med dit 30 års jubilæum som borger i Danmark," sluttede Bent Melchior, der håber en dag at kunne give Kidane Amare det knus, der hører med til årets pris.
2020 – Til Ahmad Omidi, kurdisk asylansøger fra Iran, der havde fået afslag på asyl og boede på Udrejsecenter Sjælsmark med sin familie
I sin tale til prismodtageren sagde tidligere overrabbiner Bent Melchior blandt andet, at han selv både som tidligere flygtning og qua sin alder kendte til at blive betragtet som sårbar. Ahmad Omidi har på forbilledlig vis taget kampen op for at komme ud af sin sårbare situation som afvist asylansøger og erstatte sårbarhed med håb. Bent Melchior understregede, at han var sikker på, at Danmark ville vinde ved at give Ahmad opholdstilladelse og udtrykte håb om, at de to en dag kunne mødes, så han personligt kunne give Ahmad det knus, der hører med til Årets Knus.
2019 – Til Mediatrice Bizindavyi Mushimiy, sygeplejerske og FN-flygtning fra Burundi, der som 16-årig havde gået 2.000 kilometer til fods på flugt fra folkemord i hjemlandet
Kære Mediatrice, Det var egentlig mig, der havde fået den ære at overrække dig en kurv i dag. Men på grund af andre aftaler lod det sig ikke gøre. Imidlertid har jeg haft lejlighed til at læse om nogle af højdepunkterne i dit livs historie, og jeg vil gerne give udtryk for min beundring. Sikke en styrke. Sikke en glæde ved livet. Sikke en trang til frihed. Du er i sandhed beundringsværdig. Du har vist et ukueligt håb for fremtiden, og du har generøst delt ud af dette håb til alle os andre. Det kan vi slet ikke takke dig nok for, men du skal vide, at vi er mange, der er dig dybt taknemmelig. - I virkeligheden er det slet ikke så tosset, at jeg ikke skal give dig en kurv. Men hvor ville jeg gerne have givet dig et knus!
Kærligste hilsener
Bent Melchior
2018 – Til Samir Bagi, elektrotekniker og flygtning fra Irak
”Som kaldæisk kristen har hele dit liv været gennemsyret af tro. Du erfarede tidligt, at Gud findes over det hele. I Danmark besluttede du, at du ville være aktiv og positiv og gøre noget godt. Og det har du gjort. I dag, 18 år senere, er det dig, der hjælper nye borgere. For du har selv været i den situation, om de nu er i. Og dermed er du den allerbedste lærer, nogen kan få – og en inspirerende repræsentant for de mange irakere i Danmark.”
2017 – Til Nadege Uwamahoro, phd studerende og flygtning fra folkemordet i Rwanda
”Du er en person, som det er værd at stoppe op for. Du har været meget igennem. Men du har også haft held. Du har haft gode forældre, der selv i de mørkeste timer har hjulpet deres børn igennem. Det er mirakuløst, at de har haft kræfter til det.
Dansk er et utrolig svært sprog. Men efter bare fire år i Danmark tog du en studentereksamen. Nu er du på vej til udlandet for at tage en ph.d. Det er noget af en præstation. Vi håber, at du ikke vælger at blive i udlandet på sigt men vender hjem til Danmark igen!
Du skal elske din næste som dig selv, står der i Bibelen. Jeg mener, man skal forstå det sådan, at man skal solidarisere sig med den fremmede og sætte sig i den fremmedes sted. Det gjorde du, så snart du selv var integreret her. Jeg har selv været flygtning, da jeg var 14 år gammel, og kan identificere mig med det at være fremmed, ligesom du kan. Det er nemlig den, der har skoen på, der ved, hvor den trykker.”
2016– Til Abel Zehmret Kidane, tidligere journalist og bådflygtning fra Eritrea
Ved prisoverrækkelsen understregede Bent Melchior, at selv om Abel Zemhret kun har været i Danmark i forholdsvis kort tid, har han vist, at han er et usædvanlig initiativrigt menneske, hvor handling fører til integration. Ikke alene overlevede han flugten over Middelhavet, der tog fem dage. Midt i alt har han bevaret troen på fremtiden og evnen til at skabe nyt – til glæde, gavn og inspiration for andre flygtninge.
2015 – Til Emmanuel Taban, buschauffør og FN-flygtning fra Sydsudan
I sin tale sagde Bent Melchior blandt andet, at han fandt det både glædeligt og prisværdigt, at Emmanuel Taban har formået at kæmpe sig ud af en meget vanskelig situation og integrere sig i et nyt land, men uden at assimilere sig. For medlemmer af mindretal i Danmark er det sidste ikke mindst vigtigt.
2014 – Til Emile Djonga, tidl. oversygeplejerske og flygtning fra DR Congo
Kære Emile Djonga,
Enhver der læser din personlige beretning om din tid her i Danmark vil være overvældet af den omstændighed, at du ikke har haft kontakt til din kone og dine seks børn i disse år og ikke ved, hvor de befinder sig. Det må være ubeskriveligt hårdt for dig, og vi beder alle inderligt til, at du snart må blive forenet med din familie.
En del af dine erfaringer bekræfter mine egne holdninger til, hvordan integration i Danmark må opleves. Du har tidligt indset, at en nøgle til god integration er det danske sprog, og du har derfor arbejdet hårdt og kan nu kommunikere med danskere. Det er ikke noget man bare gør. Dansk er et meget svært sprog. For mange år siden underviste jeg ganske kort nogle indvandrere i dansk, og først da blev jeg klar over, hvor svært et sprog, det er at lære. Siden har jeg ofte i min aftenbøn takket Vor Herre for, at jeg fik dansk som modersmål, så at jeg ikke først skulle lære det.
Du har også lært, at danskere er meget reserverede over for nye ansigter. Det er der ikke noget racistisk i. Det samme sker, når en københavner flytter til Vendsyssel eller en sønderjyde til Fyn. Vi skal ligesom kigge de nye an. Vi hilser på naboer, når vi møder dem i opgangen eller på vejen, men vi viser ellers ikke interesse for deres problemer. I mine unge dage flyttede jeg til England for at studere. Jeg var allerede gift og havde to børn. Den dag, vi flyttede ind i vort nye hjem, var der en masse folk, der bankede på døren for at spørge, om der var noget de kunne hjælpe med. De ville købe ind for os, og de gav gode råd med hensyn til pasning af græsplæne og rosenbuske. Det var ægte naboskab. Det oplever vi sjældent her i landet, og det gør integrationsprocessen tilsvarende vanskeligere.
Endnu et forhold har du måttet erfare, da du, som du selv udtrykker det, var så heldig at blive godkendt som flygtning i Danmark. Flygtningen befinder sig på det laveste trin af den sociale rangstige. Han har ingen historie, hans uddannelse tæller ikke, han skal bare bukke og takke for den hjælp, som han får, hvad der i manges øjne gør ham til bekvemmelighedsflygtning, der bare vil udnytte sit nye samfund. Jeg har selv været luksusflygtning. Jeg skulle ikke til et fremmed klima eller en fremmed kultur. Jeg vidste, at jeg ville få asyl, hvis jeg bare nåede frem. Men jeg hørte også gode svenske borgere sige: Dom danskarna, dom drikker vort kaffe!
Men du gav ikke op. Hjemme fra Congo var du ikke bare uddannet sygeplejerske, men du var oversygeplejerske og underviste andre. Nu blev du tvunget til at starte forfra, og du uddanner dig i første omgang til social- og sundhedsassistent med det mål senere at blive sygeplejerske i Danmark. Du arbejder dig ud af den negative position som flygtning for at blive respekteret som borger. Det kalder jeg integration.
Du vil aldrig arbejde dig ud af at være en del af et mindretal i Danmark. Det vil blandt andet din hudfarve forhindre. Jeg kan betro dig, at jeg kan heller ikke skjule, at jeg er medlem af et mindretal. Jeg har heller ikke noget ønske om at skjule det, men selvom min familie kom til Danmark for over 250 år siden, så har jeg inden for de seneste år oplevet, at der er folk, der vil gribe ind over for de rettigheder, som jeg har haft i århundreder. Det er den negative side af sagen. Den positive ligger blandt andet i det forhold, at når en organisation, der omfatter 170 kristne kirker og organisationer skal uddele en pris, så vælger de minsandten en jøde til at være deres talsmand. Det er dansk, når det er bedst. Vi er til syvende og sidst et solidarisk samfund.
Så med disse ord vil jeg udtrykke forsamlingens anerkendelse af, hvad du har præsteret for at integrere dig i det danske samfund og overrække dig integrationsprisen ”Årets krus – Årets knus” 2014. Gennem kontakterne til din kirke i Haderslev har du fundet dig til rette i et nyt fællesskab, og jeg er sikker på, at du bliver en aktiv borger for dit nye fædreland. Jeg ønsker dig til lykke med, hvad du har opnået, og jeg håber, at dine inderste ønsker må gå i opfyldelse.
______________________________________________________________________________
Æret være Bent Melchiors minde.
Samlet af Tværkulturelt Center
29.07.2021