August 2020

Ikke mange nydanskere har fundet vej ind i folkekirkens menighedsråd. Går folkekirken glip af noget…?

” Der er ingen tvivl om, at Samir Bagi har skabt en anden forståelse i Ågerup og omegn for nydanskere. Han skaber bindebånd til andre nydanskere i sognet og binder sløjfer, så vi alle er med. Med sit smil og sin ydmyghed vinder han alles hjerter.” Grete Lietzen Nielsen, formand for Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup Menighedsråd i Roskilde Stift

Med deres anderledes troserfaring fra kirken ude i verden kan nydanskere bringe nye perspektiver ind i det lokale kirkeliv. Og ofte også ekstra frivillige hænder.

” Da jeg kom til Danmark, blev min familie og jeg fantastisk godt modtaget. I dag vil jeg utrolig gerne give noget tilbage. Jeg er rigtig glad for at være medlem af menighedsrådet. Jeg har lært mange ting og fået et større netværk. Jeg er særlig glad for at være tovholder på kirkens årlige sommerfest, hvor vi har tradition for mad og musik fra forskellige lande.”

Samir Bagi, medlem af Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup Menighedsråd i 10 år og flygtning fra Irak

Samir Bagi medvirker i Go’ morgen Danmark på TV2 tirsdag den 1. september

Er der nydanskere i jeres sogn, der kan opfordres til at stille op ved menighedsrådsvalget den 15. september?

EN PIONER: Nedenfor fortæller et tidligere medlem født i Ghana om, hvorfor hun i sin tid sagde ja til at gå ind i det lokale menighedsråd.  

 

Den første nydansker i menighedsrådet: ”Det er vigtigt at få lov at gøre noget, der glæder andre.”  

Da Gladys Bediako Bruun (52) for 20 år siden blev opfordret til at stille op ved menighedsrådsvalget i Kvaglund Kirke i Esbjerg, havde hun været regelmæssig kirkegænger og frivillig i kirken i flere år. Hun sagde ja, og det blev til otte gode år som den første nydansker i menighedsrådet. Ved valget var den ghanesiske pædagog den, der fik flest personlige stemmer, og hun blev efterfølgende valgt til næstformand.

- Hvad husker du fra det første menighedsrådsmøde?

”Jeg var lidt usikker på, hvad det hele gik ud på. Men når man får flest stemmer, er man den, der leder det første møde. Fra Ghana var jeg vant til, at når man samles til Guds arbejde, starter man med et ord fra Bibelen og en bøn. Så jeg startede mødet med at bede. Bagefter kunne jeg forstå, at det havde de aldrig prøvet før! Så vi havde en afstemning, om vi skulle gøre det til en tradition. Det endte med, at vi lavede en liste, folk kunne skrive sig på, hvis de havde lyst til at indlede med en salme, et ord fra Bibelen, en fri bøn eller Fadervor.”  

- Hvad har du selv bidraget med?

”Vi var meget enige om de ting, vi satte i gang, men jeg glæder mig særligt over børnearbejdet, hvor vi sendte medarbejdere på kursus, og kirkens tværkulturelle kvindeprojekt ”Kvinder møder kvinder”, hvor vi bevilligede løn til en medarbejder. Vi begyndte også at tilbyde oversættelse til engelsk ved alle gudstjenester, så nydanskere og udenlandske studerende kunne følge med. I menighedsrådet var vi fælles om, at vi ville noget godt med vores menighed, og at vi gerne ville have Gud med i det.”

- Hvad kan folkekirken få ud af at inddrage flere nydanskere?

”Nydanskere har en masse at bidrage med. Mange af os er vant til at sætte pris på de små ting, Gud gør i vores liv. Vi er taknemmelige for livet. Mange er også gode til at vise omsorg. Der, hvor jeg kommer fra, er det sådan, at hvis man ikke har været i kirke to gange, kommer nogen fra menigheden forbi for lige at se, hvordan tingene står til. I Danmark kan man lade være med at komme i flere måneder. I stedet for at tænke: ”Har hun det godt?” tror folk, at man er flyttet! For mig som nydansker er det vigtigt, at kirken er et sted, hvor jeg kan bruge de evner, jeg har, og hvor jeg ikke altid skal tage imod. Relationer skal være ligeværdige. Det er vigtigt at få lov at gøre noget, der glæder andre.”