Når verdens flygtninge banker på vores dør

Nyt på tværs - marts 2013

I en polariseret debat går det store overblik let tabt. Et aktuelt eksempel er den opmærksomhed, som de 6.141 asylansøgere, der kom til Danmark sidste år, har påkaldt sig i medierne. Det er ganske rigtigt omkring 2.300 flere end året før. Men det er blot 1.000 flere end i 2011 - og omtrent samme antal som for 10 år siden. Hertil kommer, at kun godt fire procent af alle opholdstilladelser i 2012 blev givet til flygtninge.

Det er tankevækkende, at der sjældent sættes fokus på, hvad asylansøgere flygter fra, eller hvad de kan bidrage med, hvis de får lov at blive. Asylansøgere er på forhånd stemplet som uønskede. Jo færre, jo bedre. Men det er uredelig omgang med sårbare mennesker og deres bevæggrunde - og med den globale virkelighed. Samtidig appellerer den implicit negative sprogbrug til frygt snarere end medfølelse og solidaritet. Frygt skaber afstand mellem mennesker og er med til at afskære os fra de velsignelser, som mødet med mennesker fra andre kulturer bringer med sig - også på et asylcenter. At få mulighed for at spejle sig i livskloge mennesker, for hvem verden ser meget anderledes ud, er et privilegium. Måske får vi øje på sider af os selv, som vi ikke tidligere var opmærksom på. Vi udfordres på vores eksistens og lærer noget om, hvad det vil sige at være menneske i en uforudsigelig verden.

At 15 millioner mennesker ud over verden i dag er på flugt i et andet land er en direkte følge af internationale krige og uløste konflikter. FN skønner, at 800.000 syrere er flygtet fra en blodig og uafsluttet borgerkrig, der foreløbig har kostet 60.000 mennesker livet. Verdens fattigste lande huser 80 procent af verdens flygtninge - mennesker, der har mistet alt og ofte er henvist til overfyldte flygtningelejre. Danmarks stigende udgifter til indkvartering af asylansøgere og sagsbehandling skal ses i sammenhæng med den globale flygtningesituation - og her betaler vi en meget beskeden sum som et rigt land på sikker afstand af verdens brændpunkter.  

Derfor er det vigtigt, at kirken tager skarp afstand fra en retorik, der på forhånd mistænkeliggør en bestemt gruppe mennesker, hvis historier kun de færreste kender. De mange frivillige i kirkernes tværkulturelle arbejde, der gennem årene har haft deres gang på et asylcenter, kan bevidne, at der blandt beboerne er mange prægtige mennesker, der med deres livserfaring, viden og færdigheder vil kunne tilføre det danske samfund nye ressourcer. Det er mennesker med råstyrke, som trods flugt og voldsomme oplevelser altid har klaret sig selv. Og som aldrig vil ligge det danske samfund til byrde, hvis de får mulighed for at opbygge et nyt liv her.

Flygtninge og migranter minder os om, hvor velsignede vi er i Danmark. Vi sidder trygt på verdens grønne gren. Trods krisetider har vi i overflod. Hertil kommer fred, frihed og politisk stabilitet. Vi har til overmåde grund til taknemmelighed. Lad os bevare overblikket og med glæde dele vores velsignelser med mennesker, der kommer hertil udefra, og arbejde for et rummeligt og migrantvenligt samfund, hvor kirkerne ikke blot tilbyder flygtninge og indvandrere en hjælpende hånd, men et nyt hjem.      

Birthe Munck-Fairwood