(Nyt på tværs 1 - 2022)
Burmesisk ingeniørstuderende bygger bro mellem generationer
Hun er kun 24 år, men både geografisk og mentalt har hendes livsrejse været længere end de flestes. Nu Chin Sung voksede op i en bjerglandsby i den kristne delstat Chin i Myanmar (tidligere Burma) i Sydøstasien, hvor forældrene dyrkede kaffebønner. I dag læser hun til diplomingeniør i byggeri og infrastruktur på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og bruger fritiden på kirkeligt og kulturelt foreningsarbejde blandt eksilburmesere i Danmark. Med sine personlige erfaringer og faglige viden vil hun gerne støtte andre unge, der vokser op mellem to kulturer i Danmark.
Adressen er et kollegium på Nybrovej i Lyngby. Her har Nu Chin Sung delt hverdag med danske studerende, siden hun for tre år siden begyndte at læse til diplomingeniør på DTU. Når hun om 10 måneder tager afsluttende eksamen, er det en livsdrøm, der går i opfyldelse.
- Som barn drømte jeg om at blive ingeniør. En ingeniør kan bygge noget, udvikle og lave forandringer. Men jeg turde ikke tro på min drøm. I Burma er det kun de rige, der kan nå deres mål, forklarer hun.
I dag er den 24-årige ingeniørstuderende tæt på målet og håber, at hendes historie kan inspirere andre unge, der vokser op mellem flere kulturer. For hun kender territoriet og ved, at det kan være både ensomt og krævende at skulle finde vej alene.
Selv kom hun til Danmark gennem familiesammenføring for 11 år siden sammen med sin mor og fem søskende. Hendes far var flygtet fra militærdiktaturet i Burma i 2006, og efter tre år i Malaysia blev han genbosat i Danmark som FN-kvoteflygtning og boede nu i Ribe. Hun husker tydeligt den junidag i 2011, da familien landede i Billund Lufthavn.
- Vi blev modtaget af min far og hans bror, der også boede i Danmark. Jeg var 14 år og havde ikke set min far i fem år. Min lillebror kunne ikke genkende ham. "Du er ikke min far," sagde han!
- I Danmark skulle vi lære alt forfra. Kommunen gav os et rækkehus, men køkkenudstyr, badeværelsesudstyr, vandhaner - vi kendte ikke noget af det. De første år gik min søster og jeg i modtageklasse. Derefter kom jeg to år på efterskole for at lære dansk. Selvfølgelig var det svært. Alt var jo anderledes - selv maden. Jeg var ikke vant til at spise rugbrød og kartofler. Men det var to fantastiske år, hvor jeg fik nogle rigtig gode venner, som jeg stadig har kontakt med.
Det var en efterskolelærer, der gav den burmesiske teenagepige mod til at følge sin drøm.
- Han spurgte, hvad jeg allerhelst ville, hvis jeg ikke skulle tænke på, om mit danske sprog var godt nok. Jeg ville tage HTX og læse til ingeniør. "Så er det jo det, du skal. Jeg tror på dig," sagde han. Han gav mig troen på, at jeg kunne nå mit mål.
Selv om mange i det burmesiske eksilmiljø var skeptiske, bakkede forældrene hende op.
- Gå efter din drøm, sagde de, selv om de ikke kendte noget til det danske uddannelsessystem. Dengang var der ingen andre chinpiger, der læste til ingeniør. Ingen i min familie har den slags uddannelse. Mens jeg læste HTX, blev jeg nødt til at flytte hjemmefra for at få ro til at studere. Det tog et stykke tid, før mine forældre sagde ja. Men jeg blev ved at forklare, og til sidst forstod de.
Voksede op med kirken
Den kristne tro har altid var en naturlig del af Nu Chin Sungs liv. I Burma voksede hun op med kirkegang og søndagsskole hver søndag.
- Min familie er meget troende. Når min farmor og farfar samlede familien til jul og påske til kæmpe festmåltider, bad de altid for os alle sammen og velsignede os. Jeg er blevet velsignet rigtig mange gange.
I Danmark er familien medlemmer af Chin Baptist Church i Esbjerg, der holder gudstjenester i Kvaglund Kirke.
- De første år havde vi ikke bil. Vi boede i Ribe og skulle med toget for at komme i kirke. Billetterne kostede rigtig meget, men min far sagde altid, at man ikke bare kan blive hjemme om søndagen, hvis man er rask. Vi gik i søndagsskole og ungdomsklub og sang også i kor.
Nu Chin Sung er ikke i tvivl om, at den kristne tro har påvirket hende positivt.
- I vores familie beder vi altid, inden vi spiser og før vi går i seng. Det er jeg ikke så god til, når jeg er alene, men det betyder ikke, at jeg har mistet troen. Det, der i dag bringer mig tættere på Gud, er at lytte til lovsange. Så synger jeg med og beder inde i mig selv.
- Jeg håber virkelig, at de unge, der vokser op her, vil bevare deres kristne tro. Jeg tror på de unge. Vores forældre har været gode til at vejlede os og vise os vejen. Men de ældre bliver nødt til at give de unge mere indflydelse og ansvar i kirken. Ellers synes de unge ikke, at kirken er værd at bruge tid på.
Generation gap
Selv bruger hun megen tid på at bygge bro mellem første og anden generation gennem foreningsarbejde i Chin Community Denmark.
- Børnene skal kende vores kultur og historie og lære vores sprog. Vi laver forskellige aktiviteter for de unge og samler forældre og børn til dialogseminarer. Vi står med et generation gap, der giver mange konflikter. Forældrene kommer jo fra et samfund, hvor de ældre altid har ret. I Danmark skal de lære at respektere børnene og lytte til dem, når de siger deres mening. Mange forældre kan ikke følge med. Og børnene har svært ved at forstå deres forældre.
- Mine forældre har lært rigtig mange ting. Men også for dem tager det tid. Jeg er stolt af mine forældre. I vores familie er der ikke mande- og kvinderoller. Min far vasker tøj og støvsuger, og i dag er han bedre til at lave mad end min mor. Mine forældre viser os kærlighed gennem den måde, de taler til hinanden på og respekterer hinanden. Når de går tur, går de hånd i hånd. Det gør man altså ikke i Burma. De er ligesom teenagere, der lige er blevet forelsket!
- Jeg har altid forsøgt at være ærlig over for mine forældre og sige min mening. Det kan godt skabe konflikter, men jeg kan se, at mine yngre søskende har færre konflikter, end jeg havde. I vores familie er det stadig mig, der er mellemperson og forklarer for mine forældre. Og så minder jeg mine søskende om, at vores forældre har været gennem mange ting, og at de prøver deres bedste.
I dag ser Nu Chin Sung meget af sin mor i sig selv. Ligesom sin mor giver hun ikke op.
- Min mor har altid været min rollemodel og min største støtte – også i Burma. Hun er den stærkeste kvinde, jeg kender. Hun prøver virkelig at forstå. Min mor glemmer aldrig at takke Gud og velsigne sine børn. Når jeg skal til eksamen, ringer hun og spørger, om vi ikke lige skal bede en bøn over telefonen. Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg har troende forældre, der velsigner mig og beder for mig hver eneste dag.
Hjælper hinanden
En af de vigtigste værdier, som Nu Chin Sung gerne vil give videre til næste generation, er det særlige sammenhold, som kendetegner chinmiljøet.
- Vi står sammen og hjælper hinanden, når en person har det svært. Vi er meget bevidste om, at vi hele tiden er en del af noget større. Det er et fællesskab, som rækker ud over familien. Sådan er det både i kirken og i vores kulturforeninger.
Siden 2019 har Nu Chin Sung haft en kæreste. Han er uddannet tømrer og chin som hun selv. Parret mødte hinanden i chinmenigheden i Esbjerg men er endnu ikke officielt forlovede. Det bliver de først den dag, hvor kærestens forældre beder hendes forældre om lov til, at de kan gifte sig.
- Det er en meget anderledes måde end i Danmark, men jeg synes, det er så flot! Det er sådan, man traditionelt bliver gift i vores kultur. Man gifter sig jo ikke bare med en enkeltperson men med en familie. Og min familie har for længst accepteret mit valg.
- Unge som mig, der er vokset op i Burma, vil altid stå mellem to kulturer. Vi kan ikke integrere os hundrede procent noget sted. Men vi kan bygge broer, fordi vi forstår begge kulturer. Jeg håber, at jeg kan være et godt forbillede. At nogle vil sige: "Se der, hun gør det godt!"
Fremtid i Danmark
Da Nu Chin Sung bliver spurgt, om hun oplever sig selv mest som dansker eller burmeser, ler hun.
- Jeg er mest burmeser. Det vil jeg altid være. Jeg spiser stadig helst ris hver dag, siger hun og griner.
- En dag vil jeg gerne tilbage til Burma - ikke for at bo, men for at bruge min uddannelse til at udvikle og forbedre det land, jeg kommer fra. Jeg har stadig ikke permanent opholdstilladelse i Danmark. Sidste gang fik jeg kun ét års forlængelse - med henblik på midlertidigt ophold. Det er jo lidt latterligt efter 11 år. Det er, som om det danske system helst vil have os ud med det samme. Men jeg håber stadig, at vi kan blive i Danmark og en dag få dansk statsborgerskab. Det er min drøm. For vores fremtid er jo i Danmark.
Burmesere i Danmark
Alle af burmesisk oprindelse: 2.666
Heraf danske statsborgere: 374
Født i Danmark: 800
Danmarks Statistik 2022