(Nyt på tværs 1 - 2022)

Burmesisk ingeniørstuderende bygger bro mellem generationer

Hun er kun 24 år, men både geografisk og mentalt har hendes livsrejse været længere end de flestes. Nu Chin Sung voksede op i en bjerglandsby i den kristne delstat Chin i Myanmar (tidligere Burma) i Sydøstasien, hvor forældrene dyrkede kaffebønner. I dag læser hun til diplomingeniør i byggeri og infrastruktur på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og bruger fritiden på kirkeligt og kulturelt foreningsarbejde blandt eksilburmesere i Danmark. Med sine personlige erfaringer og faglige viden vil hun gerne støtte andre unge, der vokser op mellem to kulturer i Danmark.  

Britisk-iransk biskop: Jeg voksede op mellem to verdener

(Nyt på tværs 1 - 2020)

Guli Francis-Dehqani er født i Iran og har siden 2017 været biskop i Loughborough i Midtengland. Som 14-årig kom hun til England som flygtning kort tid efter den islamiske revolution i Iran. I denne artikel fortæller hun om at vokse op mellem to verdener og blive flygtning som teenager. Med sin beretning og refleksion ønsker biskoppen at give en personlig stemme til flygtninge dengang og i dag.   

ÅRETS KRUS - ÅRETS KNUS

(Nyt på tværs 2 - 2019)

Dansk-burundisk sygeplejerske fra Brønderslev modtog integrationspris

"Sikke en styrke. Sikke en glæde ved livet. Du har vist et ukueligt håb for fremtiden, og du har generøst delt ud af dette håb til alle os andre. Vi er mange, der er dig dybt taknemmelig." Sådan skriver tidligere overrabbiner Bent Melchior i en personlig hilsen til årets prismodtager, den 34-årige sygeplejerske Mediatrice Bizindavyi Mushimiy, der kom til Danmark i 2008 som kvoteflygtning fra borgerkrigen i det østafrikanske land Burundi. Prisen blev overrakt af Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, på Tværkulturelt Centers konference i København i marts med temaet ”Større end os selv: Tro og fællesskab i en migrationstid.”

Tidligere soldat fra Eritrea har genfundet glæden i sognekirke i Holstebro

(Nyt på tværs 4 - 2017)

af Ann Juul Kjestrup

Solen titter frem gennem de tunge novemberskyer over Asylcenter Holstebro, hvor Hagos Tesfay Gebremikael byder velkommen på næsten fejlfrit dansk.

   - Jeg bor lige derhenne, siger han og peger med tommelfingeren over skulderen på en nærliggende bygning på det tidligere kursuscenter, der har været hans hjem det sidste halve år. Den 32-årige familiefar fra Eritrea kom til Danmark som asylansøger tidligere på året og er blandt de 227 eritreanere, der har søgt asyl i 2017. På en café inde i byen fortæller han sin historie.

29-årig diakon fra Eritrea fik afslag på familiesammenhøring

(Nyt på tværs 2 - 2018)

Hver dag takker Misghinna Melake Gebrezgabher for, at han er i live. Efter tre måneder på flugt fra hjemlandet Eritrea gennem Saharas ørken til Libyen og videre over Middelhavet sammen med 650 andre flygtninge bliver livet aldrig nogen selvfølge. Den 29-årige biolog og diakon i den ortodokse kirke kom til Danmark i september 2015 og bor i dag en nedlagt landejendom i Lille Skensved ved Køge. Men da han for syv måneder siden fik afslag på at få sin kone til Danmark, gik fremtiden i stå.

Eritreansk bådflygtning fortæller     

(Nyt på tværs 1 - 2015)

Han er kun 31 år. Men Abel har allerede oplevet mere overlagt ondskab og elendighed, end han kan sætte ord på. Den tidligere teologi- og filosofistuderende fra det lille nordafrikanske land Eritrea var blandt de 2.293 eritreanere, der sidste år søgte asyl i Danmark. Her fortæller han om, hvorfor han forlod hjemlandet på Afrikas Horn og begav sig ud på den fire måneder lange rejse til Europa - og hvordan han mirakuløst overlevede turen over Middelhavet i en overfyldt synkefærdig fiskerbåd.

Eritreansk langdistanceløber flygtede efter syv år i militæret

(Nyt på tværs 4 - 2015)

Duften af eksotiske krydderier fylder den lille lejlighed i det gamle bykvarter i den sønderjyske by Løgumkloster, der de sidste 13 måneder har været Merhawi Eiyass Bahtas hjem. Den 30-årige langdistanceløber fra Eritrea serverer pandekager med hjemmelavet kødsovs, mens han forklarer, at i hjemlandet er det normalt kvinderne, der står for madlavningen. Men her i Danmark bor han alene og må selv klare det kulinariske. Og eritreansk gæstfrihed byder, at man serverer mad for gæster.

(Nyt på tværs 1 - 2016)

En gang tegnede fremtiden lys og lovende for familien Terifi, der tilhører den veluddannede syriske middelklasse. Efter en årrække i udlandet som account  manager i en international hotelkæde var Haitham Terifi vendt tilbage til Syrien med sin kone og lille søn. I kystbyen Latakia åbnede han en italiensk restaurant, og de følgende år gik det stærkt for den driftige advokatsøn. Men i marts 2011 vendte borgerkrigen op og ned på alt. Haitham Terifi måtte flygte ud af landet og endte i Danmark sammen med den ældste søn. Nogle måneder senere tog hans kone og de to yngste børn den illegale rejse over havet til Grækenland og videre til Danmark. Om kort tid starter Haitham Terifi sit første job på en nyåbnet fiskerestaurant i Silkeborg. Han er klar til at begynde forfra.

Syrisk flygtning blev kastebold mellem Danmark og Italien

(Nyt på tværs 2-2014)

Hver uge forsøger Ahmad Hamo at ringe hjem til familien i Aleppo i det nordlige Syrien. Når det lykkes at få forbindelse, ånder han lettet op for en kort stund. Så ved han, at hans kone og de tre børn stadig er i live. Efter mange måneder med daglige luftangreb og intense kampe mellem regeringshæren og oprørsstyrker er det ikke nogen selvfølge. Den 34-årige syrer har ikke set sin familie, siden han forlod hjemmet en aprildag i 2012. Men på sin lange rejse mod fred og sikkerhed i Europa har han set adskillige fængsler indefra.    

Irakisk familiefar: Gud har aldrig svigtet    

(Nyt på tværs 1-2014)

Næste år kan Basem William og hans kone Shone fejre sølvbryllup i hjemmet i Hjortshøj ved Århus, hvor de har boet siden 2000. På væggen i stuen hænger et indrammet fotografi fra forlovelsesfesten i den nordirakiske by Mosul for snart 25 år siden. Fire uger inden brylluppet i august 1990 besatte Irak Golfstaten Kuwait. Basem var soldat. Krigen vendte op og ned på alt. Få måneder senere måtte det nygifte par flygte ud af landet. Siden har størstedelen af deres familie forladt det voldsplagede land.  

Pakistansk familie drømmer om et normalt liv    

(Nyt på tværs 1-2014)

De mødtes tilfældigt til en bryllupsfest i Karachi i 1993. Han var kristen og hun muslim. De var unge og nysgerrige på livet og hinanden. Det blev til flere møder og spirende venskab. Kærligheden voksede. Men de havde alle odds imod sig. Hendes familie reagerede voldsomt på datterens valg, for ifølge islam kan en muslimsk pige ikke gifte sig med en kristen mand. Det unge par fik snart at føle, at deres kærlighed havde høje omkostninger.      

27-årig syrisk flygtning starter livet forfra i Nakskov 

(Nyt på tværs 4-2013) 

Den 1. oktober begyndte Nazihs nye liv. Det var den dag, den 27-årige kristne syrer flyttede sine få ejendele fra et asylcenter på Stevns til Nakskov, der med sine godt 13.000 indbyggere ligger idyllisk for enden af Nakskov Fjord. Nazih kom til Danmark i marts på flugt fra en blodig borgerkrig, der foreløbig har kostet mindst 100.000 dræbte og sendt over syv millioner på flugt - heraf tre millioner til nabolande. Efter fem måneder fik Nazih asyl. Men hvordan opbygger man et nyt liv, når man er alene i et fremmed land og ved, at ens familie stadig lever i daglig frygt for missiler og granatnedslag?

Kirke og lokalsamfund bakker op om udvist kosovo-albansk familie i Løsning

(Nyt på tværs 2-2013)

Da den 43-årige familiefar Halit Rexhepi fra Kosovo i begyndelsen af april fik afslag på forlængelse af familiens humanitære opholdstilladelse, opsøgte han præsten i den østjyske by Løsning, hvor familien har boet de seneste seks år. Og sognepræst Henrik Højlund ikke i tvivl. Her var en familie, der havde brug for kirkens opbakning.

   - Det handler om mennesker i nød. At de er muslimer er helt lige meget. Det er en familie, som vi bare skal hjælpe, siger Henrik Højlund.

Syrisk flygtning venter i limbo efter afslag på asyl

(Nyt på tværs 2-2013)

Da Paul Yonan kom til Danmark i oktober 2011 på flugt fra den eskalerende borgerkrig i Syrien, var han fuld af håb. Håb om en fremtid i et fredeligt land langt borte fra krigens grusomhed. Håb om en fremtid, hvor kristne kunne leve i fred med deres naboer uden at frygte morgendagen. Efter det seneste afslag på asyl i Flygtningenævnet prøver han stadig at forstå, hvorfor drømmen brast.

Bhutanesisk storfamilie starter livet forfra i Haslev

(Nyt på tværs 1-2013) 

Ikke overraskende har mødet med det danske samfund budt på en lang række udfordringer for de 724 bhutanesiske FN-kvoteflygtninge, der siden 2008 er kommet til Danmark fra nepalesiske flygtningelejre. Men efter tre år i Danmark er storfamilien Adhikari godt i gang med at opbygge en helt ny tilværelse i Haslev på Sydsjælland. En af dem er Bishnu Adhikari, en 36-årig tidligere skolelærer, der kom til Danmark i 2009 sammen med sin kone Bineeta, der også er uddannet lærer. De er enige om, at lettelsen over at være i sikkerhed i et demokratisk land langt overskygger alle besværlighederne.

Fra Afrikas flygtningelejre til dansk efterskole

Congolesisk storfamilie starter livet forfra i Brønderslev

(Nyt på tværs 4-2011)

I hjemlandet DR Congo arbejdede Kamomo Ruhinduka som assisterende administrator i en international hjælpeorganisation. Da flygtningestrømmen efter folkemordet i Rwanda i 1994 var på sit højeste, var han med til at koordinere maduddeling til 200.000 flygtninge i 11 lejre. Men så startede krigen i Congo, og som mange hjælpearbejdere måtte han i hast flygte med sin familie til nabolandet Tanzania. Flygtningekoordinatoren var selv blevet flygtning. Familien endte i Kakuma-lejren i Kenya nær grænsen til Sudan. Her boede de i 14 år, inden de i februar 2011 kom til Brønderslev som FN-kvoteflygtninge.

Forfulgt for sin tro  

(Nyt på tværs 3-2011)

Religiøs forfølgelse: Da den eritreanske gospelsanger Helen Berhane kom til Danmark som kvoteflygtning for fire år siden, havde hun tilbragt 32 måneder i en skibscontainer i et af Eritreas berygtede militærfængsler på grund af sin kristne tro. I dag bor den 37-årige kvinde i København og er igen begyndt at give koncerter i ind- og udland.

Irakisk kvinde i Gentofte var på flugt i 13 år. I februar fyldte hun 50.

(Nyt på tværs 1-2011)

Hun har aldrig haft et ægte nationalitetspas. Alligevel har Walida Sabo Beebo krydset flere landegrænser, end de fleste. Over 20 lande blev det til, fra den irakiske mor til tre forlod Irak i 1995 til hun søgte asyl i Danmark seks år senere. Men der skulle gå yderligere syv år, inden Walida og børnene, der i mellemtiden var blevet 16, 17 og 20 år, fik opholdstilladelse i Danmark i 2008. En februardag fejrede Walida sin 50-års fødselsdag i Gentofte. 

Velintegreret flygtningefamilie fra Rwanda hjælper nyankomne flygtninge
(Nyt på tværs 4-2010)

Da familien Umuganwa for godt 10 år siden kom til Danmark som flygtninge fra krig og folkemord i det østafrikanske land Rwanda, fik de gennem en kirkelig organisation tilbudt en dansk kontaktfamilie. Kontakten udviklede sig til et mangeårigt venskab, der har været med til at åbne døren til lokalsamfundet og skabe tryghed i en ny og meget anderledes hverdag. I dag har familien et stort dansk netværk og er en aktiv del af lokalsamfundet i den vestjyske by Tarm, hvor de for fire år siden købte hus. Sidste år blev de selv kontaktfamilie for to nyankomne flygtningefamilier. 

Engang var kvinder frie i Somalia

(Nyt på tværs 2-2010)

Zamzam Nur er født tre år efter, at Siyaad Barre kom til magten i Somalia ved et kup i 1969. Omkring den tid begyndte de første militante muslimske grupper at gøre deres indflydelse gældende i den tidligere italienske koloni, der blev selvstændig i 1960. Sammen med 13 søskende voksede hun op i en landsby uden for Mogadishu i skyggen af krigen mod nabolandet Etiopien og eskalerende borgerkrig. Faren arbejdede på et hospital inde i byen, og moren passede familiens får og geder. Da hun var 19 år, blev familiens hus ramt under et mortérangreb. Zamzam mistede sine forældre, bedsteforældre, to brødre og en søster. Selv blev hun alvorligt kvæstet. I 1994 kom hun til Danmark som FN-kvoteflygtning sammen med sin lille datter. Siden har hun boet i Odense.

I Burma hjælper vi hinanden

(Nyt på tværs 4-2008)

I Vestjylland kalder de hende Chinchin. 24-årige Ren Tial Rhual Ngo er født i Burma og kom til Danmark for fire år siden fra Malaysia sammen med sin mand.   Som de fleste af de knap 1.100  burmesiske kvoteflygtninge i Danmark kommer hun fra Chinprovinsen, hvor størstedelen af befolkningen er kristne, der oplever massiv undertrykkelse fra landets militærdiktatur. I dag bor familien i Ølgod, hvor Chinchin læser til social- og sundhedshjælper. Parret har to drenge - Simon (3) og Joshua (2).

Verdens flygtninge udfordrer vores rigdom og gæstfrihed, siger tværkulturel konsulent

(Nyt på tværs 3-2008)

Centralasiatisk journalist kæmper med eftervirkninger af tortur i hjemlandet

(Nyt på tværs 4-2003)

 Inden flugten til Danmark for to år siden arbejdede Lala Nazarova som freelance journalist i et centralasiatisk land, der systematisk udsætter sine borgere for tortur. Sideløbende skrev hun stærkt samfundskritiske artikler til internationale blade om pressecensur, tortur, brud på menneskerettighederne, korruption, kvinders manglende rettigheder, tvangsarbejde og illegalt organsalg – alt sammen emner, som det kræver mere end almindeligt mod at beskæftige sig med i en diktaturstat, når man har mand og to små børn. – I dag kæmper hun sin egen kamp for at overleve psykisk som flygtning i en københavnsk forstadskommune.