(Nyt på tværs nr. 3-2001)

Ahmet Arslan viser hjemmevant vej   gennem de lange gange på Institut for Molekylær og Strukturel Biologi på Århus Universitet, hvor han læser kemi og molekylær biologi på andet år. En umiskendelig jysk sprogtone røber, at den karseklippede førstegenerationsdansker har levet størstedelen af sit liv i Århus.

     Ahmet er 20 år og muslim. Han er opvokset i en tyrkisk indvandrerfamilie i Gellerup som den ældste af seks søskende. Om han er dansker eller tyrker kan han ikke svare på. Foreløbig har han både dansk og tyrkisk statsborgerskab.

     - Når jeg er på skolen, føler jeg mig dansk. Når jeg kommer hjem, er jeg tyrker. Sådan er det bare. Men først og fremmest er jeg muslim. At være muslim betyder, at jeg har noget at støtte mig til i hverdagen. Jeg føler, at jeg har sindsro.

     - Jeg har altid følt, at det var det rigtige for mig at være muslim. I starten var det selvfølgelig nok, fordi mine forældre var muslimer. Men senere blev det en personlig overbevisning, fortæller Ahmet.

Læste Koranen som 13-årig

Fra han var 5 år, gik han til timer i Koranskolen i den tyrkiske moské i Åbyhøj. Men forinden havde han fået en grundig oplæring af sin far derhjemme, så han allerede havde lært det arabiske alfabet. Som 13-årig kunne han læse Koranen.

     - Dengang forstod jeg ikke, hvad jeg læste. I dag prøver jeg at forstå. Jeg lærte meget, da jeg var i Tyrkiet i tre år og tog 6.-8. klasse på en slags præsteskole, hvor vi fik undervisning i arabisk og i Koranens lære sideløbende med normal undervisning. Jeg prøver at læse i Koranen hver uge - som regel i weekenden, men i øjeblikket læser jeg til eksamen, og så er der ikke så megen tid. Jeg læser en udgave med forklarende noter og oversættelse fra arabisk til tyrkisk. Jeg læser, fordi jeg tror, at Koranen giver mig svar på alt, hvis jeg kan finde det. Koranen handler meget om den menneskelige psykologi, så man kan analysere sig selv. Det giver somme tider nogle aha-oplevelser!

Faste bedetider

Selv om Ahmet har en travl hverdag, forsøger han at tilrettelægge dagen, så han kan praktisere islams forskrifter.

     - Jeg beder fem gange dagligt på de faste bedetider. Når jeg beder, er jeg helt koncentreret. Så er det kun Gud og mig. Inden jeg beder, vasker jeg hænder, fødder, arme og mund. Så er man ren i religiøs forstand. Jeg beder både derhjemme og i moskéen. Jeg beder også på universitetet. Dér tager   jeg min frakke af og bruger den som bedetæppe. Men som regel forsøger jeg at bede i en moské inde i byen. Hver morgen beder jeg morgenbøn inden kl. 6.30. Så er jeg vågen og sover ikke mere. Når man vænner sig til det, er det OK.

     - Jeg beder de faste bønner på arabisk. Derefter kan man selv bede, og så bruger jeg tyrkisk og dansk. Jeg beder om, at Gud vil føre mit hjerte til hans sande veje. Jeg beder også om, at han vil give mig de ting, der er bedst for mig. Til sidst beder jeg for min familie, min kone og mig selv, og for alle mennesker. Når jeg beder, ved jeg, at Gud vil give mig de ting, jeg ønsker, fordi han kan lide mig. Gud kan lide dem, der kan lide ham. Jeg beder også om tilgivelse, hvis jeg har gjort noget forkert mod et andet menneske, men først skal jeg gå hen til den anden og sige undskyld.

Fredagsbøn i moskéen

Ahmet har altid været vant til at komme i moskéen. Som barn fulgtes han med sin far, og i dag kommer han to-tre gange om ugen i Islamisk Kultur Center eller i den tyrkiske moské i Nørregade.

     - Om fredagen er vi normalt et par hundrede til fredagsbønnen. Jeg kan godt lide at komme i moskéen, fordi der er andre muslimer, og det giver flere pluspoint at bede sammen med andre. Det er der en ekstra velsignelse ved. Men det sociale samvær er også vigtigt. Jeg møder mine bekendte i moskéen.

     For Ahmet er det en selvfølge, at han ikke spiser svinekød eller kød, der ikke er halalslagtet, og at han ikke drikker øl eller spiritus.

     - Det er ikke så svært. Der er altid alternativer. Hvis jeg vil have Guds velsignelse, skal jeg også overholde de regler, han kommer med. Så føler jeg, at Gud er mere glad for mig. Men der er også mange fordele ved at gøre de ting, Gud siger. For det første har de en belønning i sig selv her på jorden i form af Guds beskyttelse, som giver en indre ro, og det er egentlig nok. Men der er også en belønning efter døden. Jeg kan ikke forestille mig præcis, hvor stor en belønning, det er. Det er op til Gud, hvad han vil forære mig. Men jeg er tilfreds - også selv om han ikke skulle give mig noget.

Skabt til at tjene Gud

- Mennesket er skabt til at tjene Gud. Vi tjener Gud, når vi gør nogle bestemte ting. Det er vigtigt, at vi har ydet noget. Så kan vi også forvente noget fra Gud. Det er den menneskelige psykologi. Men det er mest for vores egen lykkes skyld, at vi skal gøre noget. Gud har nok ikke brug for det, mener Ahmet. Det gælder også den muslimske faste, som Ahmet har overholdt, siden han var 14 år.  

     - Gud siger, at når man overholder fasten, får man mange ekstra plusser. Derfor faster jeg i Ramadanen fra solopgang til solnedgang. Det gælder al mad og drikke og seksuelt samkvem. Det er godt at lære at styre sine lyster. Da jeg begyndte at faste en enkelt dag, da jeg var 8-9 år, følte jeg, at jeg var voksen, husker han.

     - Ramadanfesten er en af de vigtigste fester for en muslim. Da er alle med. Mændene tager til moskéen tidligt om morgenen og beder samlet. Derefter siger man til lykke med festen til hinanden. Så går man hjem og spiser festmad. Senere kommer der gæster, man går selv på besøg, og man giver gaver til de små.    

Islam på dansk

Ahmet bor sammen med sin kone Gül i en lille lejlighed på 5. sal i Gellerup. Gül er 23 år og har netop afsluttet en universitetsuddannelse i Tyrkiet. Nu er hun i gang med at lære dansk.

     - Jeg mødte min kone i Tyrkiet. Hende kan jeg godt lide, tænkte jeg! Vi blev forlovet i 1999 og gift sidste sommer. Fordi vi begge er muslimer, kan vi bedre forstå hinanden og støtte hinanden i hverdagen. Hvis hun ikke havde været muslim, ville jeg ikke have presset hende men håbet, at hun en dag ville forstå islams skønhed.

     - Når vi engang får børn, vil jeg opdrage dem, som jeg selv er blevet opdraget. Men jeg vil lære dem islam på dansk. Jeg synes, at jeg er mere åben end mine forældre. Jeg håber, at mine børn bliver lige så åbne, som jeg er.

     I april kom Ahmet med i Kulturkanalen, et lokalt hjemmesideprojekt for muslimer og kristne, hvor han blandt andet deltager i en dialoggruppe. Det er første gang, han har nærmere kontakt med kristne. Det er en kontakt, han er glad for.

     - Både muslimer og kristne tror på én Gud. Selv om jeg ikke forstår alle kristendommens uhåndgribelige begreber, synes jeg, at der er mange fællespunkter. Dem kan vi fremme via dialog. Men jeg har svært ved at se forskel på en troende kristen og en ateist. I islam er der nogle bestemte ting, man gør, som fremhæver denne forskel.

BMF