Religionsdialog er ikke forbeholdt voksne, siger tværkulturel ungdomskonsulent

(Nyt på tværs nr. 3-2002)

Teendialogdage om fordomme og aktivt medborgerskab for unge muslimer og kristne. Klubeftermiddage for muslimske børn i skoleferierne. Morgensamlinger med bibelfortællinger og religionstimer med præsentation af kristendommen for børn, der har en anden religion. Det er blot nogle af de ting, der fylder i tværkulturel ungdomskonsulent Andrew Smiths elektroniske kalender. De sidste syv år har den 36-årige englænder, der er ansat af den kristne NGO Scripture Union, været en hyppig gæstelærer på multi­etniske skoler i den midtengelske by Birmingham, der er kendt for sine tolv moskéer.

"Hvordan genkender muslimske piger hinanden, når I er helt tildækkede?" spurgte en kristen teenager nysgerrigt. Den muslimske pige svarede uden tøven: "På øjnene selvfølgelig!"

     Mange voksne har sikkert haft lyst til at stille tilsvarende spørgsmål til muslimer eller andre, hvis tro og praksis er anderledes end deres egen. Men politisk korrekthed afholder de fleste fra at spørge for direkte. Her kan teenagere opnå langt mere, fordi de ikke er så bange for at stille forkerte spørgsmål, mener Andrew Smith, der kan give mange andre eksempler på for­doms­fri dialog mellem unge, der har deltaget i teen­dialogdage arrangeret af Scripture Union.

     - Religionsdialog er ikke noget, der er forbeholdt voksne. De unge kan sagtens gøre det - og gør det ofte meget bedre end de voksne, understreger han.

     I slutningen af august har Tværkulturelt Center inviteret Andrew Smith til Danmark, hvor han er hovedtaler på to TemaDage i København og Randers om religionsmødet i børnehøjde og også leder en teendialogeftermiddag for en gruppe muslimske og kristne teenagere efter den britiske model.

Masterafhandling

Han vil gerne give de unge en stemme - deres egen stemme. I England inviterer han biskopper, imamer og socialarbejdere til at komme og lytte til de unge, når de debatterer - ikke for at belære dem.

     - Hvad er det for ting, kristne unge går og slås med? Hvad er det, unge muslimer slås med? Lad os hjælpe dem med at diskutere indbyrdes og med hinanden. Ofte vil de opdage, at de er optaget af mange af de samme ting, fordi de som unge, der har en tro, har meget mere til fælles, end de havde regnet med, fortæller Andrew Smith, der netop har afsluttet en masterafhandling ved Birmingham Universitet om unges rolle i kristen/muslimsk dialog - et emne, som kun få hidtil har beskæftiget sig med. Han konkluderer, at mange unge har en vis viden om andre religioner og gerne vil i dialog med jævnaldrende. Men ingen hjælper dem med, hvordan de skal bære sig af. Og det er ikke teologiske diskussioner, der står højest på de unges dagsorden. De fleste er mere optaget af fælles forståelse og handling.

Svigter de unge

Det er ikke alle kristne og muslimer, der er lige begejstrede ved tanken om at bringe de unge sammen. Men Andrew Smith er ikke bekymret.

     - Faren er ikke, at kristne unge bliver tiltalt af islam og konverterer. Meget få kristne konverterer til islam i Storbritannien, ligesom det er meget få muslimer, der konverterer til kristendommen. Når man møder jævnaldrende, der har en anden religion, bliver man udfordret på det, man selv tror. Det er ikke nær så farligt som den sekularisering, alle møder hver dag. Kirken skal ikke beskytte børn og unge mod religionsmødet. De befinder sig allerede midt i det - i børnehaven, på legepladsen, i skolen. Men de har brug for nogle redskaber. Dem skal de have fra ansvarlige voksne.  

     Når Andrew Smith besøger kirker, udfordrer han lederne til at hjælpe børnene og de unge med at møde jævnaldrende, der har en anden tro. Og vel at mærke ikke kun for at omvende dem.

     - Kirkerne svigter deres egne unge. De unge har brug for hjælp til at blive venner med jævnaldrende, der har en anden tro, opbygge tillid og lære at dele deres tro med dem på en naturlig måde. - "Hold lidenskabeligt fast i det, du selv er overbevist om - men vær villig til at lytte til andre,"plejer jeg at sige til de unge. I Birmingham har både kirkerne og moskéerne meget at lære her. Begge steder får de unge meget lidt undervisning og vejledning i, hvad andre religioner lærer. Når emnet endelig tages op, lærer de at kritisere de andre religioner, fordi de er forkerte, og at de kun skal blive venner med de andre med det formål at omvende dem. Det er forbavsende, hvor ens disse ting fremstilles i mange kirker og moskéer!

Ret til at afvise

- Det er mit håb, at mange muslimske børn må vokse op med kristendommen som en naturlig del af deres barndom. Jeg fortæller børnene og de unge, at Bibelen ikke kun er for de kristne. Bibelen har noget at sige til alle mennesker. Jeg kritiserer ikke deres tro eller opfordrer dem til at blive kristne. Men jeg fortæller dem, hvad Bibelen siger, og hvad kristne tror.

     - Personligt er der ikke noget, jeg ønsker mere, end at alle mennesker må få et møde med Jesus som Kristus. Men samtidig anerkender jeg andres ret til at afvise kristendommen. Jesus gav også mennesker lov til at forkaste ham og hans budskab, understreger Andrew Smith.

     - Hvis kirken får god kontakt med denne generation af unge muslimer, vil de have lettere ved at give deres børn lov til at have kontakt med kirken. Og deres børne­børn vil få det endnu lettere. Det handler om at opbygge tillid gennem initiativer, der kan være med til at præge udviklingen over de næste mange år i de muslimske miljøer, hvoraf mange i dag er meget lukkede.

     Andrew Smith håber, at efterhånden som flere muslimske børn og unge i Birmingham deltager i klubeftermiddage, udflugter og teendialogdage arrangeret af Scripture Union, vil det blive sværere for yderligtgående muslimske grupper at hverve nye tilhængere blandt de unge.

     - Hvis de unge muslimer har haft gode oplevelser sammen med kristne på deres egen alder, håber jeg, at de vil tænke: De kristne, jeg kender, er ikke sådan, når de hører de yderligtgående gruppers fremstilling af kristendommen og de kristne.

Dialog eller mission?

Andrew Smith bliver ofte spurgt, hvor mange, der er blevet omvendt til kristendommen gennem hans dialogarbejde.

     - Ingen, plejer jeg at sige. Men gennem det, jeg laver, møder unge muslimer jævnaldrende kristne for første gang - og opdager, at de kan lide dem! Og kristne unge får den samme oplevelse med omvendt fortegn. Det må have en effekt.

     - For mig er der ikke nogen spænding mellem dialog og mission. Selvfølgelig er jeg som kristen overbevist om, at kristendommen er sand. Jeg har ingen problemer med, at muslimer tænker det samme om islam. Jeg ved, at muslimer gerne vil have, at jeg konverterer til islam. Det tror jeg ikke, jeg vil. Jeg kan også godt fortælle hvorfor. Vi skal ikke dække over forskelle mellem islam og kristendom. Lad os tale åbent om tingene. Og så må vi give Gud lov til at være Gud. Det er Gud, der omvender mennesker - ikke mig.