Det er ikke en religionskonflikt

(Nyt på tværs nr. 1-2006)

I sagen om de satiriske Muhammed-tegninger går fronterne ikke mellem kristne og muslimer eller kristendom og islam, men mellem tro og sekularisering – og mellem takt og respekt for andre menneskers overbevisning på den ene side, og på den anden side retten til absolut ytringsfrihed.

     Hvis vi ønsker et samfund, der bygger på kristen etik, giver frihed ikke ret til at krænke andres kultur og religion. Når vi ikke laver karikaturtegninger af grønlændere, jøder eller rødhårede børn, er det fordi det store flertal af danskere opfatter det som taktløst og uetisk. At de samme uskrevne regler tilsyneladende ikke gælder for muslimer, er tankevækkende - og måske en væsentlig grund til, at det gik så galt, som det gjorde.

     I den aktuelle sag er der stadig mange ubesvarede spørgsmål på begge sider. Men sagen var næppe eskaleret så eksplosivt, hvis der havde eksisteret flere tillidsfulde samtalefora mellem kristne og muslimer i Danmark. Hvis den danske udlændingedebat havde været præget af andre toner med et klarere ønske om forståelse og fredelig sameksistens. Hvis kirken og de kirkelige organisationer havde sagt fra og talt deres muslimske medborgeres sag, da tegningerne først blev offentliggjort. Hvis det officielle Danmark tidligere havde søgt dialog med de forurettede parter. Hvis danske muslimer ikke var rejst ud i verden med deres sag. Hvis der ikke i forvejen havde været stærke spændinger mellem Vesten og den muslimske verden - og interne spændinger i de arabiske lande. Hvis ekstremistiske grupper ikke havde reageret med vold, ambassadeafbrændinger og terrortrusler. Listen er lang. Vi har alle noget at stå til ansvar for - og undskylde.

     For at komme videre har vi brug for flere broer, hvor mennesker, der kommer fra forskellige sider, kan møde hinanden ansigt til ansigt. En bro behøver ikke at være kunstfærdigt udsmykket. Hverdagsbroer kan være selv meget små ting som et smil, en kop kaffe eller en snak på gaden - såvel som organiseret dialog, kontaktgrupper og fælles udtalelser. I Gellerup og på Nørrebro har mange deltaget i offentlige markeringer med bøn for fred og forsoning, hvor kristne og muslimer har læst fra henholdsvis Bibelen og Koranen og overværet hinandens bøn. Arrangementer af denne type kan være en god anledning til at vise respekt for hinanden som troende mennesker.  

     Fred og forsoning begynder med, at vi sætter ansigt på hinanden og søger sammen. - Snak med en muslim i denne uge. Gå på besøg. Det koster lidt ekstra tid og omtanke, men sandsynligheden for, at det bliver til gensidig glæde og gavn, er rigeligt indsatsen værd. Salige er de, der stifter fred, siger Kristus. I denne tid, hvor mange stærke følelser stadig ulmer under overfladen, må vi med Paulus bede Gud bevare vores hjerter og tanker i Kristus (Fil. 4,7). Vores hjerter: Så vi afstår fra at bære nag og søge konflikten. Vores tanker: Så vi vælger at tænke gode tanker om hinanden.                

Birthe Munck-Fairwood  

Netværkskoordinator

Fra Redaktøren har ordet - Nyt på tværs nr. 1/2006

Se også artiklen Louise og Zuhal: Det afgørende er tillid