Kinesere fejrer nytår - også i Danmark

新年快 -Xin nián kuài lè!  (Kinesisk: Godt nytår)

Fredag den 12. februar fejrer omkring 1,5 milliarder kinesere kinesisk nytår, der i år markerer indgangen til Oksens år. Også for Danmarks omkring 17.000 etniske kinesere er nytåret en vigtig højtid, selv om coronarestriktioner i år begrænser muligheden for traditionelle familiemiddage og festligt samvær med venner. Nytårsfejringen begynder torsdag aften, hvor mange sender gode ønsker til familie og venner i hjemlandet. Nytårsmiddagen består af traditionelle retter, heriblandt dumplings. Også for børnene er det fest: Til nytår er det tradition, at kinesiske forældre giver deres børn røde konvolutter med pengegaver.  

Chinese Church in Copenhagen (CCIC) er Danmarks ældste kinesiske menighed. CCIC blev grundlagt i 2006 af den nuværende konsulent i kirken Peter Lam og hans kone Louisa, men startede allerede i 2004 under navnet Copenhagen Christian Fellowship. Menigheden har p/t ikke egen præst men betjenes lejlighedsvis af besøgspræster. Frem til coronanedlukningen sidste forår holdt CCIC ugentlige søndagsgudstjenester i LMs missionshus på Amager og bedemøder i Indre By. På grund af fortsatte restriktioner foregår gudstjenester og aktiviteter p/t online. 

I 2015 begyndte Nordic Chinese Christian Church Fellowship in Copenhagen også at holde bibelstudier på kinesisk i missionshuset Bethesda i København. Menigheden ledes af en kinesisk præst bosat i Sverige. 

Blessing: "At this Chinese New Year time, may God´s blessings be upon not only Chinese people, but all people."

Revd Connie Wu, UK, præst i en af godt 100 kinesiske menigheder i Storbritannien (fra BBC-transmitteret kinesisk gudstjeneste den 7. februar i anledning af det kinesiske nytår)

Video: (1,50 min.) (dansk tekst)
Ruth Chia-Ying Lee, formand i CCiC, fortæller om kinesisk nytår, og menigheden ønsker GODT NYTÅR     

新年快 - Xin nián kuài lè 

Ønsk en kineser i Danmark godt nytår!