Assyrisk menighed hjælper irakiske krigsflygtninge i Århus
(Nyt på tværs nr. 4-2004)
Tværkulturelt Center har netop udgivet bogen ANDRE STEMMER: Migrantkirker i Danmark - set indefra*. Bogen konkluderer blandt andet, at nydanskeres egne netværk og religiøse fællesskaber er ofte oversete veje til integration i det danske samfund. - I dette interview fortæller formanden for Mar Mari´s Assyriske Menighed i Århus, der er en af Danmarks veletablerede migrantkirker, hvad menigheden forstår ved integration, og hvad den assyriske menighed betyder for de kristne irakiske flygtninge i Danmark.
Youssef Horms er en af de godt 25.000 irakere, der har fået asyl i Danmark siden 1980. Han kom til Danmark for seks år siden og bor i dag i Viby ved Århus sammen med sin familie. På mange måder er den 39-årige tidligere maskinarbejder et skoleeksempel på vellykket integration: Han taler flydende dansk, har taget en ny dansk uddannelse og arbejder i dag som catering assistent på Danmarks Journalisthøjskole. Han er en venlig, smilende og udadvendt mand, vellidt af kollegerne og kendt som en samvittighedsfuld og pligtopfyldende medarbejder.
Youssef Horms mener ikke, at han er bedre integreret end så mange andre kristne irakere i Mar Mari´s Assyriske Menighed i Århus. Menigheden, der har eksisteret siden 1986 og har egen præst, samler op mod 100 kristne assyrere - størstedelen irakere - til assyriske gudstjenester to-tre gange om måneden.
- Det er en misforståelse at tro, at vi er en ghetto, bare fordi vi gerne vil være sammen med hinanden. Langt de fleste i vores menighed taler flydende dansk og har arbejde. Mange har danske venner. Man kan godt have noget, der er ens eget, og samtidig være integreret i det danske samfund, siger Youssef.
- Den assyriske kirke er et af verdens ældste kirkesamfund. Vi har en meget gammel kristen kultur og traditioner, som betyder meget for os. For eksempel bager vores præst selv nadverbrødet med et lille stykke surdej, som ifølge kirkens tradition går helt tilbage til den første nadver Skærtorsdag, hvor apostlen Thomas gemte et lille stykke brød i lommen! For os er vores traditioner som en skat. Når man finder en rigtig kostbar skat, passer man godt på den.
- En assyrisk gudstjeneste giver indre ro. I kirken slapper vi af. Selv om vores gudstjeneste foregår på gammelassyrisk, som ikke mange forstår i dag, kender alle kirkens gamle salmer og melodier. De vækker mange følelser. Da jeg første gang var med til en assyrisk gudstjeneste i Danmark, græd jeg. Jeg havde savnet vores gudstjeneste så meget.
Stor kontaktflade
Selv om de fleste i den assyriske menighed i Århus i dag har arbejde, handler integration for Youssef om andet end tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Selvfølgelig er det vigtigt at have arbejde. Assyrere vil meget gerne arbejde, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg har et godt job. Men integration handler om mere end arbejde. Man kan også blive integreret på andre måder. Fordi vi er organiseret og har vores egen menighed, bliver vi inviteret til at deltage i fællesgudstjenester og andre arrangementer sammen med danskere. Vores assyriske ungdomsforening har et meget populært dansehold, der ofte bliver bedt om at tage ud og optræde. Det giver os en stor dansk kontaktflade, fortæller Youssef.
Men for assyrerne i Århus handler integration også om flygtninge, der hjælper flygtninge. For mange ville det være utænkeligt ikke at gå ind i diakonale og brobyggende opgaver i forhold til de gamle, syge og psykisk ødelagte irakere i menigheden.
- Vores menighed fungerer som en bro til det danske samfund for nogle af de irakere, der ikke kan arbejde eller magter kontakt med danskere, fordi de har psykiske problemer. Vi besøger også de gamle og syge i menigheden. Mange af de ældre forstår ikke meget dansk. Det er svært for dem at være indlagt på hospitalet her. Nogle har ingen familie. Vi kan give dem tryghed og også hjælpe det danske personale.
- Vi har mange eksempler på, at det betyder meget for nyankomne irakere, at de i vores menighed møder nogle erfarne folk, der kan hjælpe dem og forklare dem, hvordan man lever her i Danmark. Somme tider tager præsten og jeg ud på asylcentre og besøger de kristne irakere der. Så laver vi mad og snakker og forsøger at give dem håb, fortæller Youssef, der ikke har svært ved at sætte sig i de nyankomnes situation.
- Vi kommer jo selv fra krig. I vores menighed har mange oplevet, at deres hus er blevet bombet. De bombede også min by mange gange. Min families hus blev bombet. Da vi flyttede til et andet hus, blev det også bombet. Da vi flygtede til Nordirak, kom amerikanerne og bombede vores hus der under Golfkrigen. Jeg er ikke den eneste, der ikke har haft en ungdom som unge danskere. For de fleste af os var det krig og krig og krig.
- Jeg kan klare det. Gud har hjulpet mig. Jeg klarer at arbejde, jeg har fået familie og børn. Jeg sørger for at have en travl hverdag med arbejde, gudstjeneste om lørdagen og arbejde som journalist på den assyriske FM radio om søndagen. Det er vigtigt, at jeg ikke har tid til at sidde og være ked af det. Men efter seks år i Danmark kan jeg stadig drømme om krigen. Somme tider drømmer jeg, at de kommer og vil fange mig.
Irakiske specialiteter
- Selv om jeg bor i Danmark, kan jeg ikke glemme mit land og min kultur. Min datter på 3 år kan høre, at jeg ikke er dansker, og spørger: Far, hvor kommer du fra? Hun skal vide, at jeg er født og opvokset i Irak. Det er det land, hvor jeg har spist og drukket og levet i 33 år. Jeg ville være utaknemmelig, hvis jeg glemmer det. Og netop fordi jeg ikke er født her, kan jeg tilføre det danske samfund noget nyt, siger den irakiske catering assistent, der har udvidet udbuddet af frokostretter i kantinen på Danmarks Journalisthøjskole med flere irakiske specialiteter - noget, der er populært blandt de studerende.
Youssef mener, at det er lettere for kristne flygtninge end for andre at blive integreret i Danmark.
- Når man er kristen, får man hurtigere kontakt med danskerne. Vi er fælles om de to store højtider jul og påske. Selv om mange danskere ikke er troende, har de stadigvæk mange kristne værdier.
- Nogle danskere driller mig, fordi jeg tror på Gud og går i kirke. Så siger jeg: Du er dansker. Du bor i et demokrati. Du skal også respektere mig og min tro! Som kristen har jeg lært, at man skal respektere andre.
Egen kirke
Selv om den assyriske menighed snart kan fejre 20 års jubilæum i Danmark, har man endnu ikke egen kirkebygning. Når der holdes gudstjeneste, foregår det i en folkekirke lørdag formiddag. Søndag er det svært at finde en ledig kirke.
- Vi ville meget gerne holde gudstjeneste om søndagen. Nogle i menigheden arbejder lørdag formiddag og har svært ved at komme. Vi har også brug for et sted til børnene og de unge, som vi kan åbne og lukke, når vi vil. I dag sker det somme tider, at vi må flytte vores gudstjeneste, fordi der skal være begravelse, eller at kirketjeneren kommer ind og siger, at vi skal gøre gudstjenesten færdig hurtigt, for nu kommer de med blomster til den næste begravelse. Derfor har vi et stort ønske om at få vores egen kirke. Vi er så småt begyndt at samle penge ind til kirkebyggeri eller køb af en bygning. Men der er lang vej igen. Mange har stadig familie i Irak eller Iran, som de sender penge til. Vi er kommet her som flygtninge. Ingen af os er rige.
* Religonspædagogisk Forlag 2004
BMF
Youssef Horms
- 39 år, født i Bagdad og opvokset i Basra i Sydirak i en kristen assyrisk familie. Uddannet maskinarbejder. Militærtjeneste i halvandet år. Flygtede til Danmark i 1998 og fik asyl efter tre måneder. Uddannet catering assistent i Danmark og i dag ansat i kantinen på Danmarks Journalisthøjskole. Gift med Basima og far til Kennara på 3 år og Lojana på 18 måneder. Youssef Horms er uddannet diakon i den assyriske kirke, formand og kasserer for menigheden i Danmark og journalist på den assyriske lokalradio i Århus.