- set fra Sri Lanka

(Nyt på tværs 4-2005)

Vinoth Ramachandra er sekretær for dialog og socialt engagement i den internationale kristne studenterbevægelse IFES i Asien. Den 51-årig kristne kernekraftingeniør fra Sri Lanka er kendt for sine skarpe samfundsanalyser og sit mod til at udfordre kristen vanetænkning - hvad enten det handler om globalisering, religionsfrihed eller socialt ansvar, der rækker ud over nationale interesser. I november besøgte han Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København.

Det stod ikke skrevet nogle steder, at Vinoth Ramachandra skulle blive en af Asiens førende kristne intellektuelle. Han voksede op i et lægehjem i Colombo, hvor faren kom fra en hindufamilie og moren tilhørte den anglikanske kirke. Ingen af forældrene var religiøse, og som elev på en anglikansk privatskole udviklede sønnen en stærk antipati mod institutionaliseret kristendom.

     - I gymnasiet begyndte jeg at spørge mig selv, hvad jeg ville med mit liv. Min mormor var kristen og gav mig en bibel. Jeg begyndte at læse i den og opdagede, at Jesus var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Han havde masser af humor og var aldrig en del af det religiøse etablissement. Tværtimod var han altid på de marginaliserede og udstødtes side imod de magtfulde. Min søgen endte med, at jeg en dag knælede ned ved min seng og gav mit liv til Kristus, fortæller han.

     Den beslutning fik afgørende betydning for de valg, som Vinoth Ramachandra senere i livet traf med hensyn til karriere og bopæl. Da han i 1979 havde afsluttet en PhD i kernefysik fra University of London, stod døren åben for en lovende karriere i Vesten. Men i stedet besluttede han at vende tilbage til fødeøen Sri Lanka, der på det tidspunkt var hærget af borgerkrig. Han bosatte sig i Colombo, og de næste 20 år rejste han rundt i Asien for at støtte de nationale afdelinger af den kristne NGO International Fellowship of Evangelical Students. I dag bruger han sin tid på at skrive, forske og undervise på universiteter i Asien og verden over, hvor han udfordrer kristne til at engagere sig i religionssamtale og tage medansvar for den globale samfundsudvikling.

Globalisering og kristen universalisme

Verden er blevet mindre. I dag påvirker vores valg ikke alene de umiddelbare omgivelser, men mennesker i fjerne lande. Ifølge Vinoth Ramachandra har den voksende globalisering medført en række etiske, politiske og økonomiske udfordringer og paradokser, som kristne bør være opmærksomme på.      

     - For de rige lande og for den velhavende elite i den tredje verden har globaliseringen skabt øget velstand. Men det gælder ikke befolkningerne i de fattigste lande. Der er behov for, at globale institutioner og multinationale selskaber påtager sig et langt større ansvar end i dag i forhold til de mennesker, hvis liv påvirkes af deres beslutninger og handlinger. Vi kan alle være med til at arbejde for større gennemsigtighed på alle niveauer, understreger Vinoth Ramachandra.

     - I dag er det for eksempel langt lettere for varer og tjenesteydelser fra den tredje verden at krydse grænser end for de mennesker, der bor der. Ofte er deres eneste mulighed for at undslippe forfølgelse eller en håbløs fremtid at begive sig ud på farefulde rejser, hvor de er prisgivet skrupelløse mellemmænd.

     - Vi kan ikke frasige os ansvar for de mennesker, der betaler prisen for Vestens voksende velstand. I Vesten tænker mange kun på, hvad der er godt for deres eget land. Men som kristne bør vi arbejde for, at alle mennesker får de samme vilkår, som vi gerne selv vil have – for eksempel med hensyn til minimumsløn, socialt sikkerhedsnet, arbejdstidsregulering og sikkerhed på arbejdspladsen. Sådanne ting vil betyde, at vi kommer til at betale mere for varer, der er produceret i ikke-vestlige lande. Men hvordan kan vi kræve bedre vilkår for os selv end for mennesker i andre lande - mennesker, der også er skabt i Guds billede?

     Netop det enkelte menneskes værdi og ukrænkelighed som skabt af Gud er ifølge Vinoth Ramachandra omdrejningspunktet i det kristne menneskesyn.

     - Det er her, at kristen universalisme er afgørende forskellig fra det globaliserede markedsfællesskab. Globalisering sætter mennesker i konkurrence mod hinanden. Det er et falsk fællesskab. Kristen universalisme derimod bygger på fællesskab på tværs af mangfoldighed. Jesus kalder os ikke til at konkurrere mod hinanden, men tjene hinanden. Kristendommen lærer os at søge det bedste for andre - også dem, der bor uden for vores egen verdensdel.      

     - Jesu disciple bør kendes på, at de kæmper for retfærdighed og fred i verden. Det ser vi meget tydeligt i bjergprædikenen. Det kristne evangelium kan ikke adskilles fra omsorg for de svageste, siger Vinoth Ramachandra, der opfordrer kristne til at bruge tid på at bidrage med kristne synsvinkler i den offentlige debat.  

Religionsfrihed

Han er en engageret fortaler for multireligiøse samfund og mener ikke, at kristne bør begrænse andre religioners tilstedeværelse i det offentlige rum gennem restriktiv lovgivning.

     - Kristendom handler om at følge Jesus - ikke om kulturel eller religiøs konformitet. Selvfølgelig er der mange udfordringer, når forskellige religioner brydes. Men ofte handler såkaldte religionskonflikter om helt andre ting end religion - politisk magt, sociale spændinger eller udenlandske økonomiske interesser.  

     - Homogene samfund mangler ofte værdier som nysgerrighed og tolerance over for anderledes tænkende. Det er først, når vi møder andre synspunkter, at vi begynder at stille spørgsmål ved vores egen tro og overbevisning. Det kan enten betyde, at vi bliver dybere forankret i vores egen tro, eller at vi tager noget af det nye til os. Den risiko må vi løbe, siger Vinoth Ramachandra og understreger, at religionsdialogen er en vigtig proces for alle troende mennesker.

     - I lande, hvor flertallet er kristne, mister kirken let sin identitet og missionsforståelse. Kristen mission handler om at overbevise mennesker gennem respektfuldt nærvær og samtale - aldrig om at bruge magt. Derfor har jeg ingen betænkeligheder ved, at muslimer, hinduer og buddhister får ret til at praktisere deres religion i Vesten - ligesom jeg kræver det samme for de kristne mindretal i Asien. Vi kan ikke nøjes med at kræve religionsfrihed for dem, der deler vores synspunkter, men ikke for andre.

   - Samtidig insisterer jeg på retten til at udfordre andres synspunkter. Vi må aldrig lægge låg på den frie meningsudveksling.

BMF