(Nyt på tværs 2 - 2019)

Polsk nonne har været organist på Amager i 44 år

Søster Tarsylla Tomariwicz er organist og korleder ved Sankt Annæ Kirke i København. Det har hun været i en menneskealder. Den 75-årige polske nonne tilhører den katolske orden Maria Immaculata Søstrene og kom Danmark i 1975. En hverdagseftermiddag tager hun imod i sin karakteristiske blå ordensdragt i korværelset i Sankt Annæ Kirke, hvor hun har indvilliget i at fortælle om et langt liv med musik og mennesker i den polske menighed, der hver søndag samler 400 herboende polakker til messe. Til daglig bor søster Tarsylla i et kommunitet sammen med seks andre katolske søstre på en stille villavej tæt ved kirken. Endnu har den musikalske nonne ingen planer om at gå på pension.

Gud kaldte mig til et liv med musik og sang. Det har været et meget rigt liv. I 44 år har jeg fået lov at være organist og korleder i den polske menighed her ved Sankt Annæ Kirke. Jeg har altid været meget glad for musik og elsker at arbejde i kirken.

     Jeg er født under Anden Verdenskrig i en landsby i det sydlige Polen som den yngste af fire søskende i en meget troende familie. Det var en anden tid dengang. Kirken var det faste omdrejningspunkt i vores liv. Hver søndag gik alle til messe i den katolske kirke, og vi børn gik i en katolsk skole, hvor vi blev undervist af nonner fra Maria Immaculata ordenen. I min familie var vi alle musikalske og havde gode stemmer, så jeg sang i tostemmigt kor i skolen og lærte også at spille harmonika. Jeg kunne godt lide nonnerne og var tiltrukket af deres liv. Dengang var det almindeligt på landet, at piger gik i kloster, når de var meget unge, så jeg var kun 15 år, da jeg valgte den vej. Jeg vidste, at det var Guds kald og Guds vilje for mig. Det har jeg aldrig tvivlet på. Mange troende familier ville gerne have, at et af deres børn gik i kloster, så mine forældre var meget glade for mit valg.

     I klostret lærte jeg at spille klaver og orgel. Man mente, at når jeg kunne synge, kunne jeg også lære at spille og blive organist. Efterhånden fik jeg ansvar for sognets pigekor, der sang til alle gudstjenester, højtider og fester i kirken. Hver uge fik korpigerne undervisning i religion af præsten og derefter en times sangundervisning hos mig. Det var glade år, som jeg ser tilbage på med stor taknemmelighed.

Jeg tilhører Maria Immaculata Søstrene, der blev grundlagt i 1850 i Polen. De første søstre kom til Danmark i 1971. Fire år senere blev jeg bedt om at rejse til Danmark for at hjælpe søstrene og arbejde i kirken som organist og korleder. Der var et behov, og jeg tænkte, at det var Guds vilje for mig. Det var første gang, jeg var uden for Polen, men det var ikke svært at falde til her. Jeg har altid været glad for menigheden og det musikliv, vi har opbygget sammen. Sankt Annæ Kirke er en meget flot kirke. Det er en daglig glæde at arbejde her.

     I dag er vi syv Maria Immaculata søstre i Danmark.   Med vores ordensdragt og kors om halsen er vi meget synlige i gadebilledet. Men jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt. Folk er meget venlige og smiler i bussen. Mange ældre danskere hilser på mig. Nogle spørger, hvor jeg kommer fra, og om jeg er rigtig nonne. Så siger jeg, at ja - det er jeg!

Hver søndag spiller jeg både til de danske og de polske messer. Vi har en stor polsk menighed med omkring 400 til søndagsmessen og 600 til højtiderne. Menigheden består af immigranter, der er kommet for at arbejde i kortere eller længere tid og tjene penge til deres familie. Nogle er nye i Danmark, mens andre har boet her i mange år. Mange af mændene har efterladt familien i Polen og rejser hjem på besøg hver måned. Folk kommer og går i en menighed som vores.

     Som korleder har jeg ansvar for det polske kor, der består af omkring 25 sangere. Koret er først og fremmest et kirkekor, der leder menighedssangen. Men vi synger også firstemmige sange og mindre stykker, selv om vi kun er et amatørkor, der synger for fornøjelsens skyld. Den faste øveaften er noget, jeg ser meget frem til. Hele ugen går jeg og glæder mig til næste korprøve. En gang imellem synger vi til kirkefester, korfestivaler eller andre steder, hvor vi øver et særligt program.

     Tidligere havde jeg nogle, der hjalp mig med at øve de forskellige stemmer - sopraner, alter, tenorer og basser - men de er rejst tilbage til Polen. Med årene er det blevet sværere at få nye kormedlemmer. De unge har ikke tid, og mange arbejder på skæve tidspunkter og kan ikke komme til korprøve om aftenen. Men de, der kommer, elsker at synge.

At være organist og korledergiver mig så megen glæde. For nylig fik kirken et nyt orgel, som det er en fornøjelse at spille på. Men jeg har altid været særlig glad for koret. Firstemmigt kor er min passion. Som korleder kan jeg hjælpe mennesker til at opleve glæden ved at synge smukt. For mig er kirkens højtider årets højdepunkter. Til jul og påske er musikken særlig smuk og rig på mening.

     Jeg er meget tilfreds med mit liv her i Danmark. Hvor længe jeg fortsætter som organist og korleder bestemmer jeg ikke selv. Men jeg har det godt og er velsignet med et godt helbred. Selv om jeg er 75 år, føler jeg mig ikke gammel. Om jeg en dag, når jeg skal pensioneres, rejser tilbage til Polen, ved kun Gud.  

Fortalt til BMF

 

Maria Immaculata Ordenen: Katolsk orden grundlagt i 1840'erne i Polen af lægmanden Edmund Bojanowski med særligt henblik på omsorg for børn, syge og fattige.

 

Polakker i Danmark

____________________

Alle af polsk herkomst: 48.148

Heraf danske statsborgere: 7.617

Født i Danmark: 6.651

Danmarks Statistik 2019