Et godt liv handler om at være tilfreds indefra, siger koptisk kristen dyrlæge

(Nyt på tværs 3-2006) 

Oliver vil ikke til dyrlæge. Den lille hvide Highland terrier stritter imod med alle fire poter, da den bliver hentet ind fra privaten for at posere som patient på briksen i Ny Mose dyreklinik i Vangede. Men dyrlæge Fawzy Morcous har godt fat i sin hund - og op på briksen kommer den.

Fawzy Morcous kom til Danmark som nyuddannet dyrlæge i slutningen af 1970erne.

     - Jeg kom fra et land, der for nylig havde været i krig med Israel. Jeg havde været i militæret i tre år og var træt af krig. Jeg var begyndt at spørge mig selv, hvad jeg ville med mit liv. Det endte med, at jeg søgte studievisum til Danmark. Det var et lille fredeligt land langt væk fra krig og galskab, siger den 57-årige egypter.

     Efter supplerende studier ved Landbohøjskolen i København åbnede han sin første dyreklinik i Jægersborg nord for København i 1984. Senere flyttede han klinikken i Vangede.

     - Der er stor forskel på at være dyrlæge i Danmark og i Egypten. Her har folk råd til at behandle deres kæledyr. Det har de ikke i Egypten. Der arbejder langt de fleste dyrlæger med produktionsdyr.

Tilfredse patienter

Fawzy Moucos har aldrig fortrudt, at han slog sig ned i Danmark som dyrlæge.    

     - Selvfølgelig er det somme tider hårdt. Jeg har selv banket klinikken op og har i mange år haft døgnvagt. Men noget er lykkedes. Jeg har altid været glad for mit arbejde. Det er meget tilfredsstillende at helbrede dyr og redde liv. Når jeg for eksempel laver kejsersnit på en hund eller kat, der ikke kan føde, og redder det hele - det er en dejlig oplevelse.

     At mange er tilfredse med behandlingen på Ny Mose Dyreklinik i Vangede Bygade fortæller opslagstavlen i venteværelset. Her hænger farvestrålende fotos og kort med hilsener fra taknemmelige firbenede patienter og deres ejere: ”Mange tusind tak for din store indsats for at redde Busha. Det vil jeg aldrig glemme.” - ”Vi vil gerne sige tak for en utrolig professionel behandling samt varm og kærlig pleje af vores 12 år gamle golden retriever.”

     Fawzy er gift med danske Solveig, som han i sin tid mødte i en international kirke i København. Parret har tre voksne børn og kan snart fejre sølvbryllup.

     - Min kone har hjulpet mig meget. I begyndelsen havde jeg ikke så megen tålmodighed med folk, når de kom med deres dyr. Nogle var nok også lidt skeptiske. De skulle lige se mig an. Jeg var jo ikke dansker. Min kone lærte mig at være mere tålmodig og forklare på en dansk måde. Så gik det meget bedre, fortæller Fawzy med et smil.

Kristen familie

For dyrlægen i Vangede er mødet med andre religioner noget, han har fået ind med modermælken. Han voksede op i en kristen familie i en landsby uden for Cairo, hvor en tredjedel af indbyggerne var kristne og resten muslimer.

     - Min far havde en købmandsforretning, hvor kunderne både var muslimer og kristne. Jeg lærte tidligt, at man skal handle godt mod alle mennesker uanset religion, fortæller Fawzy.

     Den første kontakt med kristne i Danmark fik han i en international kirke i København i slutningen af halvfjerdserne.

     - Gennem venner i kirken kom jeg med i en engelsksproget bibelkreds søndag eftermiddag. Her var mange forskellige nationaliteter. Vi læste i Bibelen og snakkede om vores oplevelser, sang og drak kaffe. Vi var samlet omkring en god ting og havde et stærkt fællesskab. Jeg følte mig godt tilpas. Der var ingen krav. Man kunne frit komme og gå.

     - Jeg prøvede også at komme i en dansk kirke, men det var svært at få kontakt med præsten, mennesker eller Gud for den sags skyld. I forhold til det, jeg var vant til, føltes det tomt, fortæller han. 

51 procent dansker

I dag beskriver Fawzy sig selv som halvt dansker og halvt egypter.  

     - Måske er jeg 51 procent dansker. Jeg føler mig hjemme i Danmark og er meget integreret. Jeg arbejder her, taler dansk hver dag, spiser dansk mad og går klædt som alle andre. Min kone og mine børn er danske. Jeg accepterer de danske normer og den danske måde at tænke på. Men jeg holder fast ved min kristne tro og den kirke, jeg voksede op med – den koptiske kirke. Jeg er træt af, at de fleste danskere tror, jeg er muslim, fordi jeg ser anderledes ud og har et anderledes navn. Faktisk betyder mit efternavn Morcous Markus på koptisk - og mit mellemnavn Boulos betyder Paulus! Den koptiske kirke er et af verdens ældste kirkesamfund, der blev grundlagt af apostlen Markus i det første århundrede. Vi har mange meget gamle traditioner. Nogle traditioner forsøger vi at holde i live i familien. For eksempel fejrer vi både dansk jul den 24. december og koptisk jul den 7. januar. Jeg prøver også at overholde nogle af min kirkes fasteperioder.

Koptisk menighed

Fawzy Moucos var i sin tid med til at etablere den koptiske menighed i Danmark, der i dag tæller 50-70 familier.

     - De første år lånte vi en dansk kirke, når vi havde besøg af en præst. Senere købte vi vores eget bedehus, og for nogle år siden overtog vi vores nuværende kirke i Tåstrup. For halvandet år siden fik vi egen præst.

     - Det betyder meget for mig at gå til gudstjeneste i min egen kirke. Her føler jeg mig nærmere Gud. Gudstjenesten varer tre-fire timer og er meget anderledes end i folkekirken. Alle er involverede - præst, diakoner og menighed.

     - Jeg er meget glad for, at jeg er kristen. Jeg ved, at Jesus er min frelser. Gud er min far - ikke min herre. Det er kun i kristendommen, at der er et kærligt forhold mellem Gud og mennesker. Som egypter voksede jeg op med en anden kultur. Jeg ved, at der er stor forskel på de forskellige religioner. Jeg kan se, at det danske samfund bygger på kristne værdier. Det er helt tydeligt. Men danskerne er ved at glemme, hvor de kommer fra. Mange tør ikke sige, at de er kristne. Det er, som om de sidder i en åben båd på havet uden at vide, hvor de kommer fra, eller hvor de er på vej hen.

   - Det vigtigste, jeg gerne vil give videre til mine børn, er den kristne tro. Det er det bedste, jeg har. Jeg vil gerne vise dem, at et godt liv handler om at være tilfreds indefra.

BMF