Vores ægteskab var arrangeret

(Nyt på tværs 2-2007)

Foreløbig har det varet 37 år. Da Susan og George Thomas gav hinanden deres ja i den sydindiske by Madras for 37 år siden, havde de kun mødt hinanden en enkelt gang. Men de var trygge ved, at den ægtefælle, deres forældre havde valgt til dem, var den bedste. Det har de aldrig fortrudt.

Datteren Anupama, der er uddannet økonom fra Århus Universitet og i dag bor i St. Louis, USA, valgte et delvis arrangeret bryllup. Da hun som 26-årig i sommeren 2000 blev gift ved et stort traditionelt indisk bryllup, havde forældrene været med til at præsentere de unge for hinanden. Men sønnen Abhay på 27 har for længst gjorde det klart, at han ikke ønsker hjælp til at finde den pige, han en dag skal giftes med.  

     - Han har meget tydeligt fortalt sin indiske far, at det skal vi slet ikke blande os i! Det respekterer vi selvfølgelig helt. I dag er vores søn meget dansk. Vi har da fået flere tilbud, men dem har vi aldrig seriøst nævnt for ham, fortæller George Thomas og ler.

     Efter 37 års ægteskab har Susan og George Thomas ikke fortrudt, at de i sin tid lod deres familier finde deres kommende ægtefælle.    

     - Selvfølgelig er alt ikke rosenrødt i et arrangeret ægteskab. Men vores familier har altid bakket os op. I de første år dannede de en slags sikkerhedsnet, når vores følelser gik op og ned, fortæller George Thomas. Susan supplerer:

     - Når familien formår at støtte uden at blande sig unødigt eller forvente at have det sidste ord, kan det være noget meget positivt. I Indien går man ikke til en psykolog, når man har problemer. Man går til familie og venner og lærer af deres erfaringer. Det gælder også problemer i ægteskabet.

Fra Washington til Christianshavn

I dag er Susan George (60) og George Thomas (63) på vej mod en ny livsfase - den tredje alder. Et hektisk arbejdsliv i den internationale finansverden er udskiftet med et beskedent kontor i en moderne 3-værelses lejlighed med udsigt til Christianshavns Kanal. I begyndelsen af året gik George Thomas på pension fra en stilling som principal industry specialist i Verdensbanken. Han er netop flyttet tilbage til Danmark, hvor familien boede fra 1991-1999, da han arbejdede for en international koncern med hovedsæde i Århus. For den indiske finansmand bliver der dog tale om en glidende overgang til pensionistilværelsen, da han har beholdt en række bestyrelsesposter i multinationale selskaber, som han regner med vil kræve en arbejdsindsats på 150 dage om året. Susan har de sidste otte år pendlet mellem forældrene i Indien, sønnen i Danmark, datteren i St. Louis og hjemmet i Washington.

Opgav arbejde som læge

- George har altid haft meget lange arbejdsdage. For ham er det helt nyt at være hjemme om dagen og overhovedet have fritid. Det har jeg for længst vænnet mig til. Da vi flyttede til Danmark fra New Delhi med to børn på 12 og 17 år, opgav jeg mit arbejde som læge. I stedet har jeg engageret mig i frivilligt arbejde i kirken og andre steder. Jeg har altid haft let ved at finde meningsfulde ting at bruge min tid på, fortæller Susan.

     Parret lægger ikke skjul på, at de er meget forskellige. George er udadvendt, bruger mange ord og taler hurtigt, engageret og længe. Susan bruger færre ord. Men ordene har vægt og vidner om menneskekundskab og lang livserfaring. Begge har let til latter, og atmosfæren i den enkelt og stilfuldt møblerede stue er varm og uhøjtidelig.

     - Susans familie er stille og eftertænksom. Jeg kommer derimod fra en stor, livlig og højrøstet familie, hvor vi alle taler meget. Jeg har altid haft mange meninger og er hurtig til at dømme. Somme tider lidt for hurtig. Min mor plejede at sige, at jeg har en skarp tunge! Inden hun døde, advarede hun mig mod at bruge den mod min svigermor, siger George Thomas og ser over på Susan med et glimt i øjet.

Respekt for svigerfamilien

Når de fortæller om, hvad de forstår ved et godt ægteskab, vender de begge tilbage til forholdet til familien. George Thomas fortæller detaljeret og varmt om Susans familie, som han tydeligvis sætter meget stor pris på.

     - Både Susans far og farfar var enestående mænd, som jeg respekterede meget højt. Hendes far var universitetsrektor, undervisningsdirektør og en banebryder på sit felt. Og Susans mor, der i dag er 84, er et helt fantastisk menneske. - Susan uddyber:

     - Det er vigtigt at opbygge et godt forhold til svigerfamilien. At vise sin ægtefælles familie respekt og omsorg er også en måde at vise sin ægtefælle kærlighed på. Da George’s mor lå for døden, var det mig, der passede hende. Det var helt naturligt.  

     - At få et ægteskab til at fungere handler om respekt, tillid - og selvfølgelig kærlighed. Men kærlighed er ikke noget automatisk. Man må forsøge at forstå hinanden og være åben og villig til at gå på kompromis. Der vil altid være ting, man ikke kan ændre. Intet ægteskab er fuldkomment. I vores ægteskab prøver vi at fokusere på hinandens stærke sider og styrke dem. Vi kan godt være uenige, men når vi bruger tid på at tale sammen, har vi altid kunnet nå frem til fælles beslutninger.

Inviteret til te

Susan var 24 år og i gang med sidste del af medicinstudiet, da den tre år ældre George en dag blev inviteret til te i Susans hjem. Ligesom Susan kom den unge mand fra en veluddannet og velrenommeret kristen familie med rødder i Indiens gamle syrisk-ortodokse Mar Thoma Kirke. Forinden havde begge familier grundigt undersøgt hinandens familiehistorie, uddannelse, moral og etik såvel som den unges personlige karakter.

     - Det foregår meget diskret og er en helt naturlig ting. Et arrangeret ægteskab er jo et ansvar, hele familien påtager sig, forklarer Susan, der tydeligt husker det første møde:

     - Det var ret formelt. Der var også andre tilstede - George’s kusine og hendes mand, min onkel og en af mine veninder. Først sad mændene og talte med min far. Så kom jeg ind, og George og jeg fik lov at tale lidt sammen - småsnak om vores studier og den slags. Efter besøget ringede vores fælles venner og fortalte, at George og hans familie fortsat var interesserede.

     Susan understreger, at hun under hele forløbet havde fuld frihed til at sige nej tak. Men hun stolede på sin familie og var tryg ved at sige ja.

     - I et arrangeret ægteskab lægger familierne et fundament, som man selv bygger videre på. Det vigtigste for mig var, at vi var fælles om den kristne tro. Det betød, at vi helt fra begyndelsen havde mange fælles værdier. Vi var også enige om, hvordan vi ville opdrage vores børn, som vi i dag har et nært og ligeværdigt forhold til. For os var det vel ikke kærlighed ved første blik. Men jeg beundrede George og respekterede ham. Og efterhånden kom kærligheden.

Romantik

I dag er meget anderledes end dengang. Selv om et ægteskab er arrangeret, har de unge meget mere kontakt med hinanden inden brylluppet, og det romantiske spiller en større rolle, vurderer George Thomas.

     - I et arrangeret ægteskab har romantisk kærlighed traditionelt spillet en mindre rolle. I dag har de unge større forventninger til romantik, end vi havde. I vores generation er det ikke almindeligt at vise romantiske følelser offentligt. For os har det på ingen måde gjort vores kærlighed mindre. Det har givet vores ægteskab sin egen skønhed og charme.

     - Et ægteskab er en proces, hvor kærligheden med årene får nye dimensioner. Det, jeg i dag sætter størst pris på hos Susan, er hendes personlige integritet og hendes bønsliv. Hun har været en fantastisk støtte for vores familie i alle årene. Når jeg ser på mine voksne børn, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de er Susans fortjeneste. Indere vil forstå, hvad jeg mener, når jeg siger, at Susan har indtaget min mors plads i mit hjerte. Det er det stærkeste udtryk for en indisk mands kærlighed til sin kone.

Ny livsfase

Susan og George skal stadig vænne sig til at være sammen 24 timer i døgnet. Men George Thomas er ikke bekymret for, at tiden skal blive lang.  

     - Jeg glæder mig til mere tid sammen med Susan. Foreløbig synes jeg, at tiden flyver! Selv om vi er meget forskellige, har vi et stort fælles interesseområde i vores kristne tro og har altid stimuleret hinanden åndeligt, menneskeligt og intellektuelt. Det første bliver at finde en kirke, hvor vi begge kan bidrage. På andre områder har vi forskellige interesser. Jeg læser mange bøger. Susan er meget social og enestående med mennesker.

     Også Susan ser frem til den nye fælles hverdag.

   - George har ikke kun været forsørger. Han har også været der for mig og børnene - og for mine gamle forældre. Det er jeg meget taknemmelig for. George og jeg har i alle årene oplevet en dyb forbundethed. De perioder, vi har været adskilt geografisk, har ikke formået at lægge afstand mellem os.

BMF