(Nyt på tværs 1-2008)

En filippiners forventninger

Venskab er et naturligt behov for alle mennesker og samtidig et stort privilegium. Mine venner har mange farver og kommer fra mange lande og kulturer. De taler mange forskellige sprog og har forskellige religioner. Venskab er en universel virkelighed på tværs af tro og kultur. Vi behøver hinanden. Vi behøver venner. Uden venner er livet ensomt. Venner giver os mod til at leve. Glæde er en vidunderlig del af venskab.

En ven ser mit inderste jeg -
     det som meget få kender.
En ven lytter og lader mig være mig selv.
En ven ser mine gode sider, værdsætter mig  
   og siger: ”Du er god nok.”
En ven er Guds gave,
     når det bliver mørkt omkring mig.

En ven hjælper mig se mine begrænsninger  
     og indrømmer egne begrænsninger:
     ”Jeg kender det godt...”
En ven tilgiver mig,
     når jeg har sagt eller gjort noget dumt,
     og tør selv bede om tilgivelse.
En ven giver konstruktiv kritik –
     men som en ven, ikke en dommer.
 
En ven ringer eller banker på min dør -
     også uanmeldt.
En ven har tid til en kop kaffe
     eller et måltid mad.  
En ven giver mig kvalitetstid
     og sætter andre ting til side,
     så vi kan være sammen.

En ven har tid til at tale om personlige ting –
     hvad der gør os glade
     og hvad der får os til at græde.
En ven røber ikke mine hemmeligheder.
En ven kan græde og le med mig,
     for tillidsfulde tårer er smukke
     og latter gøder vores venskab
     når vi sammen fejrer livet.
 
En ven er en intellektuel samtalepartner
     og udfordrer mig om politik, velfærd,
     børneopdragelse, flygtninge,
     krig og fred i verden.
En ven diskuterer og reflekterer med mig
     og tør være uenig,
     for vi har tillid til vores venskab.

En ven er en engel sendt til mig fra Gud.

 

Elizabeth Padillo Olesen

Christiansfeld

 

Fra oplæg om venskab holdt på Tværkulturelt Centers efterårskonference i København november 2007.

Se www.123hjemmeside.dk/Kunst-liv-tro