(Nyt på tværs nr.1-2006)

Født i en mellemøstlig familie,   
et menneske,
en del af menneskeheden,
et flygtningebarn på flugt fra din fødeby  
på din fars ryg,
bort, bort fra dødstrusler,  
bort fra magtens hænder.  
Vi ønskede dig ikke,
Messias, fredsfyrsten,  
for du levnede ikke plads til vores grådighed
eller de stærkes diktatur.

Vi ser dig, Kristus, i alle flygtninge
på flugt fra deres hjemland,
men bundet med blodets bånd
og hjertets minder
til et andet liv et andet sted.
Vi hører dig kalde menneskeheden
til at være dine redskaber
og vise din medfølelse
med alle forfulgte, svage og sårbare
flygtninge i verden.

Du voksede op i en by  
hvor fremmede besættelsesmagter
lagde deres jernhånd på dit folk.
Du drømte om fred og retfærdighed,
frihed og selvbestemmelse for dit folk
og alle mennesker på jord.
Fordrevet blev du
- flygtning i dit eget land.

Vi ser dig, Kristus, i alle flygtninge,
internt fordrevne
eller på flugt over landegrænser,   
fængslet og tortureret af deres egne,
men som aldrig har mistet drømmen om frihed,
en drøm, der flyder gennem deres årer,
sød og livgivende som honning.  

Magthaverne kunne ikke true dig til at tie.
Du talte til menneskers hjerter   
og startede en revolution
- Guds rige på jord,
en forsmag på de himmelske boliger,
hvor de sultne skal mættes for evigt,
de tørstige drikke af uudtømmelige kilder,
fanger sættes i frihed
og syge få nye kræfter.  

Vi ser dig, Kristus, blandt livets flygtninge
der ikke styres af frygt og ambitioner
men af kærlighed.   
Du viser os den inderste skønhed
i menneskehjertet:
kærlighed og tolerance,
tilgivelse og frihed,
- aldrig had
- aldrig hævn
- aldrig krig.

Jesus – en flygtning
levende midt iblandt os.
Vi hører dig kalde menneskeheden.
Vi hører dig kalde os.

Elizabeth Padillo Olesen, Christiansfeld
Folkeskolelærer