Forfulgt for sin tro  

(Nyt på tværs 3-2011)

Religiøs forfølgelse: Da den eritreanske gospelsanger Helen Berhane kom til Danmark som kvoteflygtning for fire år siden, havde hun tilbragt 32 måneder i en skibscontainer i et af Eritreas berygtede militærfængsler på grund af sin kristne tro. I dag bor den 37-årige kvinde i København og er igen begyndt at give koncerter i ind- og udland.

Det siges, at en nattergal ville fortsætte med at synge i fangenskab, selv om den vidste, at det ville koste den livet.

     ”Nattergalens sang” er titlen på Helen Berhanes selvbiografi*, der udkom for to år siden. Her fortælles historien om en ung eritreansk gospelsanger, der nægtede at holde op med at synge i et af verdens mest undertrykkende regimer, hvor regeringen siden 2002 har slået hårdt ned på enhver religionsudøvelse uden for de fire anerkendte trossamfund - den ortodokse, katolske og lutherske kirke samt islam.

   Helen Berhane blev arresteret første gang i 2000, da hun en sommeraften under krigen mod nabolandet Etiopien spontant stillede sig op på trappen til den katolske domkirke i hovedstaden Asmara og begyndte at tale til forbipasserende om det kristne budskab og om forsoning mellem eritreanere og etiopiere. Senest var hun fængslet uden retssag fra 2004 til 2007 og gentagne gange udsat for tortur. Størstedelen af tiden tilbragte hun i et af Eritreas militærfængsler, hvor fangerne var stuvet sammen i skibscontainere. Om dagen bagte solen fra en skyfri himmel og gjorde varmen ulidelig. Om natten kunne temperaturen falde til under frysepunktet.    

     - De gjorde alt for at nedbryde os. Men jeg nægtede at opgive min tro. Gud betyder alt for mig. Mennesker kan hjælpe en tid, men Gud bærer os hele livet, siger Helen Berhane.  

 

Fængsel og tortur

Overtrædelser af menneskerettighederne er hverdagskost for de fem millioner eritreanere i det gamle kulturland på Afrikas Horn, hvor kristendommen blev statsreligion allerede i det fjerde århundrede. Ifølge internationale organisationer er adskillige hundrede kristne og andre religiøse minoriteter de seneste år blevet arresteret, fængslet og udsat for tortur.

     - Det er ikke let at tale om de ting, jeg har oplevet. Når jeg fortæller, at jeg blev slået og mishandlet i fængslet, ved danskere ikke, hvad de skal sige. De kender ikke tortur og har svært ved at forstå, at man kan blive forfulgt, fordi man er kristen. Men det er derfor, jeg er her! Det, jeg har oplevet, er ikke unormalt. I mange lande har det en pris at være kristen.

 

Skrev sange

Helen Berhane voksede op i trygge rammer i hovedstaden Asmara, hvor forældrene arbejdede som sygeplejersker på et hospital. Familien tilhørte den ortodokse kirke, hvor Helen som barn holdt meget af at komme. Hun begyndte tidligt at synge og skrive sange og fortæller, at hun allerede som barn lærte at hente styrke i bønnen.

     Som 16-årig blev hun gift, men ægteskabet, der var arrangeret af forældrene, holdt ikke og blev opløst efter få år. Da havde hun fået datteren Eva, der i dag er 17 år. Helen afsluttede gymnasiet og købte en skønhedssalon, som hun drev i en årrække, mens hun fortsatte med at synge og fortælle om sin tro - også i protestantiske menigheder, der ikke var registrerede. Alt fik brat ende, da hun i 2004 blev arresteret under et bibelmøde i et privat hjem kort efter, at hun havde udgivet sin første CD. Først knap tre år senere fik hun lov at forlade fængslet for at få hospitalsbehandling efter omfattende tortur.  

     - Mine forældre var meget bekymrede for mig. Det er almindeligt i mit land, at folk kommer i fængsel, men det er ikke almindeligt, at de ser ud, som jeg gjorde, når de kommer ud. Vi vidste, at sikkerhedspolitiet ville hente mig igen, når jeg fik det bedre. Efter to måneder lykkedes det mig at komme til Sudan, fortæller hun.  

 

Til Danmark

Men også her blev Helen overvåget og modtog gentagne gange anonyme trusler. Hendes historie var i mellemtiden blevet internationalt kendt, og gennem UNHCR fik Helen og datteren, der efterfølgende var blevet smuglet ud af Eritrea, tilbud om at komme til Danmark.      

     - Jeg kendte ikke noget til Danmark. Vi blev kørt fra lufthavnen til en lille by på Stevns langt ude på landet. Alt var anderledes - maden, kulturen, sproget og vejret. Vi var de eneste fra Afrika. Der var ingen unge på min datters alder. I de fire år, vi boede på Stevns, havde vi ikke kontakt med danske kristne. Det meste af tiden bad jeg alene. I Eritrea havde jeg altid haft nogen at bede sammen med. Det er godt at bede alene, men det er bedre at bede sammen med andre. Heldigvis fandt jeg en etiopisk menighed i København. Og nu har jeg lært en kristen dansk familie at kende, der taler amharisk og ved, hvordan man beder i Afrika. Gud var med mig i fængslet. Han var med mig i Sudan. Han er også med mig i Danmark.  

     Ved ankomsten til Danmark var Helen meget mærket af torturen og det lange fængselsophold.

     - Jeg gik med to krykker, havde lever- og nyreproblemer, hukommelsestab og nedsat syn. I Danmark fik jeg lægebehandling og fysioterapi. Jeg kom også på sprogskole. Selv om jeg havde det dårligt, ville jeg ikke sidde derhjemme alene hver dag. Hvis jeg lærte sproget, kunne jeg tale med mennesker. I dag har jeg det meget bedre. Jeg er meget taknemmelig. I fængslet bestemte andre alt i mit liv - hvornår jeg skulle stå op, spise og gå på toilettet. Nu kan jeg tage bad, når jeg har lyst, siger hun med et smil.

     - Jeg bærer ikke nag. De vidste ikke, hvad de gjorde. I fængslet bad og sang jeg meget. I dag er jeg ikke bange for noget. Jeg har lært, hvor lidt man behøver for at overleve.

     Sidste år blev Helen gift med en eritreansk-amerikaner, der bor i USA. Hvor fremtiden bliver, er endnu ikke afklaret.

     - Jeg vil gerne synge og fortælle om min tro i mange lande. Jeg drømmer om en dag at vende tilbage til Eritrea og synge. Selv om jeg har oplevet meget ondt i mit land, elsker jeg stadig mit folk.

BMF

 

* Helen Berhane with Emma Newrick: Song of the Nightingale - Authentic Media 2009