Norsk konfliktforsker opfordrer til større kontakt med de andre

(Nyt på tværs nr 2-2009)

Når større grupper i et samfund har meget lidt eller ingen social kontakt, kan fordomme udvikle sig frit på begge sider, uden at nogen korrigerer de negative billeder. Til sidst føler den ene gruppe  ikke, at den anden gruppe angår dem. Ifølge Jan Opsal, der er docent i religionsvidenskab og blandt andet arbejder med interkulturel kommunikation og konfliktløsning ved Misjonshøgskolen i Stavanger, er det et af hovedproblemerne i vores samfund i dag og en væsentlig grund til eksempelvis unge indvandrerbanders gadevold, som også Danmark har oplevet de seneste år. 

Jan Opsal var for nylig i Danmark i forbindelse med Tværkulturelt Centers konference i København, hvor han talte om kulturforskelle, konfliktløsning og relationskompetence.     

Han definerer en fordom som en negativ variant af en stereotypi – det vil sige de forestillinger, vi alle har om andre grupper – og advarer mod negative stereotypier af indvandrere.     

- Når stereotypier er erfaringsbaserede, justerbare og åbne for individuelle variationer, kan de være en nyttig førstehjælp, når man skal navigere i kulturmødet. Men det er vigtigt at huske, at kulturer ændrer sig over tid. Fastlåste stereotypier er farlige.     

- Når det gælder indvandrere, bygger de fleste stereotypier på et fundament af uvidenhed suppleret med negative historier fra medierne. Det er fristende at sammenligne et idealbillede af vores egen kultur med de andres fejl. Men jo mere polariseret og hadsk en  tone, der er i samfundsdebatten, jo mere stimulerer man de kræfter, som kan tænkes at ty til vold. Hvis man som indvandrer til stadighed oplever, at ens sociale værdier bliver angrebet og karikeret, åbner det for, at man faktisk bliver den, de andre siger, man er.

Jan Opsal opfordrer til, at de dybereliggende årsager til bandevolden tages alvorligt.     

- Mange unge har mistet troen på fremtiden. De har kun respekt for knive og det stærkeste våben. Skal vi vende udviklingen, må vi hjælpe dem til at genvinde troen på fremtiden. 

Marginale kontakter

De valg, vi træffer i dag, vil få vidtrækkende konsekvenser for udviklingen fremover.         

- Det er vigtigt at forstå værdien af de marginale kontakter

- det at nogen i den ene gruppe kender nogen i den anden. Når nogen i min egen gruppe formidler negative stereotypier, kan jeg sige: ”Jeg kender faktisk nogen af dem, du snakker om. Det, du siger, stemmer ikke med mine erfaringer.” Erfaringer kan ikke diskuteres på samme måde som holdninger. Ofte er det sådan, at de mennesker, der har de mest bombastiske holdninger, ikke kender flygtninge eller indvandrere personligt. Selvfølgelig kan erfaringer også være negative, men de er som regel mere sammensatte.      

- For kirken er det en samfundsopgave at bidrage til, at flest mulige i vores gruppe har kontakt med de andre - også på lederplan. Det har stor symbolsk værdi, fordi medierne lægger mærke til, hvad ledere foretager sig. Menighedsledere skal opfordres til at tage kontakt til ledere i moskéer, indvandrerforeninger og migrantkirker, så man kan gå til hinanden, når der opstår problemer.

Jan Opsal mener, at menigheder og kirkelige foreninger har gode muligheder for at påvirke tonen i den offentlige debat.

- I en tabloidseret virkelighed, hvor det negative har størst gennemslagskraft, er det vigtigt at kontrastere mediernes billede af indvandrere. Når vi fortæller om flygtninge og indvandrere fra udsatte grupper, hvis liv faktisk lykkes, begynder flere at se disse mennesker som individer og ikke kun som en skræmmende gruppe, forklarer Jan Opsal og tilføjer, at også muslimer har historier, som kristne kan være med til at fortælle. 

Kun én båd

Ifølge den norske konfliktforsker er det naturligt, at der opstår interessekonflikter mellem forskellige etniske grupper. For at kunne leve sammen er det ikke så meget et spørgsmål om at løse konflikterne som at lære at håndtere dem hensigtsmæssigt. De fleste konflikter vil nemlig aldrig blive løst på den ”rigtige” måde.     

- Det handler om at finde en modus vivendi. Vi befinder os alle i den samme båd. Hvis vi forsøger at sænke de andres båd, går vi selv ned. Der er kun én båd. Derfor bliver vi nødt til at lære at leve med forskellighed.        

Jan Opsal giver gerne konkrete idéer til, hvordan der kan skabes større sammenhængskraft i et flerkulturelt samfund.       

- Nøglen hedder personlige relationer. Blot et enkelt venskab mellem to personer kan gøre en forskel. En ven blandt de andre kan man finde ved for eksempel at opsøge en migrantmenighed eller en moské. At skabe flere mødesteder er samtidig en af de mest effektive måder at forebygge konflikter på. Der er også et stort potentiale i aktiviteter, der er attraktive for flere grupper. Endelig skal vi lære at inddrage mediatorer - personer, som er upartiske, og som begge parter i en konflikt har tillid til. Mediatoren går frem og tilbage mellem parterne, indtil en løsning er forhandlet frem. Derfor er det vigtigt, at man har noget at give i en konfliktsituation. Men pointen er, at måden, en konflikt håndteres på, næsten altid er vigtigere end selve den konkrete løsning.        

BMF