(Nyt på tværs 1-2004) 

Tværkulturelt Centers formand Adnan Dahan er en af de godt 24.000 irakere, der har fået asyl i Danmark siden 1980. I denne aktuelle artikel vurderer han betydningen af Irak-krigen for forholdet mellem kristne og muslimer. Adnan Dahan er konsulent i UNICEF og tilhører Iraks kristne mindretal.

 

Det er snart et år siden, at Irak-krigen startede. Hvordan har krigen påvirket forholdet mellem kristne og muslimer i Mellemøsten og Danmark? Hvordan ser fremtiden ud for Mellemøstens kristne?

     Det var i denne del af verden - i det gamle Mesopotamien - at verdens første lovkodeks blev indgraveret på en stentavle for at opretholde orden og balance i samfundet to tusind år før Kristus. I dag, to tusind år efter Kristus, hersker der kaos og lovløshed i Irak, og det er uklart, hvornår landet igen kommer til at fungere normalt.

     Den manglende sikkerhed i hverdagen påvirker selvsagt både muslimer og kristne. Men mens mange muslimer tilhører klannetværk, der er i stand til at yde en vis beskyttelse, har de kristne ikke nogen tilsvarende klanstruktur. Det betyder, at kristne generelt er mere udsatte for overgreb end muslimer

     På grund af den udbredte lovløshed siden Saddam Husseins fald har fanatiske muslimske grupper øget deres aktiviteter. Samtidig betragter størstedelen af Iraks og Mellemøstens befolkning Vesten (det vil sige Europa og USA) som kristen, og man går ud fra, at alle kristne bakker op om vestlige regeringers holdninger og handlinger. Også de kristne i Mellemøsten antages at støtte Vesten, og de bærer derfor en del af skylden for enhver handling udført af en vestlig regering. I praksis sættes der ofte spørgsmålstegn ved de kristnes loyalitet over for deres eget land. Det har resulteret i en række overgreb mod kristne i Irak og andre steder i Mellemøsten.  

 

Potentielle terrorister

Når kristne fra Mellemøsten kommer i klemme i deres eget land, vil de naturligt søge om hjælp og beskyttelse i Vesten, for det er jo den kristne verden. Men når de kommer her og søger asyl, bliver de sjældent modtaget med åbne arme. I stedet bliver de mødt med mistænksomhed og støder mod en mur af fordomme. For i Vesten er det en udbredt opfattelse, at alle, der kommer fra Mellemøsten, er muslimer og potentielle terrorister.

     Det er vigtigt, at kristne i Vesten er meget forsigtige med at generalisere om muslimer. Vist findes der fanatiske muslimer, men de fleste muslimer er normale, pålidelige og positive mennesker. Mange muslimer har en positiv holdning til kristne. Det afgørende er at kunne skelne. Det kan vi kun, hvis vi møder den enkelte muslim uden fordomme som et ligeværdigt menneske.

     I Irak havde vi selv meget nær venner, der var muslimer. Det har vi også her i Danmark. Men det er meget svært for ikke at sige umuligt for os som familie at have et positivt forhold til fanatiske muslimer.

     Fremover vil forholdet mellem kristne og muslimer i Irak og resten af Mellemøsten være afhængigt af, at det lykkes at findes en retfærdig og varig løsning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Det er denne konflikt, der er hovedårsagen til størstedelen af de problemer, som Mellemøsten har været skueplads for de sidste 50 år. Personligt tror jeg, at hvis FN fik en ledende rolle i Irak, ville der være håb om, at der hurtigere kunne skabes stabilitet.

 

Tag kontakt

Hvad kan vi gøre i Danmark et år efter Irak-krigen for at forbedre forholdet mellem muslimer og kristne?

     Vi kan sprede viden om de kristne i Irak og Mellemøsten. Vi kan også være med til at sprede viden om islam og muslimer. Ikke alle fra Mellemøsten er muslimer, og ikke alle muslimer er fanatiske. Men som samfund er det nødvendigt, at vi holder fanatiske muslimske grupper under observation. Disse grupper kan udgøre en reel sikkerhedsrisiko.

     Det er vigtigt, at vi ikke behandler alle muslimer i Danmark som potentielle terrorister, men at vi møder dem uden fordomme, tager kontakt, taler med dem og lytter til dem. Gør vi ikke det, risikerer vi, at flere muslimer bliver ofre for fanatiske grupper, der tilbyder netværk og fællesskab.

     Vigtigst af alt: Lad os bede for alle, der lider i Irak, både kristne og muslimer. Lad os også bede for soldater og militærfolk på alle sider i konflikten. Hver dag mister mænd og kvinder livet i meningsløse blodsudgydelser. Alle efterlader sørgende og nedbrudte familier. Som enkeltpersoner, der ikke er politiske beslutningstagere, kan vi måske ikke finde den bedste løsning på Irak-krisen, men som kristne har vi det håb, at hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.