16-årige Mourin trives på kristen efterskole i Vestjylland

Da Aulum kommune sidste år foreslog Sada Butros Sada (36) og Sundus Hermiz (35) at sende deres ældste datter Mourin på efterskole, var svaret et klart nej. Sada var kommet til Danmark som flygtning fra Irak i 1999. Året efter kom hans kone herop fra Jordan med familiens fem børn. Da havde familien været adskilt i knap et år. De havde aldrig hørt om efterskoler og havde meget svært ved at forestille sig, at familien endnu en gang skulle adskilles.

Alligevel endte det med, at 16-årige Mourin blev elev i 8. klasse på Nøvlingskov Efterskole i Nordvestjylland 15 kilometer fra familiens hjem i Aulum.

- Kommunen sagde, at det var vigtigt for Mourin, og at vi ikke måtte stå mellem hende og hendes fremtid i Danmark. Tolken syntes også, at det var en god idé. Kommunen fortalte, at de havde fundet en kristen skole. Det var meget vigtigt for os, fordi vi er en kristen familie, fortæller Mourins far. Hendes mor uddyber:

- Vi ville gerne gøre det bedste for Mourin. Vi vidste, at hun havde problemer i skolen, og at hun havde svært ved at lære dansk. Men det var meget svært for os at sende hende væk. I vores kultur er det meget vigtigt, at familien bor sammen. I forvejen er vi adskilt fra vores familie i Irak.

Besøgte skolen

Til sidst indvilligede familien dog i at besøge skolen. Her stillede de mange spørgsmål, fortæller faren.

- Vi spurgte: Bor drenge og piger sammen? Må de besøge hinanden? Må de ryge? Må de drikke alkohol? Er der kristendoms­under­vis­ning? Hvordan med påklædning: Må pigerne vise deres navle? Hvad med fester og omgangsformer? - Skolen svarede på alle vores spørgsmål. Så tog vi hjem og tænkte igen, og til sidst sagde vi ja på grund af sproget. Dengang vidste vi ikke, at der også var mange andre gode ting.

Forældrene fortæller samstemmende, at Mourin er blevet mere åben og udadvendt, siden hun begyndte på efterskolen.

- Alle på skolen har dannet en stor ring omkring hende for at hjælpe hende. Tidligere var hun meget knyttet til mig og spurgte altid om hjælp. Nu er hun meget mere selvstændig. Hun er blevet mere dansk, fortæller hendes mor og understreger, at det er i orden. Hun stoler hundrede procent på sin datter.

Om Mourins fire yngre søskende i alderen 6-14 år til sin tid også skal på efterskole, har familien endnu ikke taget stilling til.

- Mourins situation var speciel. Hun havde brug for det. Hendes søstre har ikke de samme problemer. Men hvis det er vigtigt for deres fremtid, siger vi måske ja, siger Mourins far og tilføjer, at andre irakere har haft svært ved at forstå, hvorfor Mourin sover uden for hjemmet.

- Nogle tror, at kommunen har taget vores pige, fordi vi ikke kunne opdrage hende. Men der er også nogle, der synes, at det er en god idé.

Alt var nyt

På Nøvlingskov Efterskole, der har plads til 97 elever i 8., 9. og 10. klasse og ligger naturskønt omgivet af enge og marker, viser Mourin rundt i de renoverede rødstensbygninger, mens hun fortæller:

- Det hjælper meget med sproget, at jeg hører dansk hele tiden. Jeg lærer rigtig meget, siger hun.

- I begyndelsen var jeg meget nervøs. Men det var også spændende. Far og mor havde sagt, at det ville hjælpe mig at tale mere dansk. Jeg ville også gerne have nogle gode danske venner. I Aulum havde jeg ikke nogen at snakke med.

- Selvfølgelig var det lidt svært i starten. Alt var nyt. Jeg havde aldrig prøvet at bo alene uden min familie eller at dele værelse med en dansker. Maden var anderledes. Jeg er ikke vant til at spise kartofler. De smager meget godt – men ikke hver dag! Jeg var heller ikke vant til rugbrød. Jeg opdagede, at danske elever ikke har den samme respekt for læreren som i Irak. Det med omgangsform og knus og kærester var også meget anderledes.

Mourin er glad for, at hun går på en kristen skole med en række klare regler.

- Her er ikke hash eller narkotika eller alkohol. Det kan jeg godt lide. Det er godt med regler.

Fællestime om Irak

Mourin oplever selv, at hun er blevet mindre genert, siden hun er kommet på efterskole. Men hun indrømmer, at det stadig kan være svært at blive venner med de danske elever.

- Jeg tror, at de også er lidt generte. Hvis jeg spørger om noget, vil de meget gerne svare mig. Mååske tror de ikke, at jeg har lyst til at snakke. Men jeg vil meget gerne snakke, understreger hun.

- I begyndelsen var der mange, der spurgte mig om mit land og vores kirke. Nogle troede, at Irak bare var en ørken! Derfor foreslog jeg min klasselærer at invitere en kristen iraker, jeg kender, til at fortælle om Irak og vores kristne traditioner. Det var rigtig godt. Han holdt en fællestime, hvor han viste lysbilleder og fortalte. Nu kunne jeg sige: Sådan er mit land! I Irak er vi kristne på en anden måde end danskerne. I Irak tror alle kristne på Gud. Det gør de ikke i Danmark.

- Da krigen brød ud, var der mange, der spurgte til min familie i Irak. Min mormor og morfar bor i Vestirak sammen med mine mostre og onkler og fætre og kusiner. Min faster og hendes familie bor i Bagdad. Vi har også en masse venner i Irak. På skolen bad vi for Iraks befolkning, når vi holdt andagt. Det var jeg glad for.

Efter sommerferien fortsætter Mourin i 9. klasse på Nøvlingskov Efterskole. Siden håber hun at få en uddannelse. Gerne noget med computere, siger hun og fortæller, at hun allerede er flittig bruger af skolens computerrum.

Arabisk mad

Lene Hansen er lærer på Nøvlingskov Efterskole og støttelærer for Mourin. Hun opfordrer flere efterskoler til at tage imod unge med flygtningebaggrund.

- Gennem Mourin har vores elever fundet ud af, at der er et land, der hedder Irak, og de har fået større forståelse for flygtninge. Irak-krigen rykkede også tæt på, fordi alle vidste, at Mourin har familie dernede.

- Når man har en elev med en anden baggrund, er det vigtigt med god kontakt til familien. Det er mit indtryk, at en irakisk familie har større følelsesmæssige bindinger end danskere. Dagen før skolestart tog jeg på besøg hos Mourins forældre sammen med tolken. Det var med til at sætte nogle ting på plads. Da vi havde emneuge om Tusind og en nat, bad vi Mourins mor komme herop og lave arabisk mad, fortæller Lene Hansen.

Forskellig ungdomskultur

Hun understeger, at det er vigtigt at være åben om kulturforskelle og turde tage en snak om de ting, der fylder i hverdagen.

- Selv om mange af vores elever kommer fra en kristen baggrund, er der stor forskel på deres ungdomskultur og det, Mourin kommer fra. Vi har for eksempel snakket rigtig meget om ægteskab, kærester og kvindens rolle. Mourin har svært ved at forstå, hvordan danske unge kan være kærester og så slå op igen. Når hun en dag finder en mand, skal de giftes. Mourin er heller ikke vant til, at en kvinde både kan have en uddannelse, et arbejde og en familie. Vi forsøger at hjælpe eleverne til at forstå, at der hverken er noget forkert i den måde, vi gør tingene på, eller i den kultur, Mourin har med.

- Det kræver en indsats at have en elev med en anden kulturbaggrund. Det er en stor opgave, men også en fantastisk spændende mulighed. Man lærer utrolig meget.

BMF