Glimt fra InspirationsDage for migrantpræster og ledere 

2025 Migrantprsterne

INSPIRATIONSDAGE for migrantpræster og ledere den 28.-30. august i Middelfart samlede 73 deltagere fra 38 migrantkirker/menigheder og sproggrupper.

TEMA: Den kristne leder i urolige og uforudsigelige tider. Temaundervisning med udgangspunkt i bibelske tekster ved den srilankanske kernekraftingeniør og forfatter Vinoth Ramachandra, tidligere sekretær for dialog og socialt engagement i den internationale studenterbevægelse IFES. 

NÅR KRISTNE BEDER:Hvad betyder kristen bøn i svære tider? Hvad gør bøn ved den bedende - og gør bøn nogen forskel? Det gav psykolog Olu Robbin-Coker sit bud på i konferencens temaforedrag om bønnens psykologi. 

HVOR KOMMER FOLKEKIRKEN FRA? Kristendommen slog rødder i Danmark i middelalderen. Hvad har formet kirken på godt og mindre godt, og hvor er vi (måske) på vej hen? Foredrag om den kristne kirkes historie i Danmark i tusind år ved konsulent og tidligere formand for Det Mellemkirkelige Råd Mogens Mogensen.   

UNGE MED FLERE KULTURER - VI ER FREMTIDEN: Derudover bød programmet på indsigtsfulde oplæg om kirke, kristentro og identitet ved tre unge fra Burma og DR Congo, der satte kloge ord på, hvad det vil sige at vokse op med flere kulturer i Danmark og finde sin egen identitet mellem forældrenes kultur og det danske samfund, som aldrig helt vil acceptere dem som danskere. Det var et tankevækkende møde med en moden og velformuleret generation af unge - på samme tid stærke og sårbare i deres ønske om at finde deres egen vej frem med respekt for det, de kommer fra.   

FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS:Deltagerne repræsenterede alle de størstekristne kirkesamfund fra de ortodokse kirker og den katolske kirke til protestantiske og pentekostale menigheder og fællesskaber for kristne med konvertitbaggrund fra Mellemøsten og Iran. For mange var det første gang, at de mødte præster og ledere fra kirkesamfund med en meget anderledes historie og kristen praksis.  

Konferencen blev afholdt for 17. gang og var arrangeret af Tværkulturelt Center (tovholder) i samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde og Kirkernes Integrations Tjeneste. Deltagernes ophold var betalt af menighedsråd, stiftsudvalg,den katolske kirke i Danmark, Baptistkirken og Chr. P. Hansen og Hustrus Fond m.fl.

Til sammen havde deltagerne rødder i godt 30 lande: Vietnam, Indonesien, Taiwan, Singapore, Myanmar (Burma), Thailand, Filippinerne, Nepal, Sri Lanka, Indien, Iran, Libanon, Syrien, Eritrea, Nigeria, Sierra Leone, Cameroun, Elfenbenskysten, Ghana, Sydafrika, Zimbabwe, DR Congo, Uganda, Rwanda, Burundi, Zambia, USA, Ukraine, Serbien, UK og Danmark.   

Velkommen på forskellige sprog

Velkommen p forskellige sprog

Hvilke sprog?