Glem ikke barmhjertigheden

Nyt på tværs - marts 2020

De seneste måneder er vi igen blevet mindet om, at den flygtningekrise, der for fem år siden sendte store flygtningestrømme op gennem Europa og fik de europæiske lande til at sige aldrig igen, på ingen måde er løst. Der er i dag flere flygtninge i verden end nogen sinde før. Og der er næppe udsigt til snarlige løsninger på de krige og langvarige konflikter, som har sendt millioner af mennesker på ofte hovedkulds flugt fra deres hjem.

 

Flygtningekriser er komplekse, og ikke alle, der opholder sig i limbo på græske øer eller i tyrkiske opsamlingslejre, er flygtninge. Men når UNHCR skønner, at mindst 80 procent har flygtningeprofil, er der for størstedelens vedkommende tale om mennesker, som med stor sandsynlighed ville få asyl, hvis de fik mulighed for at få deres sag behandlet. Nu står de ved Europas grænser.    

At modtage flygtninge er aldrig omkostningsfrit. Mødet med traumatiserede mennesker fra andre kulturer giver næring til frygt og usikkerhed. Hvad bringer de fremmede med sig? Hvordan vil de påvirke vores hverdag? Det er en frygt, som skal tages alvorligt, for den er sjældent ubegrundet. Men frygten må ikke få det sidste ord. Der er mere at sige.

Flygtninge minder os om livets skrøbelighed. For 80 år siden var det de danske jøder, der i hast måtte pakke en kuffert. At det i dag ikke er os, bør afføde taknemmelighed og ydmyghed.

Evnen til empati og medfølelse næres af det personlige møde, når vi lytter til det enkelte menneskes historie. Kirkerne har længe været i front, når det handler om at skabe gode rammer om møder, der er med til at fremme solidaritet med mennesker i livets vejkant. I de kirkelige miljøer er der masser af erfaringer fra samvær med flygtninge, der kom hertil med den store flygtningestrøm i 2015 eller tidligere. At rigtig mange af dem i dag er kommet videre med deres liv og klarer sig godt trods fortidens traumer, burde i langt højere grad indgå i den danske fortælling om flygtninge.

Fælles fortællinger er med til at forme vores opfattelse af virkeligheden. Derfor har fortællinger stor magt. Som en iranskfødt biskop, der selv kom til England som flygtning som teenager, minder om i dette nummer af Nyt på tværs: Bag hver enkelt flygtningehistorie er der mennesker, som har oplevet, at der blev vendt op og ned på alt i deres liv. Mennesker med behov for forståelse, medfølelse og solidaritet, og hvis værdighed skal respekteres. Det er en fortælling, vi alle kan bidrage til.

Som kristne ved vi os omsluttet af Guds barmhjertighed. Lad os ikke glemme barmhjertigheden, når der skal findes værdige løsninger for de mennesker, der lige nu søger beskyttelse hos os i Europa. Lukkede grænser kan ikke være det kristne Europas eneste svar til mennesker i nød. Som kirke og enkeltpersoner vil vi af eftertiden blive målt og vejet på, om vi viste barmhjertighed, og om vi, så langt det stod til os, talte de menneskers sag, som ikke har nogen stemme, og som ingen i dag vil have. Enhver af os kan gøre en forskel.

Birthe Munck-Fairwood