Den nye virkelighed

Nyt på tværs - December 2015

Kirken har til alle tider været fortaler for samfundets svageste. Derfor er der god grund til at minde om kirkens ansvar i en tid, hvor Europa oplever den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig: At fastholde det enkelte menneskes værdi og være en stemme for dem, der ikke har nogen stemme.

Ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat UNHCR har flere end 880.000 flygtninge og migranter krydset Middelhavet i år på vej mod Europa. Det er omkring fire gange så mange som sidste år. Halvdelen kommer fra Syrien, hvor borgerkrigen fortsætter på femte år med uformindsket styrke. Al erfaring siger, at så længe der er krig, vil folk flygte. Den massive flygtningestrøm væk fra krig og kaos ikke så fjernt fra Europa viser med al tydelighed, at det internationale samfund ikke har formået at løse de komplicerede konflikter, der sender mennesker på flugt i hundredtusindvis. Nu kommer de til os i desperation. Velkommen til den nye virkelighed!

I en ophedet debat er det ikke ligegyldigt, hvordan vi italesætter den globale flygtningekrise. Krisen er først og fremmest flygtningenes krise. Det største problem er ikke, hvordan Europa mest effektivt beskytter sig mod verdens flygtninge og holder dem ude, men at verdens flygtninge får stadig sværere ved at finde beskyttelse og et sted at flygte hen. Næsten 60 millioner mennesker i verden er drevet på flugt fra deres hjem - heriblandt over fire millioner syrere. Det er en overvældende menneskelig og humanitær katastrofe. I årets første 11 måneder skønnes det, at knap 18.000 flygtninge har søgt asyl i Danmark. Det er det højeste tal længe og selvsagt en samfundsmæssig udfordring. Men det er stadig en forsvindende lille del af verdens flygtninge med behov for beskyttelse. Vi kan klare at byde disse mennesker velkommen, give dem en stemme og integrere dem i vores samfund og kirkeliv. Om nødvendigt har vi også ressourcer til at tage imod flere.

I seneste nummer af Tværkulturelt Centers avis Nyt på tværs fortæller nyankomne flygtninge om den første tid i Danmark og mødet med mennesker, der viste empati og evnede at sætte sig i andres sted. Ofte er det så lidt, der skal til for at gøre en positiv forskel: At nogen siger velkommen. At flygtninge bliver mødt med gæstfrihed og menneskelig solidaritet. At nogen har tillid til, at de kan bidrage med noget, der skaber værdi.
Glem ikke gæstfriheden. Så klart og så enkelt siges det i Det nye Testamente. Ved at være gæstfrie har nogle uden at vide det haft engle som gæster, fortsætter Hebræerbrevets forfatter. De gamle ord er en påmindelse om en anden virkelighed. I den kristne tradition er gæstfrihed forbundet med velsignelse. Vi mindes om, at i den fremmede er det Kristus selv, der sætter os stævne.
Lad os bruge adventstiden til at sprede glæde blandt nyankomne flygtninge ved at gå på besøg og invitere hjem. Lad os tale sammen og lytte til hinandens historier. Når vi lytter, bliver vi klogere – både på os selv og hinanden. Som en eritreansk flygtning så rammende udtrykker det: ”Hvis du vil se mit hjerte, må du tale med mig. Måske vil du opdage, at vores hjerter taler samme sprog.”

- Glædelig advent.

Birthe Munck-Fairwood