Mødet
med muslimer kan være en positiv udfordring for kirken, siger islamkender
-
Når muslimer kommer til de vestlige lande, burde kristne være de første til at
byde dem velkommen. Vesten bliver ikke mere kristen af at forsøge at marginalisere
muslimer og begrænse deres rettigheder. Tværtimod, siger den britisk/tjekkisk/
jødiske islamekspert Ida Glaser, der besøgte Tværkulturelt Center i april.
Ifølge Ida Glaser kommer den virkelige trussel mod kirken
indefra og ikke udefra.
- Europa er på vej til at miste sine kristne
rødder. Som jeg ser det, er den største fare for kirken det voksende
fremmedhad. Hvis Europa virkelig forsøgte at smide alle muslimer ud, hvad ville
det så gøre ved os selv - for ikke at tale om muslimerne?
Den 46-årige religionshistoriker peger på, at det er
nødvendigt at bladre tilbage i historiebogen, når man leder efter årsager til
islamfrygt blandt kristne:
- Vore holdninger
er historisk betingede. En masse er ubevidst. Når vi pludselig skal til at leve
sammen med muslimer i vores eget land, er det nødvendigt, at vi checker vores
holdninger. Hvad bygger de på?
- De fleste
fordomme rummer et gran af sandhed. Til en vis grad bygger kristnes frygt for
islam på historiske begivenheder. For 1400 år siden blev store dele af
Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa underlagt islamisk overherredømme på under hundrede år. I
områder, hvor den kristne kirke engang stod stærkt, blev kirken over tid lagt
øde. Hvordan kunne det ske? I hvor høj grad skyldtes det kristendommens
splittelse og det byzantiske riges indre problemer? Det er vigtigt at forstå,
hvad der skete dengang. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er det samme,
der er ved at ske i dag.
Ida Glaser understreger, at langt de fleste muslimer er
fredselskende mennesker. Mange steder lever kristne i relativ sikkerhed under
et islamsk styre. Men når der opstår problemer, bliver de kristne meget ofte
udsat for pres.
- Det skyldes
ikke en generel fjendtlighed mod kristne. Men når noget går galt i et samfund,
må nogen bære skylden. Det behøver kun at ske en enkelt gang, for at kirken det
pågældende sted på det nærmeste bliver udslettet.
- Det er vigtigt
at skelne mellem fortiden og nutiden. Ellers sammenblander vi den frygt, vi
føler i dag, med den indgroede, historisk betingede frygt. Sådan skete det
dengang. Hvad kan vi lære af det? Vi er ikke bundet af fortiden. Først når vi
erkender det, har vi mulighed for at vurdere, om den nuværede situation er
farlig.
Ida Glaser er ikke overrasket over, at hinduer, buddhister
og jøder i dag sjældent fremstilles som en trussel i de vestlige medier.
- Men faktisk
udøver hinduisme og buddhisme en langt større indflydelse på mange europæeres
tankegang end islam. Reinkarnation, yoga og meditation er blot eksempler. Men mens hinduisme og
buddhisme lærer, at mange veje fører til Gud, tror muslimer, at de, og kun de,
har sandheden. Islam er en missionerende religion med stærke sociale og
politiske implikationer. Det kan Vestens pluralistiske samfund ikke klare - men
det burde den kristne kirke sagtens kunne forholde sig til, siger Ida
Glaser.
Det er ikke kun muslimer, der har begået overgreb mod
kristne op gennem historien. Historiebøgerne vidner også om talrige eksemper på
det modsatte.
- Det er vigtigt,
at kristne erkender korstogenes og kolonitidens overgreb mod muslimer. Muslimer
kan også have gode grunde til at være bange for kristne.
- Om islam i dag
er en trussel for kirken, afhænger af, hvordan vi møder muslimer. Som kristen
mener jeg, at islam fornægter vigtige aspekter af sandheden om Gud og
menneskets natur. Jeg kan også sagtens få øje på problemer ved islamisk
sharia-lovgivning. Ekstremistiske grupper udgør bestemt en trussel - men for
andre muslimer i langt højere grad end for kristne. Disse grupper er relativt
små i Vesten, og nogle vil sige, at deres lære ikke er islam, men misbrug af
islam. Der er elementer i islam, som kan bruges til at fremme ekstreme
synspunkter. Men der er også bibeltekster, der har været misbrugt af kristne.
Tænk blot på et ord af Jesus som ”Nød dem til at gå ind” (Lukas 14,23), der har
været brugt til at begrunde anvendelse af tvang i kristen mission. Misbrug
findes på begge sider.
- Den egentlige udfordring for kirken i Vesten er, om den
formår at være en kristen kirke i
ordets egentlige forstand. Følger vi Kristus? Gør vi brug af Bibelens
ressourcer og vejledning med hensyn til livsstil og værdier? Kan vi leve som
kristne med vores enorme velstand? Kan vi lære at tage imod mennesker, der
kommer til vore lande, på en sådan måde, at de oplever, at de er velkomne? Kan
små lokalsamfund lære at gemme genertheden væk? Ofte har vi ingen idé om, hvordan
gæstfrihed udtrykkes i andre kulturer. I mange kirker er det for eksempel
almindeligt at bede nye rejse sig og fortælle, hvem de er. Det er meget langt
fra dansk - eller britisk - kirkelig anonymitet.
- Det er en stor
udfordring til Vesten at absorbere de flygtninge, vi modtager, og gøre brug af
deres ressourcer. Vil en irakisk gynækolog, der søger om asyl, nogensinde få arbejde - eller må hun åbne en grønthandel? Kristne burde
være de første til at erkende, at alle de mennesker, der kommer til vore lande,
er skabt af Gud i hans billede - og så handle derefter.
Ifølge Ida Glaser
har mange kristne en alt for snæver opfattelse af, hvad mission og
evangelisation går ud på.
- Jesus talte om
kristne som lys i verden. Når nogen har tændt et lys, kan man begynde at se.
Det er min og mange andres erfaring, at muslimer kommer til tro på Kristus, når
de ser Jesus. Et af de bedste steder at se ham er i de kristne. Jeg siger ikke,
at der ikke er andre måder. Der er muslimer, der har mødt Jesus i Koranen og i
drømme og visioner. Men hvis de ikke ser Jesus i de kristne, ser de noget
andet, og det giver dem et fordrejet billede af den kristne tro. Det er den
virkelige og positive udfordring til kristne i Vesten.
(Nyt på tværs
nr. 2-2000)