Rødder giver selvtillid
siger 19-årig folkedanser fra Kristelig
Assyrisk Børne- og Ungdomsforening i Århus
Iysin Shino har danset folkedans så
længe, han kan huske. I dag er den 19-årige htx-studerende den
ældste danser i Kristelig Assyrisk Børne- og Ungdomsforening i
Århus, der blev startet af kristne flygtningeforældre fra Iran,
Irak, Syrien og Libanon for otte år siden. At foreningen har
været med til at styrke de unges identitet og selvtillid
er Iysin et godt eksempel på. Han skifter ubesværet mellem to
sprog og kulturer: dansk på skolen og sammen med danske venner,
og assyrisk i hjemmet i Tilst, i den assyriske forening og blandt
de 400-500 kristne assyrere, der er kommet til Århus siden
midten af firserne.
Iysin har altid vidst, at han var flygtning.
Han var kun halvandet år, da forældrene flygtede fra Iraks
hovedstad Bagdad til Nordirak i begyndelsen af Iran/Irakkrigen -
og 6 år, da det i 1990 lykkedes familien at komme videre til
Danmark efter to år i en flygtningelejr i Iran. Han kan svagt
huske enkeltepisoder fra de år, familien opholdt sig illegalt i
nordirakiske landsbyer, fra flugten videre ad bjergstier til
Tyrkiet, tilbage samme vej til Nordirak og videre gennem bjergene
til en flygtningelejr i Iran. Han husker mørket, kulden, og at
han faldt af hesten under den 19 dage lange natlige flugt til
Iran anført af en menneskesmugler. Han husker det telt, familien
boede i den første tid i flygtningelejren.
Iysin er ikke alene
om at have en familiehistorie, der er meget anderledes end danske
unges. De 46 børn og unge, der er medlemmer af den assyriske
forening i Århus, kommer alle fra flygtningefamilier med hver
deres baggage af krigsminder og flugtoplevelser - men også med
en stærk bevidsthed om fælles traditioner, kultur, sprog og
kristentro, som binder sammen og skaber sammenhold.
Selvtillid
Sammen med sine tre søskende - Larsa (17),
Inleel (14) og Homasa (12) - har Iysin været medlem af den
assyriske forening siden starten i 1995, da en gruppe flygtningeforældre
tog initiativet til weekendaktiviteter for børnene. Siden er
antallet af aktiviteter vokset støt i takt med medlemstallet.
Opbakningen fra de kristne assyriske familier i Århusområdet er
massiv, og børnene og de unge giver udtryk for, at de stortrives
sammen med hinanden. Ikke mindst de to folkedanserhold er
populære. - Iysin fortæller:
- Det er rigtig
godt, at vi har den assyriske forening. Vi laver en masse
ting - spiller fodbold, laver mad, går i biografen og tager ud
og har det sjovt. Nogle gange kommer den assyriske præst og
fortæller om religion. Vi danser også folkedans. Nogle af mine
danske venner tror, at folkedans kun er for ældre mennesker. Men
sådan er det slet ikke hos os. Folkedans er en del af vores
kultur og tradition. Når vi holder fester, danser alle - også
børnene og de unge. Vi vokser op med det.
- Jeg har altid
godt kunnet lide at danse. Der er megen rytme i assyriske danse.
Når man danser, lærer man at styre kroppen og holde knæene
bløde. Der går lidt sport i det. At danse giver selvtillid -
man får det rigtig godt. Og så er det hyggeligt og giver et
godt sammenhold. Vores ungdomsfester er anderledes end danske
fester, fordi assyriske danse er kædedanse. Vi lærer hinanden
at kende, når vi danser sammen. Mange danskere drikker sig fulde
til fester, men det er svært at komme i kontakt med folk, når
de ikke er sig selv. I vores forening kan vi godt more os og have
det sjovt uden at drikke.
Mest assyrer
Selv om Iysin har boet i Danmark i godt 12
år, føler han sig først og fremmest som assyrer.
- Jeg bliver aldrig
hundrede procent dansker. Vores traditioner og familiesammenhold
betyder rigtig meget for mig. Jeg holder af både den danske og
den assyriske kultur, men i mig selv er jeg mest assyrer.
Det betyder ikke, at jeg kun har assyriske venner. Min bedste ven
er dansker. Vi er faktisk meget ens. Mine danske venner synes,
det er hyggeligt at komme her i vores hjem. For eksempel er den
mad, min mor laver, noget helt andet end det, de får derhjemme.
Det synes de er spændende.
- Når jeg er
sammen med mine danske venner, er jeg ikke den samme person, som
når jeg er sammen med assyrere. Så er jeg meget dansk. Men når
jeg er sammen med mine assyriske venner, føler jeg mig meget som
assyrer.
Kristentro
De assyriske familier i Århus tilhører
Østens Assyriske Kirke, der er et af verdens ældste
kirkesamfund. Iysin er vokset op med kirkegang og bøn og har
aldrig været i tvivl om, at han var kristen.
- Min kristne tro
er en vigtig del af mig. Vi beder aftenbøn herhjemme, og vi går
også i kirke, når der er gudstjeneste i den assyriske menighed
i Århus hver anden lørdag. Jeg vil gerne holde det på den
måde.
Som de fleste
assyrere går Iysin med et sølvkors i en kæde om halsen. Det
giver ofte anledning til spørgsmål.
- Nogle tror, at
alle mørklødede er ens. Når folk ser mit kors, ved de ikke
rigtig, hvad de skal tro. Somme tider spørger de, om jeg er
kristen. "Du har jo kors på, men du er lidt mørk i
det!" siger de. Så fortæller jeg, at jeg er assyrer - at
vi har været kristne i to tusind år, og at vi stammer fra det
gamle Mesopotamien.
Iysin lægger ikke
skjul på, at han er stolt af sine assyriske rødder.
- Der er faktisk
ikke noget i min kultur, som jeg synes er træls. Der er både
frihed og sammenhold. I dag har jeg det sådan, at der skal være
tid til venner, både danske og assyriske, men der skal også
være tid til familien, siger Iysin, der foruden sine forældre
og søskende også har sin mormor, to mostre, en faster,
en farbror samt ti fætre og kusiner i Århus. Resten af familien
er spredt rundt omkring i verden.
Forbilleder
Iysins forældre er begge aktive i assyrisk
foreningsarbejde i Århus. Hans far er socialrådgiver og
redaktør af et foreningsblad. Iysins mor, 42-årige Shamiran
Benjamin Yousif, er uddannet folkeskolelærer og har det
sidste år været formand for børne- og ungdomsforeningen. Hun
underviser de yngste børn i kristendom og har ansvar for
madlavning og håndarbejde. - Om baggrunden for forældrenes
engagement fortæller Shamiran:
- Som forældre
ønsker vi at hjælpe vores børn med at vælge den rigtige
retning i samfundet. Når børnene er aktive og optaget af
forskellige aktiviteter, kommer de ikke så let ud i noget
dårligt. Derfor er vi mange forældre, der gerne arbejder
frivilligt i foreningen. Der er altid mindst fire-fem voksne til
stede sammen med børnene hver weekend. Vi vil gerne vejlede dem
gennem samtaler og diskussion, så de kan være forbilleder for
andre tokulturelle unge. Samtidig er det vigtigt, at de
får mulighed for at fortælle, hvordan de oplever integration,
og hvad de har lyst til.
Styrker identitet
- Som kristne assyrere ønsker vi at
videregive vores sprog, kultur og traditioner til vores børn.
Det udvikler og styrker deres identitet, når de er sammen med
andre assyriske børn og unge og taler deres eget sprog. De skal
vide, hvad det vil sige at være assyrer, og hvor de kommer fra.
De skal også vide noget om kristendommen og hvad Bibelen lærer.
Og så skal der være tid til sjov og hygge. Det skal være en
god oplevelse for de unge at mødes.
BMF
Kristelig
Assyrisk Børne- og Ungdomsforening (KABU)
i
Århus blev oprettet i 1995 og har i dag 46 medlemmer i alderen
5-19 år. Alle kommer fra kristne assyriske flygtningefamilier
fra Iran, Irak, Syrien og Libanon og har assyrisk som modersmål.
KABU har til formål at fremme børnenes og de unges integration
i det danske samfund og videregive assyrisk kultur og traditioner
gennem sociale og kulturelle aktiviteter og samvær. KABU ledes
af en bestyrelse, der vælges blandt forældrene.
Bestyrelsesmedlemmer er frivillige medarbejdere i foreningen med
ansvar for forskellige aktiviteter - blandt andet assyrisk
folkedans, kor, madlavning, kristendomsundervisning, svømning,
fodbold og håndarbejde. KABU lejer en lokal svømmehal lørdag
og gymnastiksal og klasselokaler søndag eftermiddag på Hasle
Skole. De to folkedanserhold tager ud og optræder i blandt andet
kirker. - Formand: lærer Shamiran Benjamin Yousif.