Menigheden er vores familie

Egyptisk familie i Hellerup fejrer både dansk og koptisk jul

Når Mervat Sedhom tænker tilbage på barndommens jul i Cairo, er det juledag, der står klarest i erindringen. Den dag tog Mervats far sin yngste datter med ud på Cairos børnehjem og delte flødekager og søde sager ud til nogle af millionbyens forældreløse og handicappede børn.

- Jeg var så glad for at være sammen med min far og gøre det, fortæller Mervat, der tidligt lærte, at julens glæde er noget, man deler med andre.

Den 46-årige arabiske freelance tolk lægger ikke skjul på, at hun er stolt af sine rødder i Egyptens gamle koptiske kirke - et af verdens ældste kristne kirkesamfund.

- At hjælpe andre anonymt er en vigtig del af den koptiske tradition. Det viser også vores fortælling om julemanden. I Egypten var julemanden en kristen biskop, der rejste rundt og stillede sække med gaver foran fattige familiers hjem, fortæller Mervat Sedhom.

- For kristne i Egypten handler julen meget om at tænke på andre. Da jeg var barn, bagte min storesøster nogle meget lækre julesmåkager, som vi delte ud til de fattige og til vagten, der sad ved vores hoveddør og passede på vores hus. Somme tider gav vi alle småkagerne væk, så min søster måtte bage nogle flere til os. Her i Danmark køber jeg chokolade, som jeg deler ud op til jul på de kontorer, hvor jeg arbejder. Danskerne kan ikke rigtig forstå, hvorfor jeg gør det, men det er en vigtig del af min tradition, forklarer Mervat, der kom til Danmark i 1982 gennem familiesammenføring med sin egyptiske mand Gamal Fanouz, der er ingeniør og har boet i Danmark siden 1970.

Mange spørgsmål

Selv om Mervat voksede op med kirkegang hver søndag i en fuld kirke, var det først som teenager, at hun fik et personligt forhold til den kristne tro.

- Jeg havde mange spørgsmål og spekulerede over mange ting. Men lidt efter lidt skete der noget. Jeg fik et tættere forhold til Gud. Jeg opdagede, at for at være kristen er det ikke nok at gå i kirke og faste, som vi gør i den koptiske kirke. Det er slet ikke det, det kommer an på. I de år fik jeg et helt andet forhold til kirken. Jeg lærte, at religion er noget, man forstår med hjertet, og at jeg kan snakke med Gud om alt.

Socialt netværk

Da Mervat kom til Danmark i begyndelsen af firserne, havde den koptiske menighed endnu ikke sin egen kirke. Når en egyptisk præst kom på besøg, lånte man en dansk kirke. I dag har menigheden købt den tidligere katolske kirke i Tåstrup, som medlemmerne selv har det fulde økonomiske ansvar for. Egen præst har man kun haft i kortere perioder. For Mervat og hendes mand er den koptiske menighed imidlertid ikke kun et sted, hvor de kan fejre gudstjeneste på koptisk og arabisk. Menigheden fungerer også som deres primære sociale netværk.

- Vi har ingen biologisk familie i Danmark. Menigheden er vores familie. Vi har et meget tæt forhold til nogle af de andre familier, fortæller Mervat.

Dansk juleaften

I dag har familien taget mange af de danske traditioner til sig. Det betyder blandt andet, at der fejres jul to gange i hjemmet i Hellerup.

- Fordi vi bor i Danmark, holder vi en dansk jul den 24. december. Det er mest noget kulturelt. Vi køber julepynt og pynter op. Det er børnene vant til, og det giver en dejlig atmosfære. Vi køber også et frisk juletræ. Juleaften holder vi en stor fest sammen med fem-seks andre koptiske familier og deres børn og børnebørn på skift rundt i hjemmene. Vi hjælper hinanden og laver mange forskellige retter - men der er altid flæskesteg til børnene. De fleste voksne faster 43 dage inden jul, så vi spiser kun vegetarmad. Men vi må godt spise fisk, så juleaften får vi sild og rejer og røget laks. Efter middagen sidder vi og synger danske julesange og giver hinanden gaver. Vi inviterer også andre, der ikke har nogen at holde jul sammen med - både egyptere og danskere.

Koptisk julegudstjeneste

Mens den danske julefest foregår i et privat hjem, fejres den koptiske juleaften først og fremmest i kirken.

- I vores kirke fejrer vi jul den 7. januar. Til julegudstjenesten får vi altid besøg af en præst - enten fra Egypten eller fra et andet land. Den 6. januar faster vi fra kl. 15 om eftermiddagen. Ved gudstjenesten juleaften kan vi vælge at få nadveren, hvis vi har fastet mindst ni timer forinden. Om aftenen tager vi fint tøj på og kører i kirke. Gudstjenesten begynder kl. 21 og varer til efter midnat. Det er meget festligt. Derefter sidder vi og spiser sammen. De fleste familier tager to små retter med, så der er nok til alle - også dem, der ikke har mad med. Vi siger glædelig jul til hinanden og hygger og pjatter. Ofte er vi først hjemme klokken to om natten, fortæller Mervat, der håber, at hendes tre børn på 20, 18 og 15 år vil videreføre de koptiske traditioner.

- Mine børn er meget integrerede i det danske samfund – men samtidig er de også lidt koptere. I Danmark vil børn forstå alt. Da mine børn var små, sagde jeg til dem, at de ikke behøvede at forstå det hele i kirken. De måtte også godt gå ud og få lidt frisk luft under gudstjenesten og så komme ind igen. Det vigtigste var, at de blev vant til vores gudstjeneste. Som barn syntes jeg også, at de lange gudstjenester var kedelige. Men i dag nyder jeg det bare. Selv om en koptisk gudstjeneste varer flere timer, tænker jeg slet ikke på, hvornår det er slut. Jeg elsker de mange farver og lys og lyde og duften af røgelse. Stemningen er meget anderledes end i en dansk kirke. Det giver mig en helt anden følelse.

- Selv om mine børn i dag næsten er voksne, kommer de stadig med os i kirke. Jeg kan mærke, at inde i deres hjerter holder de meget af de koptiske traditioner.

BMF