Lytteaften om Libanon

Præster inviterede til lydhørhed og nærvær

En af de første dage i august var godt 30 danskere fra Grønnevang Sogn i Hillerød samlet for at lytte til lokale palæstinensiske familier, der ugen før var blevet evakueret fra krigen i Libanon. Bag initiativet stod kirkens to præster i samarbejde med blandt andet Sports- og Kulturcaféen i Hillerød Øst.

Lydhørhed og nærvær. Det var nøgleordene for den utraditionelle lytteaften, som sognepræsterne Thyge Enevoldsen og Per Bohlbro på få dage fik arrangeret, da det gik op for dem, at over 20 af sognets mange muslimske palæstinensiske flygtningefamilier var blandt de 5.800 danske statsborgere, der i slutningen af juli blev evakueret fra kamphandlingerne i Libanon. Hertil kom mange andre familier i sognet, som præsterne vidste havde slægtninge i landet.

- Mange familier rejser hver sommer på ferie hos familiemedlemmer i Libanon, hvor situationen de senere år har været forholdsvis stabil. Jeg kender personligt mange af familierne. Gennem årene har drengene deltaget i de lokale sportsaktiviteter, som kirken har været med til at arrangere. Familierne kom hertil i begyndelsen af firserne som flygtninge fra borgerkrigen i Libanon. I dag har de stiftet familie og fået børn og er en del af nærmiljøet, fortæller sognepræst Thyge Enevoldsen. Han anslår, at omkring 120 mennesker i hans sogn har været direkte berørt af krigshandlingerne mellem Israel og den shiamuslimske Hizbollah-milits, der startede i midten af juli og foreløbig har kostet over 1.300 mennesker livet – heraf langt de fleste i Libanon.

Efterlod slægtninge

For mange af de palæstinensiske familier i Hillerød endte sommerens feriebesøg i kaos og flugt over hals og hoved fra den israelske bomberegn.

- Mange af vores lokale familier flygtede fra Libanon via Syrien og måtte efterlade gamle forældre, søskende og andre slægtninge. Ikke alle nåede at tage afsked. At efterlade familiemedlemmer i en kampzone var for mange det allersværeste. Med så mange lokale familier direkte involveret i den ulykkelige situation i Libanon kunne vi ikke bare fortsætte hverdagen, som om intet var hændt. Vi måtte vide, hvad det var, vores naboer havde oplevet, forklarer Thyge Enevoldsen og tilføjer, at aftenen ikke var ment som en demonstration imod den ene eller anden part i konflikten, men som et ønske om at give plads til åbenhed over for personlig smerte og afmagt.

Livshistorier

Han glæder sig over, at så mange danskere mødte op.

- Det var en stærk og vigtig oplevelse for vores palæstinensisk-danske naboer, at vi var mange fra sognet, der ville høre på dem. Det var selvsagt meget svært for dem at tale om deres oplevelser. Der er nogle følelser om det her, som er meget, meget stærke.

- Selvfølgelig var det en ensidig aften. Men sådan valgte vi det. Det var de mennesker, der bor i vores sogn, vi ville møde, og deres historier, vi ville høre. Det handlede om at åbne ører og hjerter for hinandens livshistorier. Og livshistorier står ikke til diskussion.

Aftenen sluttede med et minuts stilhed. Nogle foldede hænderne og bad en bøn. Derefter var der mulighed for at tænde et lys som et symbol på liv og håb - i Hillerød og Libanon.

BMF