Først kom de
kinesiske restaurationsarbejdere. Senere fulgte kinesere fra alle samfundslag
for at studere, forske eller arbejde i internationale
virksomheder i Danmark. I dag er de kinesiske indvandrere en integreret del af
gadebilledet i alle større byer. Men uden for arbejdstiden er mange ensomme og
savner fællesskab med andre, siger den kinesiske seniorforsker Peter Lam, der
har taget initiativ til en nystartet kinesisk menighed, der samler 40-60
kinesere og danskere til gudstjenester, bibelundervisning og fællesspisning i
København. Sproget er kinesisk (mandarin) og engelsk.
Chinese Church in Copenhagen er det foreløbig seneste skud på stammen af over 150
migrantkirker og –menigheder* i Danmark. Menigheden
betjenes af tilrejsende præster fra de kinesiske menigheder i Sverige, Norge og
London. Men kineserne i København håber snart at kunne ansætte deres egen
præst, fortæller formanden for den forberedende arbejdsgruppe, Peter Lam.
Den 40-årige kineser byder indenfor i
lejligheden i en stille sidegade på Frederiksberg, hvor han har boet de sidste
seks år sammen med hustruen Louisa og børnene Shaun (12), Abigail (10) og
Elizabeth (8). Det var her et stenkast fra Frederiksberg Rådhus, at det hele
begyndte. Familien havde fået kontakt med flere kristne kinesere, der savnede
et kristent fællesskab på kinesisk. De begyndte at samles til bøn fredag aften
i lejligheden på Frederiksberg. På tre år voksede den lille gruppe til 25
voksne og 7-8 børn.
- Der var simpelt hen ikke længere plads i
vores lejlighed. Derfor begyndte vi at se os om efter større lokaler. Vi havde
fået kontakt med Dansk-Kinesisk Fællesskab, der i et par år havde holdt enkelte
kinesiske gudstjenester i København. De havde længe bedt Gud om, at det måtte
blive muligt at starte en kinesisk-ledet menighed. Nu besluttede vi at samle
kræfterne. De hjalp os meget, og sidste år indgik vi aftale med et missionshus
på Amager om at låne deres lokaler til gudstjeneste søndag formiddag -
foreløbig hver anden uge. Vi holder fortsat bibelstudium fredag aften, men nu
mødes vi i et missionshus tæt ved Nørreport Station, hvor der er bedre plads
end i vores stue, fortæller Peter Lam.
Den kinesiske forsker kom til Danmark i
1999 fra England, hvor han har boet det meste af sit liv som barn af en kinesisk
indvandrerfamilie fra Hong Kong. I England var han med til at starte en
kinesisk menighed i Londonforstaden Hounslow.
- Vi startede menigheden, fordi vi var
flyttet til bydelen og kunne se behovet. Vi var også med til at starte et
kinesisk lokalcenter.
Han er ikke i tvivl
om, at der er et stort behov for kinesiske menigheder i de europæiske storbyer,
og at mange kinesere er åbne for kristendommens budskab. Selv er han opvokset i
en buddhistisk familie, hvor forældrene ikke var religiøse.
- Vi overholdt de traditionelle
forskrifter for, hvordan man ærer sine forfædre, men det var mere tradition end
religion.
Peter Lam mødte for første gang
kristendommen på Imperial College i London, da han som 18-årig begyndte at læse
kemi.
- Jeg fik kontakt med nogle kristne på
universitetet, og gennem dem med en ar Londons mange kinesiske kirker, hvor der
både var engelsk- og kinesisksprogede gudstjenester. Jeg begyndte at komme i
den engelsksprogede menighed. Jeg var ung og søgende. Her fandt jeg Gud og
meningen med mit liv, og samme år blev jeg døbt. Senere er flere i min familie
også blevet døbt, fortæller Peter Lam.
I den kinesiske kirke mødte han Louisa,
der kom fra en kristen kinesisk familie i Malaysia. De blev gift og flyttede
senere til Hounslow, hvor de begyndte at samle kinesere til bøn og bibelstudium
i deres hjem. Gruppen voksede og blev efterhånden til en fast søndagsmenighed,
der i dag samler et halvt hundrede kinesere.
Da Peter Lam i 1999
blev tilbudt et job som forsker i Danmark, indgik det i familiens overvejelser,
at der ikke fandtes nogen kinesisk kirke i Danmark.
- Vi følte, at Gud havde en plan med, at
vi skulle til Danmark. Måske ville han have os til at starte en kinesisk menighed
i København.
Der skulle dog gå nogle år, inden visionen
blev til virkelighed. De første år kom familien i en international
engelsksproget menighed på Nørrebro.
- Det var vigtigt for os at finde en kirke
i nærheden af vores hjem, hvor vi kunne forstå sproget og deltage aktivt i
menighedens liv, og hvor der også var andre familier og søndagsskole for vores
børn.
Gennem den internationale menighed fik
familien kontakt med andre kristne kinesere, der også savnede et kristent
fællesskab på kinesisk.
- Som kinesere betyder det meget for os at
være sammen med andre kinesere. Selv om vi kommer fra forskellige lande og
samfundslag, har vi den kinesiske kultur til fælles. Det er noget med sprog,
livsværdier som ansvarlighed, respekt og succes, madtraditioner - og humor! Et
gammelt kinesisk ordsprog siger, at kinesere er brødre, ligemeget hvor de bor.
Vi har også tradition for tætte familierelationer og trives bedst i menighed,
der fungerer som en stor familie. Men det er ikke dansk kultur. Danskere er
meget formelle og laver aftaler selv med familiemedlemmer, inden de går på
besøg. Kinesere kommer bare - og spiser med!
Selv om familien i
dag taler godt dansk, har de ikke overvejet at finde en dansk menighed.
-
Hvis vi ikke havde andre muligheder, ville vi komme i en dansk kirke, for det
er meget vigtigt for os med et kristent fællesskab. Men vi ville næppe få fuldt
udbytte af en prædiken på dansk.
- I den kinesiske menighed kan vi støtte
hinanden praktisk og åndeligt som kinesere, der bor i Danmark. På grund af
sproget og kulturen er det meget lettere for kinesere at komme hos os end i en
dansk kirke. Vi har også kontakt med kinesiske forskere og ansatte i
internationale firmaer, som ikke kender noget til kristendommen, men som
kommer, fordi det foregår på kinesisk. Men selv om vi først og fremmest er et
tilbud til de over 7.000 kinesiske indvandrere og flygtninge, der bor i
Danmark, ønsker vi ikke at isolere os. Vi har et tæt samarbejde med danskere i Dansk-Kinesisk
Fællesskab og andre danske kirkelige netværk, og med tiden vil vi også holde
gudstjenester på dansk. I dag underviser vi allerede børnene i søndagsskolen på
dansk, for det bliver jo deres sprog.
* Se bogen ANDRE STEMMER: Migrantkirker i Danmark - set
indefra - Religionspædagogisk Forlag/Tværkulturelt Center 2004
Hjemmeside: www.ccic.dk