Kinesisk menighed fremmer
integration, mener kinesisk ingeniør
Li Peng er 44 år og ansat i et rådgivende ingeniørfirma i Nordsjælland.
Han kom til Danmark som udvekslingsstudent i 1979 finansieret af den kinesiske
stat. I 1988 blev han døbt i en international menighed i København. Det sidste
år har han fungeret som tolk i Dansk-Kinesisk Fællesskab og vil gerne være med
til at starte en kinesisk menighed i Danmark. I dette interview fortæller han,
hvorfor han mener, at en kinesisk menighed vil fremme kineseres integration. Li
Peng bor i Allerød med sin familie.
”Jeg vil gerne, at kinesere i Danmark lærer mere om
Gud. Kinesere kender ikke noget til kristendommen, når de kommer til Danmark.
De ved ikke, at mange kinesere bliver kristne i Kina i dag. I Kina kan man få
mange problemer, hvis man taler om kristendommen. Mange forbinder stadig kristendommen
med vestlige missionærer. Derfor er det vigtigt, at kinesere, der er kommet til
Danmark, kan høre om kristendommen i en kinesisk menighed. Kristendommen er en
meget stor del af dansk kultur. Men selv om kinesere er interesserede i
kristendommen i den første tid i Danmark, kan kirken hurtigt tabe dem igen,
hvis vi ikke på længere sigt kan tilbyde dem et fællesskab på deres egne
betingelser.
Jeg er sikker på, at kontakt med en
kristen kirke vil hjælpe kinesere med at blive bedre integreret i Danmark. Når
der holdes kinesiske gudstjenester, kommer der også danskere, der gerne vil
lære kinesere at kende. Her skabes kontakt mellem kinesere og danskere.
I år var Dansk-Kinesisk
Fællesskab med til at arrangere en kinesisk sommerlejr på Falster. Det var en
vældig god idé. Vi var omkring 25 kinesere og danskere. Langt de fleste
kinesere havde kun været i Danmark kort tid. På lejren mødte de danskere, som
de kunne tale lidt dansk med, og samtidig kunne de tale kinesisk med hinanden
og med de kinesiske ledere. Det virkede rigtig godt. Når kinesere får danske
venner, bliver de mere interesserede i at lære dansk. Så er det ikke bare
noget, man gør for kommunens skyld. Der er heller ikke den samme mur mellem
kinesere og danskere, som der ofte kan være mellem kinesere. Vi er vokset op
under kommunismen, hvor man aldrig vidste, hvem der angav hvem. Derfor kan vi
stadig have svært ved at stole hundrede procent på hinanden.
På lejren kunne jeg pludselig
genkende mig selv i de andre og se, at jeg kunne hjælpe folk. Fordi jeg har
boet i Danmark i længere tid, kan jeg videregive mine erfaringer. Jeg ved for
eksempel, hvordan det er at have børn i det danske skolesystem. En aften fik
jeg lejlighed til at give mit kristne vidnesbyrd for alle på kinesisk. Det var
en rigtig god ting. Det var også alletiders at synge kristne sange på kinesisk.
Jeg kunne mærke, at kineserne følte sig
trygge, selv om ikke ret mange kendte noget til kristendommen. Kun få af dem
havde offentligt bekendt, at de tror på Kristus. Nogle sagde, at de ikke
troede. De var taget med, fordi de havde hørt, at der var et godt fællesskab.
Men efter lejren har to bedt om dåbsundervisning, og flere andre har også vist
interesse for kristendommen.”