af Elizabeth Padillo Olesen, Christiansfeld
Folkeskolelærer
Født i en
mellemøstlig familie,
et menneske,
en del af
menneskeheden,
et flygtningebarn på flugt
fra din fødeby
på din fars ryg,
bort, bort fra
dødstrusler,
bort fra
magtens hænder.
Vi ønskede dig ikke,
Messias,
fredsfyrsten,
for du levnede ikke
plads til vores grådighed
eller de
stærkes diktatur.
Vi ser dig, Kristus,
i alle flygtninge
på flugt fra deres
hjemland,
men bundet med
blodets bånd
og hjertets minder
til et andet
liv et andet sted.
Vi hører dig kalde
menneskeheden
til at være dine
redskaber
og vise din
medfølelse
med alle forfulgte,
svage og sårbare
flygtninge i verden.
Du voksede op i en
by
hvor fremmede
besættelsesmagter
lagde deres
jernhånd på dit folk.
Du drømte om fred og
retfærdighed,
frihed og
selvbestemmelse for dit folk
og alle
mennesker på jord.
Fordrevet blev du
- flygtning i dit
eget land.
Vi ser dig, Kristus,
i alle flygtninge,
internt
fordrevne
eller på flugt over
landegrænser,
fængslet og
tortureret af deres egne,
men som aldrig har
mistet drømmen om frihed,
en drøm, der flyder
gennem deres årer,
sød og
livgivende som honning.
Magthaverne kunne
ikke true dig til at tie.
Du talte til
menneskers hjerter
og startede en
revolution
- Guds rige på jord,
en forsmag på de
himmelske boliger,
hvor de sultne skal
mættes for evigt,
de tørstige drikke af
uudtømmelige kilder,
fanger sættes i
frihed
og syge få nye
kræfter.
Vi ser dig, Kristus,
blandt livets flygtninge
der ikke styres af
frygt og ambitioner
men af
kærlighed.
Du viser os den
inderste skønhed
i menneskehjertet:
kærlighed og
tolerance,
tilgivelse og frihed,
- aldrig had
- aldrig hævn
- aldrig krig.
Jesus – en flygtning
levende midt
iblandt os.
Vi hører dig kalde
menneskeheden.
Vi hører dig kalde
os.