Iranere søger fred    

Stor interesse for kristendommen blandt iranere i Danmark

Velkommen til AGAPE Sommerkonfe­ren­ce, står der på farsi og engelsk på et diskret skilt ved indgangen, når man træder ind ad døren til Efterskolen Kildevæld ved Kolding. Inde i festsalen lader et meterhøjt hvidt kors på podiet ingen i tvivl om, at dette er en kristen konference. Undervejs fra banegården har den iranske chauffør, der har til opgave at afhente besøgende, fortalt, at undervisning i kristendom, gudstjenester, sang og vidnesbyrd er centrale omdrejningspunkter i det fem dage lange program. Han fortalte også, at over halvdelen af de godt 110 deltagere ikke er døbt i en kristen kirke. De er muslimer. 

 

En kameramand fra en lokal TV-station er i gang med at optage formiddagens undervisning i et klasselokale på første sal. Men det er ikke danske efterskoleelever, der sidder i en halvcirkel bag de smalle borde og lytter opmærksomt. Denne uge danner de moderne rødstensbygninger rammen om den første kristne sommerkonference i Danmark for herboende iranere med undervisning i kristendom, iransk kok. sportsaktiviteter og et inkluderende socialt fællesskab.

     Noget af undervisningen bliver oversat fra farsi til dansk. Den midaldrende dansker med kameraet lytter interesseret, mens underviseren, en amerikansk præst, besvarer spørgsmål om den kristne treenighed, Jesus død på korset og Jesus som Guds Søn. 

     - Her forklarer de tingene lidt anderledes, end vi er vant til. De undgår konfrontationer med muslimerne, så der skabes en kristen og en muslimsk gruppe. Men de giver ikke køb på deres kristne tro. Overhovedet ikke, siger han og lægger ikke skjul på, at han er  imponeret over den meget velorganiserede konference.  

 

Orden i tingene

Bag det usædvanlige initiativ står et team af 20 iranere fra den iranske menighed i Odense. Tovholder er menighedens præst Massoud Fouroozandeh (33), der læser teologi ved Århus Universitet. Han taler sig hurtigt varm:

     - Når man inviterer flygtninge, er det vigtigt at vise, at der er orden i tingene. Sikkerheden skal være i top. Derfor skal alle bære navneskilt, og et team af vagter iført særlige jakker går rundt og checker, at alt er i orden. Folk skal kunne føle sig trygge.

     Massoud fortæller, at lejren har et budget på 120.000 kr., hvoraf 30.000 går til leje af efterskolen og 18.000 til de tre busser, der har transporteret deltagerne fra opsamlingsbyerne Århus, Odense og København. De mange penge har Massoud selv indsamlet gennem målrettet fundraising. 

     - En kristen lejr skal ikke være luksus, men det skal være kvalitet. Guds rige er kvalitet, siger Massoud med et smil og forklarer, at for mange af deltagerne er det første gang, de møder kristne og stifter bekendtskab med kristendommen. Kun omkring en tredjedel er døbt.

 

Søgende

På verdensplan findes der ca. 100 millioner farsitalende. Langt de fleste bor i Iran og Afghanistan. I dag er farsisprogede migrantmenigheder blandt de hurtigst voksende i Europa og USA.

     - Mange iranere og afghanere er søgende folk. De er meget åbne og siger, at de søger fred. Mange har hørt, at kristendommen er kærlig­hedens religion. I deres eget land havde de ikke mulighed for at undersøge kristendommen. Nu vil de have klar besked, siger Massoud og fortæller, at deltagerne på konferencen kan vælge mellem undervisning i emner som Hvad er kristendom? Hvad vil det sige at være en moden kristen? og Den kristne familie.

     Sidste år var Massoud med til at arrangere en tilsvarende lejr for iranere i Holland. Her lærte han, at det er vigtigt at samarbejde med lokale menigheder, når man har kontakt med flygtninge, der måske ønsker at blive døbt.  

     - Der er ingen, der bliver døbt her på konferencen. Fuld forståelse for, hvilket løfte man giver Gud og sine medmennesker i dåben, får man ikke på fem dage. Men mange vil gerne vide mere. Follow-up er afgørende, og vi håber, at mange præster og menigheder ud over landet vil hjælpe.  

     For Massoud er det vigtigt, at konferencen er med til at bryde den isolation, som kendetegner mange indvandrermenigheder. Derfor har han forsøgt at finde samarbejdspartnere fra folkekirken, frikirkerne og de kirkelige organisationer. En dag holdes der åbent hus på konferencen, hvor alt bliver oversat fra farsi til dansk af en professionel tolk. Foreløbig har godt 50 danske gæster meldt deres ankomst. Massoud håber, at det kan være med til at sælge visionen om fremtidige konferencer til flere danskere. 

 

Katayoun

Det er første gang, at Katayoun lytter til kristne undervisere på sit eget sprog uden at være bange for repressalier fra myndighederne. Den 34-årige iranske kvinde, der bor på et asylcenter på Bornholm sammen med sine tre børn på 13, 10 og 8 år, er opvokset i et muslimsk hjem i Irans hovedstad Teheran og fortæller, at hun allerede som barn følte sig tiltalt af kristendommen. Som 10-årig overværede hun en kristen begravelse, hvor de efterladte tog afsked med den døde, der lå i en åben kiste. Det gjorde et stærkt indtryk på hende.

     - Det var så fyldt med respekt. Sådan ville jeg også dø, tænkte jeg. Men der gik mange år, før jeg fik mulig­hed for at undersøge kristendommen nærmere. I  Iran er det strengt forbudt for muslimer at deltage i en gudstjeneste i en kirke eller få undervisning af en præst. Men jeg kendte nogle kristne, og da jeg fik et meget stort problem, spurgte de i kir­ken, om de skulle bede en bøn for mig. Jeg sagde ja tak.

     Katayoun ønsker ikke at fortælle om de omstæn­digheder, der førte til, at hun måtte forlade sit land og sidste sommer endte i Danmark som asylansøger. Men hun fortæller ivrigt, at hun snart efter ankomsten til Sandholmlejren i Nordsjælland så et opslag om en gratis kirkebus til en gudstjeneste i en københavnsk folkekirke. Selv om hun var muslim, tog hun med, og i kirken fik hun en bibel på farsi og Tværkulturelt Centers adresse. Da hun senere blev flyttet til et asylcenter på Bornholm, sendte hun en e-mail til Centret og bad om hjælp til at finde ud af mere om kristendom­men. Herigennem fik hun kontakt med den iranske menighed i Odense.

     Den lille sorthårede kvinde i lyseblå sommerbluse og hvide jeans fortæller hurtigt og intenst på farsi, mens tolken forsøger at følge med: 

     - Jeg havde længe søgt et sted, hvor der var noget om kristendom på mit eget sprog. At jeg fik mulighed for at komme på en kristen lejr på farsi her i Danmark er Guds timing, siger hun og fortsætter:

     - Presset i mit liv har været så ekstremt, at jeg bare havde lyst til at smide det hele væk og starte forfra. Jeg er meget bekymret for min familie og ved ikke, hvad der skal blive af os alle sammen. Men når jeg sidder til gudstjenesterne her, er det som om præsten taler direkte om mig. Der bliver ramt lige præcis de steder, hvor det er gået galt for mig. Nu vil jeg gerne tage skridtet fuldt ud og blive døbt. Jeg ved, at det vil blive godt. Jeg har længe søgt en direkte forbindelse til Gud. Den har jeg fundet i Jesus.

     For Katayouns tre børn er det også første gang, at de hører om kristendommen.

     - Det er helt nyt og spændende for dem. De har aldrig hørt om Jesus før. De har det rigtig, rigtig godt her og er meget glade for børneundervisningen og deres lærere, fortæller Katayoun. 

 

Abbas

En af de mange frivillige på konferencen er Ebi Abbas, en 31-årig iraner, der bor på et asylcenter på Fyn sammen med sin kone og lille datter. Parret kom til Danmark for tre år siden og venter fortsat på opholdstilladelse. For to år siden blev Abbas døbt.

      - Det må være Guds vilje, at jeg stadig er her, siger han med et genert smil. På lejren har han ansvar for lydanlægget i mødesalen og er også leder for ungdomsgruppen.

     - Det kan godt være lidt svært at overbevise de unge om Gud og Jesus. Men de lytter, for de kan mærke, at jeg har oplevet meget med Gud. Jeg nyder rigtig meget at præsentere de unge for Jesus på samme måde, som jeg selv blev præsenteret for ham,  da jeg kom til Danmark.

     Abbas fortæller, at hans egen interesse for kristendommen i starten skyldtes, at han regnede med, at det ville være lettere at få opholdstilladelse i Danmark, hvis han blev kristen. 

     - Derfor begyndte jeg at komme i den iranske menighed i Odense. Men efter ti måneder havde jeg smagt nok af Jesus til at beslutte mig for at blive døbt – og nu var det ikke for at få opholdstilladelse. I den periode oplevede jeg flere gange, at Jesus svarede konkret på min bøn.

     - Jeg har altid gerne villet være et godt menneske. Men jeg har haft mange løgne i mit liv. Da jeg be­gynd­te at læse i Bibelen, opdagede jeg, at jo mere jeg gjorde, hvad der stod i Bibelen, jo bedre fik jeg det med mig selv. Jeg oplevede en ro, jeg ikke kendte. Det er ligesom med et lille barn, der ikke ved, hvad det vil sige, at noget er varmt, før det rører ved en kogeplade. Jesus mødte mig og overbeviste mig – og det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig.

BMF