Genbrugsbutik får hjælp af flygtninge

(Nyt på tværs 4 - 2015)

Seks flygtninge fra Eritrea har siden juni været frivillige i Kirkens Genbrug i Ringsted. Her lærer de at begå sig mellem danskere og bruge det danske sprog, de undervises i på sprogskolen - og genbrugsbutikken har fået seks nye frivillige medarbejdere, der gerne vil gøre noget meningsfuldt og ikke er bange for at tage fat. De er stærke, unge, hjælpsomme og hurtige til at lære.

Aktivitetspris til International Mandeklub

International Mandeklub i Kvaglund Kirke i Esbjerg har modtaget Tværkulturelt Centers aktivitetspris STJERNESTUNDER 2015. Mandeklubben, der er en aktivitet under Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift, samler danske og nydanske mænd til netværksskabende aktiviteter på tværs af sprog, religion og opholdsgrundlag i Danmark. 

Det var en storsmilende Misghina Abrehe fra International Mandeklub i Kvaglund, der modtog årets aktivitetspris sammen med Haile Andemichael og tværkulturel projektmedarbejder Paul Martin Nielsen, der for godt tre år siden tog initiativ til den populære mandeklub og siden har gjort klubben synlig og nærværende gennem utallige hjemmebesøg i det multietniske boligområde i udkanten af Esbjerg.

(Nyt på tværs 1 - 2016)

Kirken er en del af det danske samfund. Derfor kan muslimer også have glæde af et praktikforløb i en kirke. Det mener Laila Murad Kormsto, der i snart fem måneder har været praktikant i Simon Peters Kirke i Kolding. For den 44-årig kurdiske muslim fra Syrien, der afslutter sprogskolen til sommer, har de 12 ugentlige timer med kollegerne i den aktive sognekirke betydet nye danske venner, større netværk og en gladere hverdag.   

22 eritreanske flygtninge har fået danske kontaktfamilier gennem kirken

(Nyt på tværs 3 - 2016)

I Skt. Nicolai Kirke i Rønne fortæller et opslag om muligheden for at blive besøgsven/kontaktfamilie for en flygtning. Sognepræst Peter Hauge Madsen formidler kontakten, og foreløbig har 22 flygtninge fået en kontaktfamilie fra den bornholmske menighed.

(Nyt på tværs 4 - 2016)

Fælleskirkeligt Integrations Netværk (FIN) i Haderslev har modtaget Tværkulturelt Centers aktivitetspris Stjernestunder 2016. Else Wiwe, tværkulturel konsulent i Luthersk Mission og FIN tovholder, modtog prisen sammen med koordinator Helene Nørgaard fra Haderslev Domsogn, Emile Djonga fra Kulturmøde i Sydbyen og nuværende og tidligere flygtninge fra Haderslev på Tværkulturelt Centers konference i Aarhus i november.  

Verdensmiddag i Brande blev tilløbsstykke

(Nyt på tværs 2-2014)

Dannebrog er hejst og velkomstfaklerne tændt, da tamilske Shangary sammen med præsten og formanden for menighedsrådet slår dørene op til verdensmiddag i Brande Sognegård en fredag i marts. Indenfor er der dækket op til fest i de store lyse lokaler, hvor afghanere, tamiler og danskere har sørget for et bredt udvalg af retter til hver deres bugnende tag-selv-buffet.  

Da drømmen brast

(Nyt på tværs 2-2014)

Var det begyndelsen på et planlagt folkemord? Ifølge den sydsudanesiske præst og jurist Samuel Luak, der i dag bor i Finland, blinkede alle advarselslamper, da han for få måneder siden pludselig befandt sig midt i voldsomme uroligheder i hjemlandet. På få dage blev flere hundrede civile fra hans etniske gruppe systematisk opsøgt og myrdet i magtkampen mellem den nuværende præsident og den tidligere vicepræsident. Selv mistede Samuel Luak flere familiemedlemmer under oprøret, der brød ud dagen efter, at han var ankommet til hovedstaden Juba på en privat familieferie.

Partnerskaber på tværs i Londonmenighed

Den anglikanske sognepræst John Root opdagede tidligt glæden ved at bo i en multietnisk bydel. På Tværkulturelt Centers forårskonference i København fortalte han sammen med sin kone Sheila om 30 års erfaringer som præst blandt immigranter i Londonforstaden Wembley.     

Congolesisk flygtning er præst i frikirke i Løgstør

(Nyt på tværs 2-2010)

PARTNERSKAB PÅ TVÆRS: Før han kom til Danmark som FN-kvoteflygtning i 2007, var Masudi Herman præst for en voksende flygtningemenighed i Ugandas hovedstad Kampala. For to år siden blev den 38-årige congoleser, der også er en habil trommeslager, indsat som andenpræst i Løgstør Frikirke. Menigheden ønskede at byde de mange nyankomne afrikanske kvoteflygtninge, der var kommet til egnen, velkommen i kirken. Nogle var allerede begyndt at komme til søndagsgudstjenesterne. Vejen frem hed to præster – en dansker og en afrikaner.

Som flygtning i Uganda var Masudi Herman med til at starte en menighed for congolesiske flygtninge i hovedstaden Kampala.

Kirken må ikke være tavs, siger italiensk kirkeleder
(Nyt på tværs 4-2010)

I Italien er det en selvfølge, at kirkerne blander sig i samfundsdebatten om indvandring og asyl. Og sådan bør det være, mener Franca di Lecce, der er leder af de protestantiske kirkers asyl- og migrantkontor i Rom under sammenslutningen af protestantiske kirker i Italien.

Partnerskab på tværs i Århus

(Nyt på tværs 4-2010)

Et stjerneeksempel på integration. Sådan beskriver sognepræst Torben Tramm, Helligåndskirken i Århus, den etiopisk-ortodokse migrantmenighed, der mødes i kirkens klublokaler til bibelundervisning, sang, bøn og gudstjenester.

Gladys Bediako Bruun er frivillig medarbejder ved Kvaglund Kirke i Esbjerg

  (Nyt på tværs nr. 2-2009)

Selv om Gladys Bediako Bruun deltog i gudstjenesten i en dansk folkekirke hver søndag, havde hun ikke overvejet at blive medlem af menighedsrådet. Men da både formanden og præsten i Kvaglund Kirke i Esbjerg opfordrede hende til at stille op ved menighedsrådsvalget i 2000, sagde hun ja. Det blev til otte gode år som den første og foreløbig eneste nydansker i menighedsrådet, fortæller den 41-årige socialpædagog og enlige mor, der de sidste ti år har lagt en stor frivillig arbejdsindsats i sognekirken.       

Frivillige skal motiveres – men ikke af dårlig samvittighed

 (Nyt på tværs nr. 2-2009)

Mangfoldighed. Kort vej fra teori til praksis. Ligeværd, åbenhed og mange forskellige tilgange til liv og tro. Det er ifølge sociolog Dorte Kappelgaard alt sammen eksempler på, at kirkeligt integrationsarbejde rummer meget af det, potentielle frivillige i dag er på udkig efter. Men for at tiltrække flere skal rammerne også virke attraktive, siger Dorte Kappelgaard, der har skrevet speciale på Københavns Universitet om motivation af unge i frivilligt arbejde. På Tværkulturelt Centers repræsentantskabsmøde i marts gav hun gode råd om, hvad der skal til.

Norsk konfliktforsker opfordrer til større kontakt med de andre

(Nyt på tværs 2-2009)

Når større grupper i et samfund har meget lidt eller ingen social kontakt, kan fordomme udvikle sig frit på begge sider, uden at nogen korrigerer de negative billeder. Til sidst føler den ene gruppe  ikke, at den anden gruppe angår dem. Ifølge Jan Opsal, der er docent i religionsvidenskab og blandt andet arbejder med interkulturel kommunikation og konfliktløsning ved Misjonshøgskolen i Stavanger, er det et af hovedproblemerne i vores samfund i dag og en væsentlig grund til eksempelvis unge indvandrerbanders gadevold, som også Danmark har oplevet de seneste år.  

(Nyt på tværs 2-2008)

(Nyt på tværs nr. 3-2005)

Kristne og muslimske mænd bliver venner på fodboldbanen i Skjern

(Nyt på tværs nr. 4-2004)

At Hassan og Enok i dag er venner skyldes først og fremmest, at de begge er ivrige fodboldspillere. For umiddelbart har de to mænd ikke meget andet til fælles: Hassan Bachir er 28 år, flygtning fra Marokko og tidligere soldat. Han voksede op som den ældste af syv søskende i en velhavende muslimsk familie i havnebyen Tarfaya ved Atlanterhavet, hvor faren var tidligere militærmand. Familien ejede flere huse og 700 kameler, som de havde folk ansat til at passe. - Enok Sørensen er 43 år og tilbragte de første 8 år af sit liv som missionærbarn i Ulangadalen i Tanzania, hvor hans far var dansk præst. Som voksen har den tidligere elektriker selv været missionær i Tanzania i 14 år. I dag er han flygtninge- og indvandrerkonsulent i den kirkelige organisation Luthersk Missionsforening.        

Nydansk præstekonvent fremmer integration

 (Nyt på tværs nr. 4-2004)

Hver søndag lytter flere hundrede mennesker opmærksomt til, hvad de har at sige. For mange nydanskere er de nøglepersoner og forbilleder, hvis ord og handlinger har stor vægt - de 15-20 migrantpræster fra Afrika, Asien og Latinamerika, der inden for de seneste 10 år har startet kristne menigheder for flygtninge, indvandrere og andre udlændinge i København. Men hvem er de - og hvilke holdninger og værdier videregiver de til deres menigheder? Det får man lettest svar på, hvis man besøger det nyoprettede konvent International Pastors´ Fellowship, hvorpræsterne mødes for at dele glæder og sorger med hinanden.

Et er sikkert: de er vidt forskellige. Blandt Københavns internationale præster er der jurister, agronomer og forretningsfolk, flygtninge og tidligere diplomater. Mange er ulønnede og arbejder sideløbende om rengøringsassistenter, håndværkere eller lærere. Omkring halvdelen har rødder på det afrikanske kontinent. Resten kommer fra Asien, Latinamerika og Europa. Kun få har en teologisk uddannelse på universitetsniveau. Men en ting har de til fælles: de er overbevist om, at Gud har sendt dem til København for at hjælpe udlændinge såvel som danskere med at finde tilbage til den kristne tro.

Indisk præst i aktivering i luthersk frimenighed på Nørrebro

(Nyt på tværs nr. 1-2002)

- Den kristne kirkes vigtigste rolle i integration er at være den gode samaritaner. Kirken må altid spørge: Hvem er min næste? Kristne har pligt til at hjælpe mennesker i nød. Derfor bør kirken være langt bedre til at tale flygtninge og indvandreres sag, mener den indiske præst og teolog Rajesh David, der siden oktober har fungeret som andenpræst ved den lutherske frimenighed Hjørnestenen på Nørrebro.