God´s People - A Migrant People

Folkekirken bør blive bedre til at tænke migrantkirker med i dansk kirkeliv. Det understregede formanden for Folketingets Kirkeudvalg Karen Klint i sin åbningstale til 46 præster og ledere fra 32 migrantmenigheder på årets InspirationsDage for migrantpræster, der fandt sted i weekenden på Brogården i Middelfart. På programmet stod også bibelrefleksioner om migration og eksil ved den anglikanske præst John Perumbalath fra England, workshops, festaften og multietnisk gudstjeneste. Det var femte gang, at migrantpræster fra hele landet samledes til konference arrangeret af Danske Kirkers Råd, Apostelkirken og Tværkulturelt Center, der var tovholder. Konferencen var sponsoreret af seks stifter og 10 menighedsråd.