Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694
Mobilepay: 78684

December 2013

Lysgudstjeneste med bøn for verdens flygtninge

Se fotos fra lysgudstjeneste i Københavns Domkirke den 3. december

Der blev sat stærkt fokus på verdens flygtninge og deres lidelser, da Københavns Domkirke for nylig dannede rammen om en velbesøgt lysgudstjeneste. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, brugte ord som katastrofe og tragedie om den aktuelle situation i Syrien, hvor over ni millioner mennesker har forladt deres hjem på grund af borgerkrigen, der nu har varet i over tusind dage.

I kirkebønnen mindedes Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, de mange flygtninge, der er omkommet i tragiske forlis ved Europas grænser:   "Vi mindes alle dem, hvis spor blev borte i havet, i ørkenen og på uvejsomme bjergstier. Vi beder for alle dem, der har mistet en far, mor, søn, datter eller andre familiemed­lem­mer. Vi beder for alle, der sørger over dem, der omkom i Middelhavets bølger, fordi de søgte sikkerhed og et bedre liv hos os i Europa. Vi beder om mod til ikke at tie og kigge væk men være en stemme for alle dem, der ikke har nogen stemme." Der blev efterfølgende tændt lys for otte af verdens brændpunkter: Syrien, Irak, Afghanistan, Iran, Eritrea, Somalia, Sydsudan og DR Congo, hvoraf de fleste var repræsenteret ved herboende flygtninge og asylansøgere, der medvirkede ved gudstjenesten med sange og læsninger.

 

lystaending lande 6798 460

Lysgudstjenesten var arrangeret af Københavns Domkirke i samarbejde med Mødestedet Vesterbro og Tværkulturelt Center.
Fotos: Bent Dahl Jensen/Netavisen Sameksistens og Bev. Lloyd-Roberts

 

Internationale kirkelige mødesteder

Video

Video om det gode samarbejde mellem

en folkekirke og en migrantmenighed

i Haderslev Stift.

https://www.youtube.com/watch?v=P_5txfJtZ2w