Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694
Mobilepay: 78684

Nyt på tværs - december 2013

Retten til at være menneske

I oktober 1943 blev godt 7.000 danske jøder på få uger bragt i sikkerhed i Sverige. De danske jøders redning under Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser er et tankevækkende stykke Danmarkshistorie, som med god grund er blevet markeret de seneste måneder. Hvad har vi lært af de dramatiske begivenheder dengang?

Da Danmark ikke længere kunne beskytte sine egne borgere, var vi så heldige, at et naboland trådte i karakter og tilbød de danske flygtninge asyl. Danske jøder var velkomne i Sverige. For jøderne var udfordringen at finde personer, der var villige til at sejle dem illegalt over Øresund. Flugten var kun mulig, fordi så mange danskere og svenskere viste solidaritet og medfølelse. At jøderne i lighed med vore dages flygtninge ofte betalte store summer til deres hjælpere hører dog også med til historien om de hjælpsomme danskere.

Anden Verdenskrig skabte den verden, vi kender i dag. Men desværre er verden ikke blevet et bedre og sikrere sted. I dag lever 45 millioner fortsat som flygtninge - heraf 18 millioner i et andet land. Det er ikke længere europæere, der flygter fra folkemord udtænkt af et europæisk land med dybe rødder i protestantisk kristendom. 80 procent af verdens flygtninge opholder sig i ikke-vestlige lande. Og står det til Europa, bliver flygtningene der. For i Europa handler asylpolitik i dag mere om at beskytte Europa mod verdens flygtninge end at beskytte flygtningene mod forfølgelse. Det er ikke bare dybt beskæmmende. Det er uhyrligt og burde kalde på voldsomme protester ikke mindst fra kirker. Når de danske jøder blev reddet for 70 år siden, var det fordi nogle havde mod til at sige fra med afsæt i et kristent menneskesyn.    

Retten til at være menneske indebærer også retten til at have en tro - og til at skifte tro. I den syriske borgerkrigs inferno betales prisen kollektivt: At tilhøre det kristne mindretal indebærer af både religiøse og politiske grunde en væsentlig øget risiko for overgreb. Derfor har Mellemøstens trængte kristne brug for beskyttelse og nogen, der taler deres sag. I dag skønnes det, at 75 procent af alle religiøst forfulgte er kristne. Som kirker og enkeltpersoner på tryg afstand af verdens brændpunkter har vi alle muligheder for at være deres stemme.

I lande med dødsstraf for konvertering er risikoen ved at tilvælge den kristne tro åbenlys. Alligevel vælger stadig flere iranere og afghanere at konvertere til kristendommen - heriblandt asylansøgere. Hermed være ikke sagt, at en dåbsattest erhvervet under en asylproces i Danmark er et endegyldigt bevis for hjertets overbevisning. Men dokumenteret praksis over tid er vel ingen dårlig vejviser. Kirkelige organisationer har kendskab til en række sager, hvor det er uforståeligt, at de danske myndigheder fortsat giver afslag på asyl med henvisning til manglende troværdighed.

Megen nød og ulykke i denne verden har vi ikke kontrol over. Men at millioner af mennesker på flugt i dag ikke har noget sted at flygte hen er menneskeskabt elendighed. Som i 1943 udfordres vi til at sætte ansigter på verdens flygtninge og sige fra. Alle mennesker er skabt i Guds billede og har ret til et liv i værdighed. Vi kan alle være med til at gøre verden bedre.

Birthe Munck-Fairwood