Søg på hjemmesiden

Ryesgade 68C
2100 København Ø
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 3536 6535
Reg.nr. 1551
Kontonr. 7707231
Giro 7707231
CVR 17494694
Mobilepay: 78684

Eftertanker om kristentro og migration

Nyt på tværs - september 2012

Gud er papirløs. Det var emnet for en temadag arrangeret af Norges Kristne Råd for nylig om kristentro i mødet med aktuel asyl- og indvandringspolitik. At sætte et kontroversielt politisk emne til debat i et kirkeligt forum er selvsagt en vovelig affære. Er det overhovedet muligt at sige noget meningsfuldt om så komplekst og følelsesladet et emne som udlændingepolitik? Ja, måske. For det er overordentlig vigtigt, at nogen tør inddrage den kristne tro. Derfor er det et eksempel til efterfølgelse, når et officielt kirkeligt netværk indbyder til seriøs samtale og eftertanke om kirkens teologiske mandat. For vi har altid et valg. Vælger vi at se den anden vej, når vi bliver vidne til uretfærdighed og de etiske dilemmaer, der følger med, eller vover vi at gå i clinch med virkeligheden - vel vidende, at vi kan tage fejl?

     Eksilets virkelighed er, at meget få flygtninge flygter med orden i papirerne. Når europæiske kirker og kirkelige netværk i stigende grad siger fra i forhold til aspekter af de europæiske landes asyl- og indvandringspolitik, skyldes det, at stadig flere kirker i dag har kontakt med asylansøgere, flygtninge og indvandrere. Mange kommer fra en kristen baggrund og søger naturligt kirkens hjælp. I det konkrete møde med mennesker på flugt oplever kirkerne de menneskelige konsekvenser af en asylpolitik, der ofte synes at have større fokus på at beskytte Europa mod øgede flygtningestrømme end at sikre den enkelte flygtning et sted at flygte hen og et værdigt liv.  

     I en retsstat anerkendes den mulighed, at myndigheder kan begå fejl, og at der kan være tilfælde, hvor nogen skal sige fra. Kristne menigheder har et særligt ansvar for at tale de magtesløses sag - de mennesker, hvis ret ingen hævder. Det bør vække til eftertanke, når et tysk kirkenetværk vinder over 80 procent af de asylsager, der tages op. Siden midten af halvfemserne har netværket hjulpet flere tusind mænd, kvinder og børn, der ifølge tysk lovgivning havde krav på beskyttelse, men som havde fået afslag på asyl og stod til udvisning til en usikker fremtid med risdiko fior fiortsat forfølgelse.  

     En norsk præst udgav for nogle år siden en bog om godhed som forandringskraft og taknemmelighed som velsignelse. Godhed handler om villighed til at dele. Vi bor i et af verdens rigeste og tryggeste lande med en levestandard, der placerer os blandt klodens mest privilegerede nationer. I en tid med fokus på global økonomisk krise sidder vi på verdens grønne gren. Som land og folk har vi overskud til at vise godhed og hjælpe andre i nød. I den kristne tro indebærer gæstfrihed og gavmildhed et løfte om velsignelse.

     EUs grænser er også Danmarks grænser. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der foregår, når mennesker på flugt når frem til Sydeuropas grænselande. Det skylder vi både os selv og de mennesker, hvis liv og fremtid står på spil. På Tværkulturelt Centers nye hjemmeside findes Danmarks største samling af interviews med kristne flygtninge og asylansøgere om tro, eksil og eksistens. Her - og i dette nummer af Nyt på tværs - får nogle af de navnløse, der sjældent høres i debatten, stemme og ansigt. Deres historier minder os om, at i Guds rige er der hverken papirer eller personsanseelse. Her har det enkelte menneske grænseløs værdi uanset opholdsstatus. For Gud er intet menneske illegalt.

Birthe Munck-Fairwood

September 2012