Bibellæsning i en globaliseret verden

(Nyt på tværs 2-2011)

I lande, hvor fattigdom, vold og undertrykkelse er en del af hverdagen, læses Bibelen på en anden måde end i rige vestlige lande med demokrati. For at forstå Bibelens aktualitet i en globaliseret verden med 200 millioner migranter og voksende kløft mellem rig og fattig, er det vigtigt at lytte til ikke-vestlige kristne, siger den srilankanske religionsekspert Vinoth Ramachandra, der var hovedtaler på Tværkulturelt Centers forårskonference i København, der handlede om etiske udfordringer til kristne i en migrationstid.

Læs mere: Når kultur gør blind

Regnbuekonference d. 30. august 2011

Københavns Domkirke

 

Jeg undrer mig til tider! Hvordan kan det blive sådan, at imødekommenhed, venlighed og nysgerrighed pludselig kommer til at ligne naivitet og let verdensfjernhed?

Hvordan kan den stemning opstå i et samfund, som i hundredvis af år har været afhængigt af andre lande og i hundredvis af år plejet forbindelser med andre verdensdele og nationer? Hvordan kan den stemning opstå i et samfund, der er præget af en tro, som både indeholder det mest hjemlige af alt – en tro, som har været med til at give sproget klang, og som har lagt os tanker og hjertelighed i sindet – men også en tro, som kommer et helt andet sted fra? Vores tros udspring er langt herfra. Dertil kommer, at det ligger mange århundreder tilbage.

 

Det begyndte alt sammen i Jerusalem. Det kom til os via Athen, Rom og Wittenberg. Vi blev en del af en verdensbevægelse, en europæisk bevægelse, og vi følte det som en stor befrielse - og en udfordring. Den kristne tro gjorde os klogere på os selv og vores hjemlighed; men den gav os også sansen for det andet, for den anderledes, for den fremmede. Det er som om det hjemlige og det fremmede står og stritter i alle retninger og holder os i live og gør os opmærksomme.

 

Fra min barndom ved jeg, at nationalitet både er noget naturligt og noget befriende, men det er også besværligt. Den, der kender til det slesvigske grænselands historie, ved, at der er nogle, der taler dansk og er rettet mod kongeriget, mens andre taler tysk og er rettet sydover. Men sammen deler de hjemstavn, og dette møde har ført meget godt med sig, selv om diskussionerne ind imellem var djærve og ganske hårde, og vi lærte, at det var besværligt!

 

I kirken har vi altid kendt til de mange traditioner. Det Nye Testamente er fyldt med fortællinger om mennesker, der ikke kan forliges. Men først og fremmest er vores helligskrift et vidnesbyrd om, at vi holder fast i de mange traditioner, for når sandheden skal udtrykkes, er det ikke altid så enkelt.

Tværtimod er det nærmest, som om vores tro hele tiden indbygger et lille memento i os alle: Vi skal se vores medmenneske og indleve os i hans eller hendes tilværelse og finde os i at skulle opleve det helt anderledes. Vores tro indeholder dette multikulturelle element, men først og fremmest indeholder den viljen til, at den fremmede og jeg skal holde fast i hinanden.

 

Man siger om digteren Benny Andersen, at han er det mest danske, der findes. Jeg tror, det er rigtig. Han er folkelig, men endnu mere mellemfolkelig, for hos ham lukkes man ikke inde i danskheden. Tværtimod – det er nærmest som om han søger helt ud i horisonten med vores modersmål.

 

Hør hans helt særlige digt ”MIT HJERTES INDVANDRER”:

”Jeg mødte dig som en fremmed

men fandt ud af at du kendte mig

bedre end jeg selv

 

Du førte mig på opdagelse i mig selv

du kendte genveje

til oversete udsigter

underste koralrev

hvad der på mit kort stod opført som

BLIND VEJ

viste sig at føre til sindets største

og kærligste lufthavn

 

Du tog mål af min daglighorisont

og mens jeg sad som på nåle

så du dit snit til

at trække nålene ud

og anvende dem i dit snitmønster

du klippede og øgede og lagde

min gamle konfessionssyede horisont ud

med adskillig tusinde kilometer

så den ikke strammede så meget om livet

 

Først langt ud på natten

nikkede du tilfreds:

”Den vil nok i begyndelsen føles lidt rigelig om fortiden

men den er beregnet til at vokse i

og den klæder dig virkelig godt!”

 

Min livsfordobler

mit hjertes indvandrer

med lidt for vide

let slaskede horisonter

omfavner jeg dig

i denne fortrolige forårsnat.”

 

 

Lad os dog se virkeligheden i øjnene. Lad os inspireres, som vore forfædre blev inspireret af det fremmede og anderledes, og lad os se mulighederne og fornøjeligheden i at lære mere.

Lad os turde blive klogere på os selv ved at møde dem, der beriger vores kultur med andre sprog og andre kulturer.

Lad os også turde være ærlige over for hinanden og tage de skarpe diskussioner, men selvfølgelig altid i agtelse for hinanden og i bevidsthed om, at Danmark er vi fælles om.

 

For et par år siden fik jeg det store privilegium at døbe en ung albansk kvinde. I mange år havde hun boet i Danmark, og i mange år havde kristendommen tiltalt hende. Nu var hun så vidt, at hun ville døbes. Vi talte med hinanden og læste en introduktion til kristendommen sammen, og jeg husker, at jeg i min korte tale ved døbefonten sagde, at jeg var bevæget over, at hun ville tro det samme som mig – og at hun også ville dele hjemstavn med mig. Tænk sig, at et menneske et andet sted fra på denne jord ville tage del i det, som jeg finder er så smukt! Tænk sig, at hun ville gøre sig umage og samtidig gøre dansk til en del af sit hjertesprog! Tænk sig, at vi fremover skulle dele hjemstavn! Og tænk sig, hvad hun ikke alt kunne berige vores fælles land med!

 

Det er virkelig en stor og dejlig befrielse at opleve verden med andres øjne. Der er ingen grund til at være sur eller forbeholden. Tværtimod er der grund til at glæde sig til de mange samtaler og de sjove modsætningsforhold og de ærlige uoverensstemmelser mellem os på tværs af kulturer og kirketraditioner her i vores fælles land.

 

9/11 IN THE USA and 7/22 IN NORWAY:

FACING OUR FEARS ABOUT MUSLIMS AND ISLAM

 

Rev. Colin Chapman

 

 

The Bush Administration responded to 9/11 with ‘the war on terror’. Anders Breivik committed his crimes on 22 July 2011 because he felt that Europe as a whole and Norway in particular had been naïve in their response to Islam. Have we learned anything from what has happened in the last ten years about the way we think about Islam and relate to Muslims, and can we articulate a considered, long-term response to these events? This is my own personal check-list of ways in which I believe all of us in Europe – and Christians in particular – should be responding to these challenges.

 

1. Establishing genuine relationships with Muslim. Many of those who are most fearful about Islam have little or no personal contacts with Muslims. A recent doctoral researcher in the UK has concluded that ‘those who had ongoing friendships with Muslims tended to be more eirenic than those who had not lived in the Muslim world or had no Muslim friends.’ Perhaps therefore we need to be much more intentional in this area and ask ourselves ‘How can I/we develop natural relationships with the Muslims in my community?’

 

2. Challenging our fears and prejudices. One way to deal with our fears about the growing numbers and influence of Muslims is firstly to articulate them, and to talk them through with people who have a lot more to do with Muslims than we do. This should help us to recognize the important issues which really do need to be faced and to challenge the scaremongering about scenarios that are never likely to happen. We also need to be honest about our prejudices, which are related either to race, religion, culture or politics – or a potent mixture of all of these.

 

3. Learning more about Islam and Muslims. Fear is often a product of ignorance or prejudice. If governments in the West have realized the importance of ensuring that children in schools are made aware of other faiths, all our churches and voluntary organisations need to find ways of encouraging all their members to learn more about the faith and practice of Islam. This may require strong leadership from the top, and has implications for teaching at all levels – including preaching, discipleship teaching, and lay and ministerial training.

 

4. Understanding the diversity within the Muslim community. Ignorance and fear often combine to make us think that many Muslims in their heart of hearts are like the stereotypes that we see in the media. The basic core of beliefs and practice that are required of all Muslims is much more clearly defined than it is in the Christian community. But a moment’s reflection on the wide diversity that exists among Christians of different countries and cultures all over the world should convince us that there are likely to be similar differences among Muslims. They’re not all the same!

 

5. Listening to the concerns of Muslims about our societies. Because we’re incurably ethnocentric, we tend to think that the way we do things in our society is bound to be the best or the right way. So instead of constantly defending everything that we do, perhaps we need to listen more to what Muslims think about our societies. While they may sometimes be very affirmative – partly because of what they are glad to have left behind in other countries – at other times their criticisms may help us to ‘see ourselves as others see us.’

 

6. Understanding our history of immigration. If we have at the back of our minds ideas about the ‘purity’ of our race or nation, we need our historians to remind us of the many different kinds of immigration that have taken place all over Europe for centuries. We also need our sociologists to help us to understand how immigrants (like the Irish, Poles, European Jews) have actually adapted to their new host countries. If some have refused to adapt or assimilate, others have done so quite quickly and with considerable enthusiasm.

 

7. Supporting those who are working more closely with Muslims. If we have no Muslims around us to relate to or feel that we are unable to do anything practical ourselves, we should be helping those who are at the cutting edge in ways that we ourselves cannot be. Many churches and organisations working in multi-racial areas really do understand what the issues are and how to relate to the Muslim communities around them, and desperately need spiritual, moral and financial support for their hidden work which seldom hits the headlines.

 

8. Engaging in the public debate about the sensitive and divisive issues. Whether these debates are about immigration, quotas for asylum seekers, the hijab and the burqa, minarets or the admission of Turkey into the EU, instead of criticising from the sidelines, more of us need to be involved in these debates in the media. This may mean contributing to a phone-in on local or national radio, writing to a newspaper or meeting with our member of parliament. If we make excuses like ‘It takes too much time and work’, ‘It won’t achieve anything’ or ‘Other people are better at this sort of thing that I am’, we should stop complaining about the ways our societies are changing. If we reject the models based on certain understandings of multiculturalism and those which seek to return to some kind of Christendom, do we have an alternative model to commend which is convincing and attractive?

 

9. Understanding the big international issues. One of the saddest things about the American response to 9/11 was that instead of stopping to ask themselves ‘Why are these people so angry and do they have good reason to be angry?’, they channelled their anger largely into ‘the war on terror.’ But it’s hardly surprising that Palestinians feel angry that the only super-power in the world (the USA) has been unable and/or unwilling to persuade Israel to stop building its illegal settlements on the West Bank; and it’s hardly surprising that for many Arabs and Muslims the Israeli-Palestinian conflict is high up on their list of grievances against the West. So in our globalized world where everything is inter-connected, perhaps we need to be more aware – and perhaps more critical – of the policies of our governments regarding North Africa and the Middle East, Iran and Afghanistan, because these are bound to affect the attitudes of Muslims towards our countries.

 

10. Engaging in the ‘hard talk’ with Muslims. We shouldn’t be surprised if Muslims are defensive when we challenge them over issues like honour killings, the equality of the sexes, the treatment of Muslims who convert to another faith, and the desire of some to establish a parallel legal system for Muslims that is based on shari‘a law. It’s sad when these are the first or the only issues that some want to talk about with Muslims. And it’s equally sad when others – out of ignorance, fear, excessive respect or political correctness – feel that it’s never appropriate to raise these questions. But if we have established meaningful relationships with Muslims and begun to practise some of the principles outlined here, we may have won the right to challenge them on these difficult issues. There certainly is a place of ‘hard talk’; but it should be only one aspect of our wider dialogue with Muslims.

 

While soundly condemning the atrocities of 9/11 and 7/22, therefore, Christians, Muslims and people of no faith are called to some deep soul-searching: are there any ways in which what we believe and what we say in public could ever encourage someone else to commit crimes like these? In our democratic and pluralist societies, facing our fears and anxieties in ways like these should help us to live together as fellow-citizens – even when we differ profoundly in our beliefs. And for Muslims and Christians in particular, these responses may contribute to a real meeting of hearts and minds which enables us to bear witness to our knowledge and experience of God.

 

Kommende events

Tværkulturelle sommerlejre/Farsi sommerkonference:

Se under
Kalendarium/Andet

 

InspirationsDage
for migrantpræster
og ledere

Brogaarden, Middelfart
8.-10. august

 

Migrantkirkernes Domkirketræf

Vor Frue Kirke, København

25. sept. kl. 17

 

Inspirationskonference

Aarhus d. 8.-10. nov.

 

Internationale kirkelige mødesteder

Søndagens tekster

Bibeltekster på arabisk,
farsi, tigrinya og engelsk

Migrantmenigheder

Vejledning: Hvordan organiserer man sig i DK?

JUL i mange lande

24 opskrifter og interviews


Forside

 

84 sider: 100 kr

Læs mere

Video

Frihed til at drømme

Interview med ung afvist asylansøger

Konverteret - og hvad så?

Nydanske konvertitter i folkekirkelige fællesskaber

 

Konvertithfte forside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

55 sider: 70 kr. 
Læs mere

 

Migranter synger

Migrantkor

i folkekirkens rum

 

Migranter.synger

Læs mere

Glem ikke gæstfriheden

Folkekirkens møde
med asylansøgere

 
Glem ikke gstfriheden Forside Download

Det gode samarbejde

Migrantmenigheder
og folkekirken

 Det gode samarbejde omslag

Læs mere

Med andre øjne

Migranters møde
med folkekirken

 

14021 TKC medandreojne

Læs mere

Kirke og migration

Principper-folder-reduceret10 principper Download

Tro, eksil og eksistens

Danmarks største samling af interviews med nydanskere fra 40 lande om liv og tro.
Selamawit-rettet lav 6646

Tværkulturelt Center på

facebook-logo

Medlemmer: 168 folkekirkesogne, kirkelige organisationer og migrantmenigheder m.fl.
Formand: Tidligere sognepræst Inge With Johannesen - Netværkskoordinator: Birthe Munck-Fairwood
Tværkulturel medarbejder: Ann Juul Kjestrup - Regnskabsfører: Ilse Due