Globaliseringens paradokser
- set fra Sri Lanka
Vinoth Ramachandra er sekretær for dialog og socialt
engagement i den internationale kristne studenterbevægelse IFES i Asien. Den 51-årig kristne kernekraftingeniør fra Sri Lanka er kendt
for sine skarpe samfundsanalyser og sit mod til at udfordre kristen
vanetænkning - hvad enten det handler om globalisering, religionsfrihed eller
socialt ansvar, der rækker ud over nationale interesser. I november besøgte han
Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København.
Det stod ikke skrevet
nogle steder, at Vinoth Ramachandra skulle blive en af Asiens førende kristne
intellektuelle. Han voksede op i et lægehjem i Colombo, hvor faren kom fra en
hindufamilie og moren tilhørte den anglikanske kirke. Ingen af forældrene var
religiøse, og som elev på en anglikansk privatskole udviklede sønnen en stærk
antipati mod institutionaliseret kristendom.
- I gymnasiet begyndte jeg at spørge mig
selv, hvad jeg ville med mit liv. Min mormor var kristen og gav mig en bibel.
Jeg begyndte at læse i den og opdagede, at Jesus var helt anderledes, end jeg
havde forestillet mig. Han havde masser af humor og var aldrig en del af det
religiøse etablissement. Tværtimod var han altid på de marginaliserede og
udstødtes side imod de magtfulde. Min søgen endte med, at jeg en dag knælede
ned ved min seng og gav mit liv til Kristus, fortæller han.
Den beslutning fik afgørende betydning for
de valg, som Vinoth Ramachandra senere i livet traf med hensyn til karriere og
bopæl. Da han i 1979 havde afsluttet en PhD i kernefysik fra University of
London, stod døren åben for en lovende karriere i Vesten. Men i stedet
besluttede han at vende tilbage til fødeøen Sri Lanka, der på det tidspunkt var
hærget af borgerkrig. Han bosatte sig i Colombo, og de næste 20 år rejste han
rundt i Asien for at støtte de nationale afdelinger af den kristne NGO International Fellowship of Evangelical
Students. I dag bruger han sin tid på at skrive, forske og undervise på
universiteter i Asien og verden over, hvor han udfordrer kristne til at
engagere sig i religionssamtale og tage medansvar for den globale
samfundsudvikling.
Verden er blevet
mindre. I dag påvirker vores valg ikke alene de umiddelbare omgivelser, men
mennesker i fjerne lande. Ifølge Vinoth Ramachandra har den voksende
globalisering medført en række etiske, politiske og økonomiske udfordringer og
paradokser, som kristne bør være opmærksomme på.
- For de rige lande og for den velhavende
elite i den tredje verden har globaliseringen skabt øget velstand. Men det
gælder ikke befolkningerne i de fattigste lande. Der er behov for, at globale
institutioner og multinationale selskaber påtager sig et langt større ansvar
end i dag i forhold til de mennesker, hvis liv påvirkes af deres beslutninger
og handlinger. Vi kan alle være med til at arbejde for større gennemsigtighed
på alle niveauer, understreger Vinoth Ramachandra.
- I dag er det for eksempel langt lettere
for varer og tjenesteydelser fra den tredje verden at krydse grænser end for de
mennesker, der bor der. Ofte er deres eneste mulighed for at undslippe
forfølgelse eller en håbløs fremtid at begive sig ud på farefulde rejser, hvor
de er prisgivet skrupelløse mellemmænd.
- Vi kan ikke frasige os ansvar for de
mennesker, der betaler prisen for Vestens voksende velstand. I Vesten tænker
mange kun på, hvad der er godt for deres eget land. Men som kristne bør vi
arbejde for, at alle mennesker får de samme vilkår, som vi gerne selv vil have
– for eksempel med
hensyn til minimumsløn, socialt sikkerhedsnet, arbejdstidsregulering og
sikkerhed på arbejdspladsen. Sådanne ting vil betyde, at vi kommer til at
betale mere for varer, der er produceret i ikke-vestlige lande. Men hvordan kan
vi kræve bedre vilkår for os selv end for mennesker i andre lande - mennesker,
der også er skabt i Guds billede?
Netop det enkelte menneskes værdi og
ukrænkelighed som skabt af Gud er ifølge Vinoth Ramachandra omdrejningspunktet
i det kristne menneskesyn.
- Det er her, at kristen universalisme er
afgørende forskellig fra det globaliserede markedsfællesskab. Globalisering
sætter mennesker i konkurrence mod hinanden. Det er et falsk fællesskab.
Kristen universalisme derimod bygger på fællesskab på tværs af mangfoldighed.
Jesus kalder os ikke til at konkurrere mod hinanden, men tjene hinanden.
Kristendommen lærer os at søge det bedste for andre - også dem, der bor uden
for vores egen verdensdel.
- Jesu disciple bør kendes på, at de
kæmper for retfærdighed og fred i verden. Det ser vi meget tydeligt i
bjergprædikenen. Det kristne evangelium kan ikke adskilles fra omsorg for de
svageste, siger Vinoth Ramachandra, der opfordrer kristne til at bruge tid på
at bidrage med kristne synsvinkler i den offentlige debat.
Han er en engageret
fortaler for multireligiøse samfund og mener ikke, at kristne bør begrænse
andre religioners tilstedeværelse i det offentlige rum gennem restriktiv
lovgivning.
- Kristendom handler om at følge Jesus -
ikke om kulturel eller religiøs konformitet. Selvfølgelig er der mange
udfordringer, når forskellige religioner brydes. Men ofte handler såkaldte
religionskonflikter om helt andre ting end religion - politisk magt, sociale
spændinger eller udenlandske økonomiske interesser.
- Homogene samfund mangler ofte værdier
som nysgerrighed og tolerance over for anderledes tænkende. Det er først, når
vi møder andre synspunkter, at vi begynder at stille spørgsmål ved vores egen
tro og overbevisning. Det kan enten betyde, at vi bliver dybere forankret i
vores egen tro, eller at vi tager noget af det nye til os. Den risiko må vi
løbe, siger Vinoth Ramachandra og understreger, at religionsdialogen er en
vigtig proces for alle troende mennesker.
- I lande, hvor flertallet er kristne, mister kirken let sin identitet og
missionsforståelse. Kristen mission handler om at overbevise mennesker gennem
respektfuldt nærvær og samtale - aldrig om at bruge magt. Derfor har jeg ingen
betænkeligheder ved, at muslimer, hinduer og buddhister får ret til at
praktisere deres religion i Vesten - ligesom jeg kræver det samme for de
kristne mindretal i Asien. Vi kan ikke nøjes med at kræve religionsfrihed for
dem, der deler vores synspunkter, men ikke for andre.
- Samtidig insisterer jeg på retten til at
udfordre andres synspunkter. Vi må aldrig lægge låg på den frie
meningsudveksling.