Frihed og demokrati – eller fred og retfærdighed?

Kristen arabisk islamekspert udfordrer Vestens værdier

I Vesten tales der meget og længe om frihed, demokrati og menneskerettigheder. Men er det nødvendigvis kristne værdier?   

     Chawkat Moucarry, der til daglig er lektor i islamiske studier ved den tværkirkelige missionshøjskole All Nations Christian College i Storbritannien, stiller spørgsmålstegn ved mange af de holdninger, som kristne i Vesten opfatter som selvfølgeligheder. Til daglig underviser den 51-årige kristne araber kommende missionærer i samfundsaktuelle emner som fordomme, diskrimination og etik i religionsmødet.

      - Som jeg læser Bibelen, er de kristne kerneværdier ikke frihed og demokrati, men kærlighed, retfærdighed og fred. Uden retfærdighed bliver der ingen fred. Men fred og retfærdighed er ikke de værdier, som resten af verden i dag forbinder med Vesten.

     Chawkat Moucarry har skrevet doktorafhandling om forsoning og tilgivelse i islam og kristendommen ved Sorbonne Universitet i Paris og er forfatter til flere bøger om islam. Han besøgte for nylig Danmark som hovedtaler på Tværkulturelt Centers konference i København, hvor han delte ud af sin omfattende viden om islam og udfordrede de godt hundrede deltagere - heriblandt mange kristne nydanskere – med en kristen arabers vinkler på religionsmødet.

     - For mig er kærlighed vigtigere end frihed og menneskerettigheder. Hermed mener jeg kærlighed, der elsker sine fjender. Bibelen taler ikke nær så meget om kristnes rettigheder som om kristnes pligter. Tænk blot på de ti bud. Menneskerettigheder kan misbruges som forsvar for egoisme og selvcentrerethed. I stedet burde kristne opfordre til større omsorg for medmennesket. Muslimer har ret, når de minder os om, at rettigheder ikke kan isoleres fra pligter over for Gud og mit medmenneske.

     -  Faktaviden om islam og religionsmødet er ikke nok. Hvis vi skal tage missionsbefalingen  alvorligt, er det nødvendigt at tage fat om dybereliggende spørgsmål som fordomme og diskrimination. Hvis kristnes holdning til muslimer ikke er præget af kærlighed, kan kirken godt glemme alt om mission, siger Chawkat Moucarry, der også gerne så kurser om fordomme og diskrimination indgå i uddannelsen af kommende præster.   

      - Kristne i Vesten er ofte slet ikke klar over, hvor stor betydning handlinger og etik har i mødet med muslimer - både på det politiske og det personlige plan. Mange tror, at de vestlige lande behandler resten af verden fair og generøst. Men for os, der er vokset op i ikke-vestlige lande, ser virkeligheden meget anderledes ud.

    Chawkat Moucarry opfordrer til kristen selvransagelse i religionsmødet.

     - Muslimer tvinger os til at revurdere vores egen tro og praksis. For eksempel vores skriftsyn. I dag er der sandsynligvis flere muslimer end kristne, der tror på jomfrufødslen. De fleste muslimer tager stadig deres hellige skrift alvorligt, mens mange kristne er holdt op med at betragte Bibelen som en autoritet. Også på en række etiske områder bør vi lytte til muslimers kritik - for eksempel når de påpeger, at udviklingslandene udnyttes af de rige kristne lande. Gud har betroet sin verden til hele menneskeheden - ikke kun til de kristne. De vestlige idealer om frihed og demokrati garanterer ikke social retfærdighed. For eksempel er det ikke fair at lade udviklingslande konkurrere på det frie marked med Vestens multinationale giganter. Det er som at lade kyllingen lege med ræven i frihedens navn. I Vesten tænker vi ofte ikke over, at sådanne åbenlyse globale misforhold i høj grad påvirker muslimers holdning til den kristne verden og kristendommens budskab.

     Han minder om, at i Mellemøsten betragtes materiel rigdom ikke altid som det højeste gode.   

     - For mange muslimer er det vigtigere at leve i overensstemmelse med Guds vilje. De observerer med rette, at rigdom får mange mennesker til at glemme Gud. 

    Chawkat Moucarry er ikke bange for at sammenkæde bibelske principper med aktuelle samfundsspørgsmål. På konferencen i København opfordrede han kristne til at lade sig inspirere af Bibelen i spørgsmål om asyl og indvandring og huske, at Gud altid er på de marginaliseredes side.

     - På Det gamle Testamentes tid boede der mindst ti procent udlændinge i Israel. Det er den samme procent som i mange europæiske lande i dag. I Det gamle Testamente finder vi detaljerede instruktioner om, hvordan israelitterne skulle behandle indvandrere. Omdrejningspunktet er, at Gud elsker den fremmede, og derfor skulle israelitterne også elske de fremmede i deres land. De skulle have samme rettigheder som israelitterne og måtte ikke diskrimineres. Samtidig blev de opfordret til at tage del i israelitternes religiøse højtider og fester, hvis de ønskede det. Retningslinjer som disse siger noget om, hvordan kristne lande bør behandle indvandrere i dag. Lovgivningen skal være fair. Og de kristne skal vise de fremmede omsorg og interesse.

     Chawkat Moucarry er ikke enig i, at fordi kristne i nogle muslimske lande behandles som andenklasses borgere, har Vesten lov til at diskriminere muslimske indvandrere og begrænse deres rettigheder.

     - Gengældelse er ikke et kristent princip. Det er meget langt fra den gyldne regel. Jesus lærer os, at vi skal gøre mod andre, hvad vi vil, at de skal gøre mod os – ikke hvad de andre måtte gøre mod os. 

BMF marts 2007