I år kan
Siden starten i 1994
har flere tusinde nydanskere fået hjælp til at komme ind i det danske samfund
gennem
En verden i
forandring
Dengang for 15 år siden så verden
meget anderledes ud. I Danmark var det europæiske flygtninge – 20.000 bosniere -
der var den senest ankomne gruppe og største udfordring. Derfor var en af
Centrets første udgivelser et temahæfte om bosniske krigsflygtninge. - Det var i
de måneder, folkemordet i Rwanda fandt sted – uden at verden opdagede ret meget.
Det var længe før 9/11, krigen mod terror i Afghanistan og den amerikanskledede
invasion i Irak. Det var dengang irakere stadig boede i Irak. Siden er næsten
fem millioner fordrevet fra deres hjem, og over to millioner befinder sig
fortsat uden for landets grænser. Selv var jeg lektor ved Bagdad University og
havde få år tidligere overlevet Golfkrigen og Bagdads bombardement.
Udfordringen til
dengang som i dag er at tilpasse
sig den aktuelle virkelighed. Også i det forløbne år har konflikter ude i verden
været med til at sætte dagsordenen for vores arbejde. Selv om antallet af
flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark, er faldet markant de seneste
år, betyder globaliseringen, at internationale konflikter i stigende grad
afspejles i etniske gruppers forhold til hinanden også i Danmark. Samtidig
skaber den voksende polarisering mellem muslimer og ikke-muslimer nye
konflikter. Som en avis skrev for nylig: Nogle svar på globalisering er bedre
end andre. Chauvinisme og fremmedhad er blandt de suverænt dårligste. -
Udfordringen til os er at være med til at finde gode svar.
Året der
gik
2008 bød på en række
nye udfordringer.
Et rekordstort antal udlændinge fik opholdstilladelse – i alt 72.749. Det
er en stigning på 12,5 procent på et enkelt år. Det skyldes først og fremmest de
mange østarbejdere fra de nye EU-lande. Eksempelvis fik godt 27.000 polakker
opholdstilladelse. De fleste er katolikker, der er her i forbindelse med kortere
arbejdsforløb. Hertil kommer stadig flere studerende, aupairpiger,
landbrugspraktikanter og andre arbejdstagere fra Østeuropa og Asien – mange
ligeledes på midlertidigt ophold. At byde disse mennesker velkommen i
lokalsamfundene og formidle tilbud om eksempelvis gudstjenester på deres eget
sprog er en væsentlig kirkelig opgave, som kun kan løftes af mange aktører i
fællesskab.
I 2008 udgjorde
flygtninge med beskyttelsesbehov under to procent af de samlede
opholdstilladelser. I alt 1.231 fik flygtningestatus - medregnet 500
FN-kvoteflygtninge og 83 irakiske tolkefamilier, der kom hertil på særlige
vilkår. Det rekordlave antal flygtninge skyldes desværre ikke, at der er blevet
færre mennesker i verden med behov for beskyttelse, men den politiske
virkelighed i Danmark. I
Det var heller ikke
tilladelser til familiesammenføring, der fyldte i statistikken i 2008. Knap
3.800 ægtefæller og børn blev sammenført med en herboende dansker eller
udlænding. I vores netværk møder vi nogle af de menneskelige konsekvenser af den
stramme lovgivning.
Som kirkeligt netværk
har vi ikke mange muligheder for at påvirke lovgivningen på udlændingeområdet.
Men vi kan tale de svagestes sag og være med til at fastholde politikere og
beslutningstagere på flygtninges ret til at søge asyl og opnå beskyttelse – og
alle menneskers ret til at leve sammen med den nærmeste familie.
At
menneskerettighederne i Irak stadig har meget ringe vilkår mærker vi fortsat. Vi
har i flere år haft nær kontakt med afviste irakiske asylansøgere, der tilhører
kristne og andre religiøse mindretal, og som på nærmeste hold har oplevet
sekterisk udrensning. Siden den amerikanskledede invasion er flere
hundredtusinder af kristne irakere flygtet eller forsvundet. Alene i min fødeby
Mosul (det gamle Nineve), der er en by på størrelse med København, er omkring
1.500 kristne familier inden for det sidste år blevet fordrevet fra deres hjem.
I det forløbne år har mange af de afviste kristne irakere fået asyl efter op til
otte år i venteposition. Det er glædeligt, at Danmark nu følger FNs opfordring
til at give religiøse mindretal beskyttelse. Men over 200 afviste irakere venter
stadig - de fleste muslimer. For nylig talte jeg med en 20-årig pige fra Center
Avnstrup. Hun har ventet i ti år. Som kristne udfordrer de muslimske familiers
fastlåste situation os på vores medmenneskelighed. Derfor står denne gruppe
fortsat højt på
Selv om vi bliver
stadig flere, er det ikke blevet lettere at være udlænding i Danmark. Ved
årsskiftet havde godt 9,5 procent af befolkningen som jeg selv udenlandsk
baggrund. Ofte er tonen i udlændingedebatten uacceptabelt hård. Sammen med de
stadige stramninger i udlændingeloven får det mange til at føle, at de ikke
respekteres som ligeværdige medborgere. Eksempelvis presser den lave starthjælp
mange flygtningefamilier urimelig hårdt. Der er brug for, at kirken markerer sig
tydeligere og peger på de menneskelige konsekvenser af lovgivningen – herunder
de høje krav til sprog og selvforsørgelse for at få permanent opholdstilladelse
og dansk statsborgerskab. Ellers er vi med til at fastholde en ”vi” og ”dem”
kultur, der på sigt vil være en væsentlig hindring for nydanskeres trivsel og
integration.
Kristent værdigrundlag
I
Netværk af praktikere
Målgrupper
Som kirkeligt netværk er vores
primære målgruppe de omkring 40 procent af Danmarks godt 526.000 nydanskere, der
har en kristen baggrund. I et land, hvor alt andet er nyt, er det for mange
kristne nydanskere med til at skabe tryghed at møde danskere, der har den samme
tro.
Men
Status
For
Medlemsvækst
I år kan vi byde otte nye
medlemmer velkommen: Seks sognemenigheder (heriblandt Roskilde Domsogn),
Mødestedet Amager, der er et samarbejde mellem otte sogne, samt en af Danmarks
ældste migrantmenigheder - Svenska Gustafskyrkan på Østerbro. Medlemsvækst er
med til at styrke Centrets folkelige forankring og er samtidig et vigtigt signal
om, at der fortsat er behov for vores arbejde.
•
Formand:
•
Næstformand: Tidl. lærer
•
Arkitekt Jørgen Engell-Kofoed, Rødovre
•
Jurist, social- og sundhedsassistentstuderende Bernhard Hakizimana,
Hillerød - flygtning fra Rwanda
•
Sognepræst
•
Tidligere børnehaveleder Sigrid Meier Andersen, Århus
•
Pastor emeritus Carl Peder Behrens, Børkop
•
Tidl. hjemmehjælper
Seks bestyrelsesmedlemmer er
valgt af repræsentantskabet og to af bestyrelsen. I dag er tre på valg.
Ansatte
Lokaler
Økonomi
Tak til de mange, der har støttet
Erfaringer fra Centrets
netværk
Følgende eksempler fra
vores netværk viser lidt af bredden i kirkernes integrationsarbejde:
Integrationsudvalg i kirken:
Brønderslev Kirke nedsatte sidste år et integrationsudvalg, der har budt byens
nye flygtninge velkommen med tilbud om kontaktfamilier, pinsefrokost og
internationale gudstjenester. Sidste sommer sendte udvalget 30 flygtninge på
sommerlejr.
Job i folkekirken: Stadig flere
nydanskere får arbejde i folkekirken. I vores netværk er der gode erfaringer med ansættelse af
medarbejdere med anden etnisk baggrund som kirketjenere og sognemedhjælpere i blandt andet Ølby,
Kolding, Odense Domkirke og Værløse. Senest er Afonso Waco, der har fået sin
teologiske uddannelse godkendt i Danmark, ansat i en tidsbegrænset stilling som
præst i Allehelgens og Sundkirkens pastorat. Flere nydanskere har også været i
aktivering eller jobtræning i en folkekirke – eksempelvis i
Nydanskere i arbejde: Også i det
forløbne år er nydanskere kommet i
arbejde gennem
Sprogcafé: De skærpede sprogkrav
til udlændinge har gjort de kirkelige sprogcaféer populære. I Odense havde Folkekirkens
Tværkulturelle Samarbejde (et samarbejde mellem 22 sogne) 25 frivillige og
dagligt 25-30 besøgende i deres sprogcafé (6.800 besøg årligt). I København har Internationalt Kristent
Center, der er Indre Missions tværkulturelle arbejde, startet en særlig
sprogcafé for sprogskoleelever sideløbende med gratis danskundervisning. Sidste
år deltog knap 600 fra 100 forskellige lande (i alt 7.000 besøg). De fik hjælp
af 30 frivillige. Også i andre byer er der kirkelige sprogtilbud, som er med til
at bryde udlændinges isolation og nedbryde fordomme om kirken.
Tegneworkshop og smykkeværksted:
En kirkelig medarbejder, selv er udøvende kunstner, tilbød tegneundervisning til
børn og voksne på et asylcenter. En anden kreativ medarbejder samlede kvinder og
børn til smykkeværksted – begge dele til gensidig glæde.
Tehus og rådgivning: Mødestedet –
Kirkens indvandrerarbejde på Vesterbro havde sidste år omkring 8.000 besøg. De
fleste var indvandrere eller børn af indvandrere med tyrkisk, kurdisk,
marokkansk eller pakistansk baggrund, men også flygtninge gjorde brug af
Mødestedets tilbud om lektiehjælp og rådgivning i forbindelse med sygdom, job,
skolegang, økonomi, familiesammenføring og meget andet.
Venskabsfamilier: Luthersk
Mission har haft succes med et venskabsfamilieprojekt i Vestjylland, hvor over
50 flygtningefamilier har taget imod tilbuddet om en dansk kontaktfamilie. At
have danske venner, som man kan støtte sig til i den første tid, er med til at
give tryghed og en god start i et nyt land.
Højtider og måltidsfællesskab:
Religiøse fester og højtider er oplagte anledninger til at mødes på tværs. I
Sport på tværs: I flere år har
kristne unge fra Luthersk Mission spillet fodbold med unge muslimer og hinduer
hver lørdag på verdensholdet i Skjern.
Venskabsmoské: Foreløbig to
kirker i vores netværk har fået en venskabsmoské. Den ene er
Kristendoms- og dåbsundervisning:
Mange nydanskere vil gerne vide mere om, hvad kristne tror. Ofte har de ikke
haft den mulighed i hjemlandet. Blandt aktuelle tilbud, hvor nydanskere kan lære
om kristendommen fra kristne, er Koinonia-kurserne på Mødestedet på Vesterbro.
Det sker også, at nydanskere ønsker at blive døbt og integreret i en dansk
kirke.
Ferietilbud: Omkring 240 danskere
og nydanskere deltog i årets to tværkulturelle sommerlejre i Århus og Hestlund
arrangeret af Indre Mission og Luthersk Mission. Her blev der knyttet mange nye
venskaber. Gennem vores netværk fik flere flygtningefamilier glæde af
Samvirkende Menighedsplejers tilbud om en gratis uge i sommerhus for familier,
der ikke har råd til at tage på sommerferie.
Samarbejde med migrantkirker:
Stadig flere folkekirker og missionshuse i vores netværk udlåner lokaler til
migrantmenigheder – eksempelvis Hyltebjerg Kirke (tanzaniansk menighed),
Apostelkirken (nigeriansk menighed), Garnisons Kirke (finsk menighed),
Brønderslev Kirke (arabisk menighed),
Efterskoleophold: Godt 200 unge
med ikke-vestlig baggrund er i dag elever på en efterskole. Erfaringer fra
tidligere år viser, at kristne skoler er gode til at fastholde unge med anden
etnisk baggrund end dansk, fordi et kristent miljø opleves som trygt – også af
muslimske familier.
Andet: Mange andre eksempler
kunne nævnes: Cykelskole i Ølgod. Kvinder møder kvinder i Esbjerg. Sundhedsklub
i Odense. Venskabsmiddage i Jylland. Fisketure på Vesterhavet. Alt sammen
livsbekræftende eksempler fra vores netværk på viljen til at gøre en forskel og
gå nye veje - ofte med små midler.
Andre kirkelige
tiltag
To kirkelige samarbejdspartnere,
der repræsenterer henholdsvis den officielle folkekirke og en række frikirker,
skal også nævnes:
Folkekirke og religionsmøde
er et samarbejde mellem 10 stifter med kontor på Center for Multireligiøse
Studier på Århus Universitet. I 2008 afholdt Folkekirke og Religionsmøde den
tredje nationale konference for kristne og muslimske ledere, hvor flere præster
fra vores netværk deltog. Desuden tilbydes studieture for præster og et
nationalt islamforum. Ny generalsekretær er Kåre Schelde Christensen, der kommer
fra en stilling i KIVIK.
Kirkernes
Integrationstjeneste (KIT) er et
frikirkeligt netværk, der blandt andet støtter migrantmenigheder med registrering,
missionærvisum og sekretariatsbistand og gør en stor indsats for burmesiske og
andre kvoteflygtninge med frikirkelig baggrund. En medarbejder fra KIT blev
sidste år frikøbt som projektleder for biskoppernes undersøgelse af
migrantmenigheder i Danmark, som også
Aidskonsulent
Pastor
Kontinuitet og nytænkning er
fortsat nøgleord i
Respekt og omtanke
Lad mig slutte med at opfordre
kirker til at bede for fred og forsoning - både i Danmark og i Mellemøsten,
Congo, Georgien, Burma, Sri Lanka og verdens mange andre brændpunkter. Lad os
bede for flygtninge og alle andre, der lider som følge af krige, konflikter og
undertrykkelse – uanset religion. Mange nydanskere kommer som jeg selv fra
lande, hvor man ikke åbent giver udtryk for, hvad man tænker og mener. Vi er
taknemmelige for at være kommet til et land, hvor der er fred og ytringsfrihed,
og hvor det ikke er forbundet med livsfare at gå i kirke. Men lad os bruge
ytringsfriheden med omtanke, så vi ikke bevidst sårer eller provokerer hinanden.
Fred er ikke kun fravær af væbnet konflikt. Fred er en frugt af retfærdighed og respektfuld omgang med
sine medmennesker.
Tak
Tak til de mange, der har været
med til at gøre 2008 til et godt år for
This
Web Page Created with PageBreeze
Free Website
Builder