Denne artikel
er uddrag af en prædiken holdt af den anglikanske præst og islamkender Colin
Chapman, der besøgte Danmark i august inviteret af Tværkulturelt Center. Den
blev oprindelig holdt i Beirut i efteråret 2001 få uger efter terrorangrebet på
World Trade Center den 11. september. Men budskabet er fortsat højaktuelt i
lyset af de seneste måneders internationale krise og voldelige protestaktioner
mod en dansk avis´ offentliggørelse af Muhammed-tegninger.
Der er fem enkle
bønner i Bibelen, som gennem årene har hjulpet mig, når jeg som kristen skulle
forholde mig til begivenheder, der har haft voldsomme og tragiske konsekvenser,
og som har været resultatet af menneskers vrede, had og hævnlyst.
Den første er
disciplenes bøn under uvejret på Genezaret Sø (Matt. 8,25): "Herre, frels
os" råber de, "vi synker!" Vores instinktive reaktion ved
voldsomme begivenheder er at råbe til Gud om at beskytte os og vore kære. I
vores frygt og forvirring tager vi tilflugt til Gud og beder om Guds hjælp for
os selv og for dem, der står os nær.
Den anden bøn finder
vi i mange af salmerne i Det gamle Testamente, hvor salmisten indtrængende
beder Gud om at dømme sine fjender. Det er tekster, som vi ikke bruger ved
offentlige gudstjenester, fordi salmisten beder om Guds straf over sine
fjender. Men jeg mener alligevel, at disse salmer kan have en vis værdi i
personlig bøn, fordi de udtrykker vores naturlige vrede over ondskaben.
Salmisten er frustreret over den ondskab, han har været vidne til, og han er
overbevist om, at en hellig og retfærdig Gud ikke kan tolerere ondskab.
I sin bog Refleksioner over Salmerne påpeger den engelske forfatter C. S.
Lewis, at disse bønner ikke blot er ureflekterede råb om hævn. I stedet for at
tage sagen i egen hånd beder salmisten Gud om at tage affære. Det er fremskridt
i forhold til blot at ønske personlig hævn og gengældelse. "Rejs dig, Gud,
hold dom over jorden, for du har alle folkene som ejendom" (Salme 82,8).
Jeg tror, at disse bønner kan være med til at legitimere vores afsky over
terrorhandlinger og anden menneskelig ondskab, for de giver os lov til at være
fuldstændig ærlige over for Gud og udtrykke det, vi føler.
Den tredje bøn er
Jesu bøn på korset: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør"
(Luk. 23,34). Men kan vi virkelig få os selv til at bede: "Fader, tilgiv
mennesker, der er ansvarlige for kriminelle handlinger"? Hvordan kan vi
sige "for de ved ikke, hvad de gør"? Disse mennesker vidste jo
udmærket, hvad de gjorde. De gjorde det, de ønskede at gøre, og opnåede det, de
ville. Men måske kan man alligevel i dybere forstand sige, at de ikke fuldt ud
forstod konsekvenserne af deres handlinger. Hvis vi vil være Jesu disciple,
udfordres vi til at spørge os selv, om vi er villige til ikke kun at bede ”døm
dem", men også "tilgiv dem".
Måske kan man sige, at disse bønner er to
sider af samme mønt. At bede "døm dem" og "tilgiv dem"
næsten i samme åndedræt indebærer, at vi må se alt i lyset af både Guds
hellighed og Guds kærlighed.
Den fjerde bøn er fra
Fadervor, hvor Jesus lærer os at bede: "Forlad os vor skyld, som også vi
forlader vore skyldnere." Det er en vanskelig bøn, for ved terror, vold og
had rettet mod os selv føler vi naturligt, at vi er de forurettede. Vi er
ofrene. Hvorfor skal vi så bede om tilgivelse for os selv?
Her er det afgørende, at vi forsøger at se
tingene i historisk sammenhæng og prøver at sætte os i andres sted og se
tingene fra deres perspektiv. Vi er utvivlsomt alle enige med Vestens politiske
ledere, der ønsker at udrydde international terror. Men samtidig må vi spørge:
"Hvad er det, der gør disse mennesker så vrede? Hvad får dem til at hade
os så meget?" I stedet for til stadighed at retfærdiggøre os selv burde
vi, der kommer fra Vesten, så ikke være villige til at ransage os selv og vores
egen historie og indse, at vi måske selv kan have bidraget til noget af den
ondskab, vi nu ser omkring os?
Den femte og sidste
bøn er Jesu bøn i Getsemane Have: "Fader, herliggør din søn, for at sønnen
kan herliggøre dig." Efter de første fire bønner må jeg bøje mig for Gud
og bede om, at hans vilje må ske for alle mennesker og alle verdens nationer.
”Gud, herliggør dit navn. Herliggør dig selv." Vi beder om, at han må få
noget godt ud af det onde, og at han må åbenbare sin hellighed, kærlighed og
nåde for alle mennesker.
Det er mine fem bønner. De består alle kun
af to ord: Herre - frels os, døm dem, tilgiv dem, tilgiv os, herliggør dig
selv. Vi har fem fingre på hver hånd. Måske kan vi bruge dem til at minde os
selv om de fem bønner.
Colin Chapman: Fem aktuelle
prædikener
Tværkulturelt Center marts
2006