Den koptiske
kirke har meget at byde på og skal være mere synlig i det danske samfund. Det
er det klare budskab fra Fader Angelos Girges Shemoda, der kom til Danmark i
december 2004 som det gamle egyptiske kirkesamfunds første fastboende præst i
Danmark.
Fader Angelos sidder i sofaen på det lille præstekontor i
Tåstrup iført den koptiske kirkes sorte præstedragt og karakteristiske runde
kalot. I hånden har han et sølvkors, som han først lægger fra sig, da
mobiltelefonen ringer i slutningen af interviewet. Han forklarer, at dragten
ikke er en uniform, men en koptisk præsts hverdagstøj, der er med til at gøre
præsten synlig i det omgivende samfund.
Egyptiske
indvandrere
Den koptisk-ortodokse menighed i Danmark kan snart fejre
25-års jubilæum. Menigheden, der har omkring 400 medlemmer, blev oprettet af
egyptiske indvandrere i 1970 og fik navnet St. Marie og St. Marcus. I 1996
købte menigheden den tidligere katolske trækirke på Køgevej i Tåstrup, der
siden har gennemgået en omfattende renovering. Men først sidste år i december
gik drømmen om egen præst i opfyldelse.
Fader Angelos
har kun været i Danmark i fem måneder men har allerede besøgt de fleste
familier i menigheden og iværksat flere nye tiltag. Blandt andet har han
indført oversættelse af liturgi og prædiken til fra arabisk og koptisk til
dansk ved alle gudstjenester.
- Den koptiske
kirke skal ud i samfundet og ses og høres. Vi vil gerne fortælle danskerne om
vores tro og ritualer. Vores kirke består ikke blot af en bygning, liturgi og
ikoner men af mennesker, der har Jesus Kristus i deres hjerte, siger Fader
Angelos og uddyber:
- Menigheden
skal undervises i Bibelen, kirkens historie og liturgi. Jeg ønsker, at alle,
der deltager i gudstjenesten, forstår alt, hvad der foregår. Derfor har jeg
indført bibelstudium i kirken lørdag aften, og søndag er der ungdomsmøde og
søndagsskole for børnene.
- Jeg drømmer om
en menighed, hvor den enkelte er med til at synliggøre de kristne værdier i
hverdagen og bære Kristi lys fra kirken ud i samfundet. Men det sker kun, hvis
folk føler sig hjemme i kirken. Derfor ser jeg det som min opgave at skabe en
atmosfære, hvor folk har lyst til at komme. En menighed skal være som en
familie. Derfor spiser vi for eksempel altid sammen i menighedssalen efter
gudstjenesten. Vi kalder det vores agapemåltid, forklarer han med henvisning
til det græske ord for kærlighed.
Ungdomspræst
Med Fader Angelos har kopterne fået en erfaren, engageret
og visionær præst. Den 41-årige egypter har en universitetsgrad i handel og
økonomi, men efter et par år i det private erhvervsliv blev han opfordret til
at gå ind i en opgave i kirken. I 1995 blev han ordineret som præst og har
siden været ungdomspræst ud fra den koptiske kirkes hovedsæde i Cairo. Bag sig
har han et omfattende teologisk forfatterskab på foreløbig 20 bøger, heriblandt
flere skrevet med særligt henblik på kirkens unge.
Da den koptiske kirkes biskop for
Nordengland, Irland og Skandinavien sidste år bad om en fuldtidspræst til den
lille menighed i Danmark, faldt valget naturligt på Fader Angelos, der sagde ja
efter en måneds betænkningstid. Tiden brugte han og hans kone
Inas, der er marketingchef i et internationalt
biokemikaliefirma i Cairo, til bøn og overvejelser. Han løn og alle udgifter
til familiens etablering i Danmark dækkes af den danske menighed.
Man mærker, at kirkens unges fortsat
ligger Fader Angelos meget på sinde. Her ser han flere udfordringer:
- De unge i Danmark ved ikke nok om
kristendommen og deres kristne tro. Derfor er deres gudsforhold ikke så stærkt.
De kender Gud - men Gud kommer ikke først i deres liv. I Danmark har de unge
meget større frihed end i Egypten. Men for kristne kommer Guds Ord først - også
i Danmark. Frihed er aldrig grænseløs. Den frihed, de unge oplever her, bliver
let til afhængighed af materielle værdier. Det er ikke ægte frihed.
Levende kirke
Selv om Fader Angelos er faldet godt til i Danmark, har det
været en stor omvæltning at blive omplantet fra Cairos menneskemylder til en
præstebolig i et dansk forstadskvarter, hvor gaderne søndag morgen er
mennesketomme.
- I min kirke i Cairo kom der 1.000
mennesker til den første gudstjeneste klokken seks om morgenen og 800 til den
næste klokken 9.30. Til påske var vi over 3.000. Så stod folk ude på
kirkepladsen og helt ud på gaden, fortæller han.
Fader Angelos voksede op i en
koptisk-ortodoks familie i arbejderbydelen Shubra i det nordlige Cairo. Her
findes omkring 20 kirker med hver mellem 5.000 og 15.000 medlemmer. Faren var
forretningsmand og moren hjemmegående. Begge forældre kom dagligt i kirken, og
en søndag uden kirkegang var utænkelig.
- Jeg voksede op i en varm og levende kirke
fuld af mennesker. Kirken lå kun fem minutter fra vores hus og var åben hver
dag fra morgen til aften. Der var søndagsskole og bibelundervisning og masser
af aktiviteter for børn og voksne. På vej til og fra skole gik vi børn ofte ind
i kirken og bad en bøn. Kirken havde også et bibliotek, hvor vi lånte bøger og
kassettebånd. Jeg kan huske, at jeg var meget betaget af en Jesus-ikon, der
hang over alteret. Hver dag måtte jeg hen og hilse på Jesus. Efterhånden blev
kirken en del af mig og fyldte mig med velsignelse.
Arven
fra Egypten
For Fader
Angelos er det vigtigt, at kristne ud over verden ikke glemmer arven fra
Egypten og de egyptiske kirkefædre.
- Kristenhedens teologiske fundament blev
udformet af de egyptiske kirkefædre. Men det er der ikke mange, der tænker på i
dag. Det var den teologiske skole i Alexandria i Egypten, der lagde grunden til
den kristne kirkes teologi. Kirkens trosbekendelse, som vi kender den i dag, er
for en stor del formuleret af den egyptiske kirkefader Athanasios. Den koptiske
kirke er en af de kirker, hvor flest martyrer har givet deres liv for Kristus.
Munkevæsenet opstod i Egypten. Og så videre.
Den største fare for kirken i dag ser
Fader Angelos i det moderne samfunds voksende sekularisering og manglende
forståelse for tilgivelsens betydning.
- Kirken er inde i mennesker, der følger
Jesus Kristus og lader ham forandre deres liv. Hvis kristne ukritisk overtager
alle det moderne samfunds materialistiske værdier, ophører kirken med at være
kirke. Jesus siger, at vi skal bede for vores fjender. Den største trussel mod
fred i verden er hadet i menneskers hjerter. Den koptiske kirke har lidt meget,
men vi har altid været en bedende kirke, der bad for vores fjender.
FAKTA
Kopter
betyder egypter. Den koptisk-ortodokse kirke i Egypten blev ifølge traditionen
grundlagt af apostlen Markus omkring år 42 og er et af verdens ældste
kirkesamfund. Det skønnes, at der i dag bor ca. 15 millioner kristne i Egypten.
Heraf tilhører omkring 70 procent den koptiske kirke.