- Det er ikke nok at kræve, at udlændinge skal tilpasse sig dansk kultur. Selvfølgelig skal vi det - men dermed er alle problemer altså ikke løst. Danskerne må også tilpasse sig en ny virkelighed og lære at være åbne over for mennesker, der kommer udefra - specielt os, der har en anden hudfarve. Her har kirken en vigtig rolle som brobygger.
Jericho (Jigs) Cabiles Alegre, filippinsk teolog og præst,
er nyansat tværkulturel medarbejder i Internationalt Kristent Center i
København, der er en del af Indre Missions tværkulturelle arbejde. Et ønskejob
for den 32-årige filippiner, der ikke er i tvivl om, at han har et kald til
mission i Danmark. Alt andet ville være utænkeligt for en præst, siger den
smilende filippiner, der har en mastergrad i tværkulturel mission fra Asian
Theological Seminary i Manilla. Det var også her, han mødte sin danske kone
Camilla i 1999.
- Det tog et
stykke tid at forlige mig med tanken om at flytte til Danmark. Hvad skulle jeg
dog lave der?! Men da jeg så mistede mit daværende arbejde, besluttede jeg at
tage til Danmark og følge et tremåneders kursus ved det teologiske fakultet i
København. Derefter fik jeg arbejde som teenmedarbejder ved den kirke, hvor Camilla
var karrésekretær. Efter endnu et kompaktkursus ved Københavns Universitet blev
vi gift i marts 2002, fortæller Jigs, der nu har boet fast i Danmark i godt tre
år.
De første måneder
uddelte han gratisaviser på Københavns gadehjørner. Senere fik han job i
Kastrup Lufthavn som serviceansvarlig for British Airways passagerlounge, og
endelig efter seks måneders forældreorlov, hvor han passede sønnen William,
begyndte han i juni som tværkulturel medarbejder på Internationalt Kristent
Center med kontor på Israels Plads i hjertet af København.
- Jeg føler, at mit nye job passer til
mig. Her kan jeg både bruge min uddannelse som teolog og mine erfaringer som
udlænding i Danmark, siger Jigs.
Med til jobbet hører også undervisning i
dansk sprog og kultur. Men det afskrækker ham ikke.
- Jeg ved fra mig selv, at man som
udlænding er nødt til at lære dansk. Det er simpelt hen en forudsætning for at
få arbejde og blive integreret i det danske samfund. I andre lande kan man
måske klare sig med engelsk. Men ikke i Danmark. Det tager vi konsekvensen af
på Internationalt Kristent Center og tilbyder gratis danskundervisning to gange
om ugen. Jeg har selv gået til dansk her i nogle måneder. Nu skal jeg til at
undervise andre, griner han og tilføjer, at selv om han endnu ikke mestrer alle
det danske sprogs finurligheder, er han sikker på, at han udmærket kan
undervise begyndere.
For Jigs er
danskundervisning blot en af de mange muligheder, en kirke har for at komme
udlændinge i møde.
- Vi ønsker at tilbyde mange forskellige
kontaktskabende aktiviteter, hvor vi mødes ansigt til ansigt og lærer hinanden
at kende. Det er et helt nødvendigt supplement til statens
integrationsprogrammer, der jo kun handler om sprog og samfundskundskab. Vi kan
tilbyde de personlige venskaber, der er afgørende for, om folk trives i
Danmark.
At det ikke er nok at kunne tale dansk,
ved han af egen erfaring.
- Som udlænding har man også brug for at
udvikle sig personligt. Det kan være i form af videreuddannelse eller ved at
bruge sine medbragte færdigheder. For eksempel håber vi snart at kunne tilbyde
computerklasser på Internationalt Kristent Center. Men det allervigtigste er,
at udlændinge får et socialt netværk. Det er ikke let at finde virkelige venner
og blive integreret i et fællesskab, hvor man kan møde andre i samme situation.
Derfor vil vi gerne skabe gode rammer, hvor udlændinge kan mødes og opmuntre
hinanden og samtidig få kontakt med danskere, siger Jigs, der håber med tiden at
få mulighed for at opbygge et internationalt kristent fællesskab, hvor både
udlændinge og danskere føler sig hjemme.
- Set fra Asien er den vestlige kultur
grundlæggende egoistisk. Vestlige samfund er meget lukkede. Her går retten til
privatliv forud for alt andet. Det gør det svært for udlændinge at blive
integreret i et land som Danmark. På Filippinerne er vi mere opmærksomme på
hinandens behov og åbne over for udlændinge. I Danmark oplever man som
udlænding sjældent, at nogen er interesseret i at lære en at kende. Men
integration er altid en tovejsproces. Udlændinge og danskere er fælles om
ansvaret, siger Jigs og tilføjer, at kirken jo kunne begynde at tilbyde kurser
for udlændinge i at forstå danskerne - og kurser for danskere i at forstå udlændinge.
Storbybarn
Jigs er storbybarn og
opvokset i hovedstaden Manilla som den yngste af seks søskende. Faren arbejdede
for et firma i Mellemøsten og var kun hjemme i korte perioder, og Jigs fik
tidligt ansvar for familien.
- I lange perioder var jeg den eneste mand
i huset. For en dreng er det svært at skulle beskytte sin mor og sine søstre.
Men min mor lærte mig, hvordan man tager beslutninger. Hun er en stærk kvinde.
Jeg har altid respekteret hende meget. Hun lærte mig også at turde drømme - og
at arbejde for at virkeliggøre drømmen.
Familien var oprindelig katolikker, men da
Jigs var 12 år, begyndte hans mor at komme i en baptistkirke. I dag er hele
familien baptister.
- Vi var vant til at gå til messe i den
katolske kirke. Som 9-årig blev jeg
messedreng, men jeg havde ikke noget personligt forhold til min tro. I
baptistkirken blev Guds Ord levende for os på en helt ny måde. Min mor begyndte
at læse i Bibelen og bede til Gud. Hun lærte også mig at bede. Senere blev jeg
meget involveret i kirkens ungdomsarbejde og fik hurtigt lederopgaver. Det var
her, jeg fandt ud af, at jeg ville være præst og begyndte at læse teologi.
- På præsteseminariet i Manilla lærte jeg
at omsætte det kristne budskab til et sprog, som målgruppen kan forstå. Det får
jeg god brug for i Danmark. På Internationalt Kristent Center ønsker vi at give
mennesker mulighed for at finde ud af, hvad kristendom er. Det kunne for
eksempel være gennem gudstjenester og tværkulturelle koncerter, hvor vi kan
sætte ord på det kristne budskab. Mange af dem, der kommer til vores
danskundervisning, kommer fra en kulturkristen baggrund og søger efter et
dybere gudsforhold. Det er min drøm, at vi kan hjælpe nogle til at modnes i
deres kristne tro, så de en dag selv kan fortælle andre det kristne evangelium.
Jigs lægger ikke
skjul på, at han glæder sig til at omsætte idéer til virkelighed i sit nye job.
Men der skal også være tid til familien. For halvandet år siden blev Jigs og
Camilla forældre til sønnen William. Selv om de regner med, at han skal vokse
op i Danmark, er det vigtigt for Jigs, at sønnen får et bevidst forhold til sin
filippinske baggrund, og at han tidligt lærer både dansk, engelsk og det
filippinske sprog tagalog.
- Jeg vil opdrage ham i den kristne tro,
som jeg selv bygger mit liv på, og lære ham mit sprog og filippinske værdier
som respekt, hjælpsomhed, at dele med andre og at lytte til andres visdom og
livserfaring. Min søn skal også vide, at vi er heldigere end størstedelen af
jordens befolkning, når vi har mad på bordet, uden at det er en daglig kamp.
Han skal lære at dele sin overflod med andre og ikke kun tænke på sig selv. Men
alt det lærer han kun, hvis jeg selv er en god rollemodel og har tid til min
familie, understreger Jigs.