Til dåbsundervisning på kinesisk

- Kirken er som mit hjem, siger kinesisk asylansøger

Siden jul har en halv snes kinesiske asylansøgere gået til dåbsundervisning hos præsten i Sundkirken i Øster Toreby på Lolland. En førtidspensioneret lærer, der har været missionær på Taiwan og taler kinesisk, oversætter til kinesisk. De fleste af kineserne har været vant til at gå i kirke hjemme i Kina, men af forskellige grunde er de aldrig blevet døbt. Da præsten i Toreby tilbød dåbsundervisning, rygtedes det hurtigt blandt kineserne på asylcentrene i Stubbekøbing og Nakskov, og en dag sad der ti kinesere på præstens kontor.

En af dem var He Wen Ming, der kom til Danmark i juni sidste år fra kystprovinsen Fujian i det sydøstlige Kina. Med sig havde han sin bibel og en sangbog.

- I Kina er det præsten, der kommer og spørger, om man vil gå til dåbsundervisning. Men der er for få præster, så de kan slet ikke overkomme at døbe alle. Før man kan blive døbt, skal man også op til en prøve hos præsten. Kirken forlanger temmelig megen kristendomskundskab. Jeg syntes slet ikke, at jeg stod mål, fortæller He Wen Ming, der kommer fra kirke, hvor flere hundrede mennesker deltager i gudstjenesten hver søndag.

Den 43-årige brokonstruktør og tunnelbygger har kone og seks børn mellem 9 og 17 år hjemme i Kina. At det er muligt at have så stor en familie i et land, der fører en streng étbarnspolitik, har han haft store problemer med at overbevise de danske udlændingemyndigheder om. Ganske vist er to af børnene adopteret – en dreng er hentet på et børnehjem, og en pige blev fundet på dørtrinet til familiens hus – men i et land, hvor man kan få en årsløn i bøde for at få barn nummer to, har den lille spinkle kineser været en forholdsvis velhavende mand, der har formået at beskytte sin familie. Han fortæller stolt, at alle børnene går i søndagsskole.

Den forkerte kirke

De første måneder i Danmark boede He Wen Ming i Sandholmlejren i Nordsjælland. Her fik han kontakt med et dansk/kinesisk ægtepar, der inviterede de kristne kinesere til møde i København og gav dem litteratur på kinesisk. Først senere gik det op for dem, at ægteparret tilhørte Jehovas Vidner.

- Vi tog med nogle gange, fordi vi så gerne ville i kirke, men vi kunne ikke genkende det, vi hørte. Det kunne da ikke være kristendom. Jeg har en mobiltelefon, og til sidst ringede jeg hjem til min præst i Kina og spurgte ham, hvad det var for noget. ”Den lære skal du holde dig langt fra,” svarede han. ”Du har fundet den forkerte kirke!”

Kærlighed og omsorg

Da kineserne senere blev flyttet til et nyoprettet asylcenter på Falster, fik de kontakt med en folkekirke gennem en kristen familie i Nykøbing, der havde læst om centret i avisen og kørte ud for at sige velkommen til beboerne.

- Vi blev inviteret til middag i kirken. Her opdagede vi, at den danske menighed udtrykte mere kærlighed og omsorg end de kristne i Kina. Derfor ville vi gerne lære mere, fortæller He Wen Ming.

- Det vigtigste, jeg har lært hos præsten, er, at vi skal bære over med hinanden og tilgive hinanden. Da præsten gennemgik Fadervor og kom til ”Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere,” og ”Led os ikke ind i fristelse,” talte det stærkt til mig. Som flygtning er det vigtigt at have en livsførelse, hvor man er reel og ærlig. Der er mange fristelser, men jeg vil for eksempel ikke arbejde sort, selv om andre gør det,” siger He Wen Ming.

Kirken er mit hjem

- Min kristne tro betyder, at jeg stoler på, at Gud leder os. Selv om min familie er i Kina og jeg er her, tror jeg på, at Gud vil føre os sammen igen. Jeg føler en styrke og en lettelse ved at komme i kirken. Kirken er ligesom mit hjem. Når jeg har været i kirken, sover jeg roligt om natten, fortæller He Wen Ming, hvis største ønske er at få lov til at blive i Danmark. Så vil han lære dansk og have et arbejde. Allerhelst vil han blive boende i nærheden af Nykøbing.

- Vi kommer i kirken flere gange om ugen til dåbsundervisning, café og danskundervisning. Kirken har gjort rigtig meget for os og brugt megen tid og mange penge på os. Det er vi meget taknemmelige for.